Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version






  Økonomiudvalget



  Referat

Dato:-- 03. maj 2010
Tidspunkt:-- Kl. 15:30
Sted:-- Mødelokale 2
Medlemmer:-- Erik Christensen, Albert Pedersen, Knud Theil Nielsen, Carsten Kudsk, Peter Sejersen, Søren Svendsen, Jesper Nielsen, Hans Henrik Kongsmark, Thyra Rasmussen
Fraværende:-- Peter Sejersen





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Østfyns Museer - visionsplan Nyborg Slot
2.  Valg af finansiering for center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) for 2011
3.  Kørselsregulativ for hyrevogne i Nyborg Kommune
4.  Meddelelser
5.  LUKKET - Teknisk økonomisk overblik 2011-2014
6.  LUKKET - Digitalisering i Nyborg Kino
7.  LUKKET - Orientering om mulighederne for indretning af et integreret bibliotek i Ørbæk
8.  LUKKET - Evt. køb af ejendom
9.  LUKKET - Meddelelser
Bilagsliste









1.   Østfyns Museer - visionsplan Nyborg Slot


Sagnr.  10/3095   Initialer:  del   Åben sag


Sagsfremstilling

Nyborg Slot fremsender Østfyns Museers visionsplan 2010-2020 for Nyborg Slot.

 

Nyborg Slot ønskes restaureret, udbygget og indrettet som et attraktivt besøgssted, der er tilgængeligt for alle.

 

Slottet ønskes indrettet med tidssvarende udstillinger og andre formidlingsinitiativer, der, forankret i stedets særlige historie, gør et besøg til en interessant og unik oplevelse for alle, uanset forhåndskundskaber.

 

Restaureringsprojektet er en nødvendig forudsætning for at kunne realisere nedenstående vision, der omvendt udgør en del af motiveringsgrundlaget for at iværksætte restaureringen. På baggrund af visionspapiret forventes restaureringsprojektet i de kommende måneder drøftet og konkretiseret i et snævert samarbejde mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Nyborg Kommune, Bygge- og Brandmyndigheder samt Østfyns Museer.

 

Hovedlinjerne i visionen 2010-2020 vedrører alene de museale forhold og formål for et sådant restaureringsprojekt.

  • Tema: Nyborg Slot - Riddertidens Danmark
  • Vision: at være det overordnede center for forskning i og formidling af Riddertidens Danmark
  • Periode: c. 1050-1560
  • Tema: riddertidens D a n m a r k

 

Visionsplanen er godkendt af Østfyns Museers bestyrelse.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Nyborg Slot - vision 2010-20 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter Østfyns Museers visionsplan.

 
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 21.04.2010

Drøftet.

Oversendes til Økonomiudvalget til orientering.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 03.05.2010

Til orientering.

 




2.   Valg af finansiering for center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) for 2011


Sagnr.  08/2584   Initialer:  dkl   Åben sag


Sagsfremstilling

l forlængelse af dialogmøde mellem Nyborg Kommune og CRS i efteråret 2008 fremsendes der hermed dels opgørelse over kommunens forbrug af ydelser i 2009 dels forslag til finansieringsmodel for 2011.

 

Nyborg Kommune skal sammen med den kommunale redegørelse til brug for Rammeaftale på social- og specialundervisningsområdet for 2010 senest 1. maj melde ind til CRS, hvilken finansieringsmodel vi ønsker.

 

I år har Nyborg, som 8 øvrige fynske kommuner, valgt et totalabonnement med 2 % i rabat.

 

CRS blev etableret 1. september 2006 ved sammenlægning af Fyns Amts Tale- Høreinstitut, Synsrådgivningen samt Hjælpemiddelrådgivningen, og hører i dag under Region Syddanmark.

 

CRS har i dag omkring 100 medarbejdere fordelt på 17 faggrupper såsom audiologpædagoger, ergo- og fysioterapeuter, IT-konsulenter, synskonsulenter, optikere, psykolog og en lang række forskellige specialkonsulenter og speciallærere.

 

CRS leverer primært specialundervisning og specialrådgivning til borgere med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder. Det sker i henhold til Lov om Specialundervisning for voksne, Serviceloven og Folkeskoleloven.

 

Forbruget af CRS´ ydelser i 2009 er faldet lidt i forhold til 2008. Der er i alt

registeret følgende antal brugere fra Nyborg Kommune i 2007, 2008 og 2009:

 

Ydelse

2007

2008

2009

Tale

    74

77

88

Høre

329

308

249

Mobilitet

41

73

56

Telf. rdg. og åbent hus

31

32

36

IKT (Information, Kommunikation og Teknologi)

20

20

21

Syn

324

238

238

Syn/IKT

18

18

29

Totale klienter

837

766

717

Procentfordeling totale klienter

9

8

8

Procentfordeling Befolkning 1. jan. 2009

7

7

7

 

 

I kontraktudkastet for 2011 er der 2 væsentlige ændringer i forhold til kontrakten for 2010.

 

1. CRS har fra ultimo 2009 ansat en medarbejder mere på ”IKT-området/børn og voksne” som følge af et stigende antal klienter over de seneste 3 år med deraf følgende uacceptabelt pres på ventelister og personalet.

 

2. Rabatten hæves – fra henholdsvis 2 % til 4 % for et totalabonnement og fra 1 % til 3 % for et delabonnement – fra 2010 til 2011. Rabatten begrundes i synergi- og effektivitetseffekt.

 

Der er mulighed for at vælge 3 forskellige typer af abonnement. Der kan vælges imellem er: Efter regning (takst /timepris), delabonnement (fag entreprise) og totalabonnement (total entreprise).

 

CRS anbefaler, at de fynske kommuner også indgår total abonnement i 2011. Bl.a. fordi kommunerne opnår dermed forsyningssikkerhed og en rabat på 4 % samt besparelser i forhold til at betale efter regning. Borgerne sikres sammenhængende tilbud.  

 

Administrationen foreslår, at kommunen indgår totalabonnement.

 
Økonomiske konsekvenser

Udgiften afholdes inden for Socialafdelingens budgetramme.

 
Indstilling

Det indstilles, at udvalget også beslutter at tegne totalabonomment for 2011.

 
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
 
Beslutning i Sundheds- og Ældreudvalget 26.04.2010

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 03.05.2010

Godkendt.

 




3.   Kørselsregulativ for hyrevogne i Nyborg Kommune


Sagnr.  09/5811   Initialer:  jeki   Åben sag


Sagsfremstilling

Nyborg Kommunes nuværende "Reglement for bestillingskontorer og hyrevogne i Nyborg Kommune" blev godkendt af Nyborg Byråd i 1975 med ikrafttræden den 20. maj 1975.


Der er udarbejdet et revideret forslag til "Kørselsregulativ for hyrevogne i Nyborg Kommune".


Der er sket konsekvensrettelser som følge af ændret lovgivning.


Regulativet beskriver ordensregler for såvel vognmænd, chauffører, holdepladser, hyrevognen samt betaling for kørsel.


Forslaget har været til høring ved Nyborg Taxa, Ullerslev Taxi og Taxa Fyn, uden der er indkommet bemærkninger.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Folder med kørselregulativ 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget anbefaler regulativet til godkendelse.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.04.2010

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 03.05.2010

Anbefales.

 




4.   Meddelelser


Sagnr.  10/416   Initialer:  tjo   Åben sag


Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
 
Beslutning i Økonomiudvalget 03.05.2010

Intet.

 




5.   LUKKET - Teknisk økonomisk overblik 2011-2014






6.   LUKKET - Digitalisering i Nyborg Kino






7.   LUKKET - Orientering om mulighederne for indretning af et integreret bibliotek i Ørbæk






8.   LUKKET - Evt. køb af ejendom






9.   LUKKET - Meddelelser



Bilagsliste



1.   Østfyns Museer - visionsplan Nyborg Slot

3.   Kørselsregulativ for hyrevogne i Nyborg Kommune