Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version






  Børne- og Familieudvalget



  Referat

Dato:-- 11. maj 2009
Tidspunkt:-- Kl. 17:00
Sted:-- Udvalgslokale ved Byrådssal
Medlemmer:-- Kaj Refslund, Mette Præst Knudsen, Erik Rosengaard, Kim Fabricius, Peter Sejersen, Poul Erik Hansen, Jesper Nielsen
Fraværende:--





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Undervisningsassistenter
2.  Opfølgning på byrådets vedtagelse 28. april 22009 om budgetforbedringer
3.  Entrepenøraftaler for 2010
4.  Projekt om børn i alkoholfamilier.
5.  Ansøgning om udfordringsret inden for børn og ungegruppen samt børnehandicap.
6.  Børn og unge med særlige behov et 1-årigt samarbejdsprojekt.
7.  Orientering om evaluering af familiekonsulentfunktionen
8.  Evaluering af tilsyn foretaget af BDO Kommunernes Revision 2008.
9.  Sponsorering af legepladser på skoleområdet
10.  Læseplan for IT- og mediekundskab
11.  Status og fremtid på skole-IT området
12.  Orientering fra Ungdomsskolen
13.  PPR statistik 01.08.08-31.12.08
14.  Frit skolevalg 10. klasse høringssvar
15.  Orientering om bevilling fra forebyggelsesfonden til projekt i dagplejen
16.  Ledelsesrapportering 31. marts 2009
17.  Meddelelser
18.  LUKKET - Afgørelser fra visitationsteamet for perioden 1.3 - 30.4.2009
19.  LUKKET - Ledig skolelederstilling på Vindinge Skole
Bilagsliste









1.   Undervisningsassistenter


Sagnr.  09/2298   Initialer:  brw   Åben sag


Sagsfremstilling

På foranledning af forespørgsel fra ét af medlemmerne i Børne- Familieudvalget ang. uddannelse af undervisningsassistenter er Aage Nibber, Studierektor University College Lillebælt, Skårup Seminarium inviteret til at deltage i udvalgets møde kl. 17.

 

Aage Nibber vil orientere om UCL´s tanker om uddannelse af undervisningsassister og evt. indgåelse af samarbejdesaftale med Nyborg Kommune om dette.

 

Undervisningsministeriet har afsat en pulje på 10 mill. kr. fordelt over to ansøgningsrunder i 2009 til igangsætning af forsøgsordninger med undervisningsassister. Det er kun kommuner på vegne af folkeskoler, der kan ansøge om disse puljemidler. Ansøgningsfrister april og dec. 2009.

 

Skole- og Kulturafd. har fremsendt ansøgning til UVM til den første runde.  

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til efterretning.

 




2.   Opfølgning på byrådets vedtagelse 28. april 22009 om budgetforbedringer


Sagnr.  09/2769   Initialer:  ban   Åben sag


Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på møde 28. april 2009 de bevillingsmæssige konsekvenser m.v. af politisk aftale om budgetforbedringer for 2009.

 

Der vil blive givet en mundtlig status på, hvor langt man på de forskellige områder er med at planlægge og ennemføre budgetforbedringerne.

 

Der vil også blive orienteret om de forventede personalamæssige konsekvenser, således som det ser ud lige nu med elevtal, børnetal osv.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Indstilling

Det indstilles, at status tages til efterretning og evt. drøftes.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til orientering. Der ønskes et overblik over, hvorledes belægningen har været indtil nu som oplæg til drøftelse.

 




3.   Entrepenøraftaler for 2010


Sagnr.  09/1513   Initialer:  tee   Åben sag


Sagsfremstilling

I lighed med foregående år skal Nyborg Kommune inden den 1. maj tilkendegive forventninger om ændring af forbrug af ydelser overfor de kommuner, der driver tilbud på entreprenørbasis for de fynske kommuner og endeligt inden 1. juli give meddelelse om, hvorvidt vi også i 2010 vil være med i ordningen indenfor de enkelte områder.

Nyborg Kommune har meddelt, at vi forventer uændret forbrug på alle områder, og at det politisk er besluttet, jævnfør forlig om besparelser, at vi ikke er med i entreprenøraftalen for alkoholbehandling fra 1. januar 2010.

 

Der har været nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, til at gennemgå finansieringen af CSV, der hidtil har været afregnet som ren abonnement.

 

Arbejdsgruppen foreslår nu, at den 3 årige ungdomsuddannelse bliver takstfinansieret mens den øvrige specialundervisning for voksne forbliver en abonnementsmodel.

Da Nyborg Kommune har forholdsvis flere elever på den 3 årige ungdomsuddannelse end øvrige fynske kommuner vil takstfinansieringsmodellen betyde en merudgift på ca. 4.7 mio. kr. fra 2010.

 

Med baggrund i denne økonomiske merudgift arbejdes der administrativt på vurdering af, hvorvidt kommunen selv vil kunne drive den 3 årige ungdomsuddannelse både fagligt velkvalificeret og samtidig billigere, end tilfældet vil være med takstfinansieringen gennem CSV.

 

Derfor er det meddelt, at der administrativt er arbejde i gang, med henblik på vurdering af, om Nyborg fortsat skal være med i entreprenøraftalerne for CSV´s 3 årige ungdomsuddannelse. 

Nedenfor ses de entreprenørområder, der er indgået aftaler om for 2009. Entreprenører er angivet i parentes:

Specialtandplejen ( Odense )

Stofmisbrugsbehandling ( Odense )

Behandling for alkoholmisbrug ( Odense og Svendborg )

Specialundervisning for voksne ( Odense og Svendborg )

Specialrådgivning for småbørn ( Odense )

Hjerneskaderådgivningen ( Odense )

Godkendelse af private opholdssteder ( Faaborg - Midtfyn )

Nyborg Kommune har siden 1. januar 2008 ikke været med i Fynsordningen, som vi siden selv har varetaget.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Budgettet til alkoholbehandling i entreprenøraftalen for 2009 er på 1.6 mio. kr. Det forventes, at der ved hjemtagelse af området vil være en mindreudgift på min. 100.000 kr.

I forhold til selv at drive den 3 årige ungdomsuddannelse vil udvalget få en særskilt sag forelagt. 

 

 
Bilag
  • Udredning og specialundervisning af børn med erhvervet hjerneskade - Forventet forbrug 2010 
  • Behandling for alkoholmisbrug - Forventet forbrug 2010 
  • Godkendelse af private opholdssteder - Forventet forbrug 2010 
  • Hjerneskaderådgivningen - Forventet forbrug 2010 
  • Specialrådgivning for småbørn - Forventet forbrug 2010 
  • Specialtandplejen - Forventet forbrug 2010 
  • Specialundervisning for voksne - Forventet forbrug 2010 
  • Stofmisbrugsbehandling - Forventet forbrug 2010 
  • Sygehusundervisning - Forventet forbrug 2010 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget godkender tilsagnet om fortsat at indgå i entreprenøraftaler på alle områder undtaget alkoholbehandling og eventuelt den 3 årige ungdomsuddannelse.

 

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Anbefales.

 




4.   Projekt om børn i alkoholfamilier.


Sagnr.  09/1513   Initialer:  tee   Åben sag


Sagsfremstilling

Nyborg Kommune har gennem flere år været tilknyttet "Projekt børn i alkoholfamilier". Projektet var i gang før januar 2007, hvor både Ullerslev og Ørbæk Kommuner deltog aktivt i projektet.

 

Projektet er finansieret af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen indtil udgangen af 2009.

 

Målsætningen for projektet er blandt andet:

·        Sikre fokus på børne- og familieperspektivet i alkoholbehandlingen.

·        Sikre anvendelse af procedurer og handlingsvejledninger i kommunernes forvaltninger og institutioner.

·        Udvikle og indføre samarbejdsrutiner mellem Alkoholbehandlingen og relevante forvaltninger og institutioner i kommunerne.

·        Sikre opkvalificering af frontpersonale i daginstitutioner, skoler, sundhedspleje, PPR og forvaltninger.

 

Børn og ungekoordinatoren har et konstruktivt samarbejde med konsulenterne, der er ansat i projektet. Desuden deltager konsulenterne en gang i kvartalet i styregruppen for børn og unge med særlige behov. Herudover tilbydes undervisning til lærere og pædagoger samt konsulentbistand til disse faggrupper. Endelig har konsulenterne selv kontakt med nogle enkelte familier i kommunen, hvor de udfører behandling.

 

Såfremt kommunen fra januar 2010 fortsat ønsker at være en del af projektet, skal der betales via en abonnementsordning.

 

Et sådant abonnement vil give:

·        10 fremmødedage årligt med 1 konsulent til faglig sparring, vejledning mv.  

·        10 fremmødedage årligt til forældre - børnesamtaler.

·        4 undervisningsdage pr. år, hvor 2 konsulenter deltager.

·        Deltagelse i 4 styregruppemøder årligt.

·        Desuden vil der løbende blive overdraget sager fra Alkoholbehandlingen til primær pædagogisk personale i kommunerne.

 

Abonnement for Nyborg Kommune vil være på 125.000 kr. årligt.

Projektet har givet medvirket til at opkvalificere mange medarbejdere i kommunen, men samtidig må det forventes, at der nu i kommunen er erfaring og ekspertise til fremover at varetage dette område uden permanent konsulentbistand.

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Såfremt Nyborg Kommune fremover ønsker at deltage i Projekt børn i alkoholfamilier, vil det betyde en merudgift på 125.000 kr. i 2010 samt fremover.

 

 
Indstilling

Det indstilles, at Nyborg Kommune ikke er med i projektet fra januar 2010.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Godkendt.

 




5.   Ansøgning om udfordringsret inden for børn og ungegruppen samt børnehandicap.


Sagnr.  09/1969   Initialer:  dost   Åben sag


Sagsfremstilling

Velfærdsministeriet har udsendt meddelelse om, at Regeringen i samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører en udfordringsret, hvor de institutioner, der leverer offentlig service, får mulighed for via kommunen og regionen at søge om dispensation fra gældende statslige og lokale regler og overenskomstbestemmelser for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Hermed øges muligheden for, at de enkelte institutioner får mere tid til at varetage kerneydelserne ved at bruge mindre tid på administration. Ansøgning skal være indsendt inden den 1. april.

 

Socialafdelingen drøftede på ledermøde i februar, hvorvidt de enkelte ledere vurderede, at der var områder, hvor de mente, at der skulle ansøges om dispensation fra gældende regler. Der var på daværende tidspunkt ingen, der mente, at der var forhold der centralt skulle dispenseres for, det var mere egne procedurer, som de selv kunne justere, såfremt disse ikke længere var hensigtsmæssige.

 

Den 20. marts sender KL en anbefaling om, at vi prøver udfordringsretten indenfor børn og ungeområdet, og de anbefaler, at vi primært søger at bruge udfordringsretten på paragrafferne § 52 stk. 3 pkt. 2 og stk. 4 og stk. 5.

 

Til udvalgets orientering vedlægges således ansøgningsskema om udfordringsret om fritagelse for omfattende § 50 undersøgelse ved iværksættelse af økonomisk tilskud til børn på efterskole, økonomisk tilskud til fritidsklub mv. samt ansøgningsskema for fritagelse for at udarbejde § 50 undersøgelse for handicappede børn og unges ophold i særlige dagtilbud, hvor der i stedet kunne udarbejdes en mindre omfattende undersøgelse jf. § 11,3.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • §52.3 mv udfordringsret 
  • Ansøgning vedr. § 32 

Indstilling

Det indstilles, at udfordringsretten benyttes som beskrevet og at økonomiudvalget orienteres herom.

 

 

 
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Anbefales.

 




6.   Børn og unge med særlige behov et 1-årigt samarbejdsprojekt.


Sagnr.  09/2078   Initialer:  tee   Åben sag


Sagsfremstilling

KL inviterer kommunerne til at deltage i et 1 - årigt samarbejdsprojekt om børn og unge med særlige behov. De ønsker hermed at en række kommuner for sat det kommunalpolitiske ansvar for børn og unge med særlige behov i fokus.

Kommunerne er ofte udsat for kritik af sagsbehandling, økonomistyring og effekten af indsatsen på området for børn og unge med særlige behov. 

Der kan alene deltage 20 kommuner i projektet, og Socialafdelingen har indmeldt sin interesse for deltagelse i projektet.

 

Formålet med samarbejdsprojektet er at sætte fokus på de væsentligste udfordringer på området og bidrage til, at kommunalpolitikkerne kan sikre børnene og de unge et tilstrækkeligt udbytte af indsatsen - dvs. samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som andre børn og unge.

 

De konkrete mål med projektet er på denne baggrund, at:

·        Direktører, fagchefer og medarbejdere i 2009 - 2010 opruster på deres viden om og håndtering af opgaverne på dette område via deling af viden fra praksis og overblik over forskning på området.

·        Drøfte de styringsmæssige udfordringer og klæde de nyvalgte kommunalpolitikere på til at varetage det kommunalpolitiske ansvar for børn og unge med særlige behov. Der udvikles et fælles materiale og forslag til proces, den enkelte kommune kan tage udgangspunkt i. Der afholdes desuden to møder for de deltagende kommuners politikere i 2010.

·        Drøfte de seneste reformer på området i forhold til kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen.

 

I samarbejdsprojektet vil de mest aktuelle og væsentlige temaer indenfor området blive drøftet. Der lægges op til følgende:

·        Den sammenhængende børnepolitik s-et politisk styringsredskab.

·        Styring - bedre overblik og indsigt i området og udvikling af visitationspraksis.

·        Dokumentation  -systematisk opfølgning på indsatsen.

·        Ledelse og medarbejdere - rammer for fastholdelse og rekruttering.

·        Tilsyn  - prioritering af ressourcer og opfølgning på handleplanen.

·        Projektet løber fra juni 2009 til november 2010.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Deltagerprisen er 25.000 kr. Herudover forventes en vis deltagerbetaling til de politiske møder medio og ultimo 2010.

 

 
Indstilling

Det indstilles at udvalget tager orienteringen til efterretning.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til efterretning.

 




7.   Orientering om evaluering af familiekonsulentfunktionen


Sagnr.  08/1350   Initialer:  suan   Åben sag


Sagsfremstilling

 

Med udgangspunkt i ønsket om øget fokus på at belyse og afklare effekten af de forskellige foranstaltninger og tiltag i Socialafdelingens regi, har Socialafdelingens udviklingsenhed med start i 2008 arbejdet med en evaluering af familiekonsulenterne.

 

Evalueringen har dels til formål, at sikre et dokumenteret grundlag for familiekonsulen­ternes arbejde, samt dels at indgå i en overordnet vurdering af en eventuel omfordeling af ressourcerne i Socialafdelingens børn- og ungegruppe.

 

Der er i dag ansat 4 familiekonsulenter, svarende til 3,49 årsværk. Familiekonsulenter kan blandt andet varetage følgende opgaver:

 

·            Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet.

·            Samtaleforløb, rådgivning og vejledning og/eller terapi.

·            Relationsarbejde.

·            Personlig rådgiver funktion for unge.

·            Medarbejder tilknyttet skoletilbuddet i Langemose.

·            Overvåget samvær.

·            Anonym familierådgivning.

 

Det er myndighedssagsbehandlerne i børn- og unge, der henviser til en foranstaltning ved familiekonsulenterne. Dette kræver, at der er udarbejdet både en § 50 undersøgelse og en handleplan efter § 140 i Lov om Social Service.

 

Arbejdet indtil nu har bestået af 4 hovedelementer:

 

1.      Revidering af procedure for visitation til familiekonsulenter, samt procedure for sagsforløb ved iværksættelse af familiekonsulent

2.      Udarbejdelse af skabelon til familiekonsulentens opfølgninger.

3.      Tidsregistrering af familiekonsulenternes arbejde

4.      Borgertilfredshedsundersøgelse hos modtagere af familiekonsulentydelser.

 

Revidering af procedure for visitation til familiekonsulenter, samt procedure for sagsforløb ved iværksættelse af familiekonsulent.

 

Efter inddragelse af myndighedssagsbehandlere, familiekonsulenter, samt gruppeleder for børn og unge er proceduren for visitation til en foranstaltning hos familiekonsulenter samt en procedure, der beskriver sagsforløbet, når en familie og/eller barn modtager hjælp fra en familiekonsulent revideret. (se bilag 1).

 

Udarbejdelse af skabelon til familiekonsulentens opfølgninger.

 

Når der er iværksat foranstaltning udarbejder familiekonsulent første skriftlige opfølgning (rapport) efter 3 måneder og herefter udarbejdes der skriftlig rapport efter hver 6 måneder. Herudover foretages der skriftlig opfølgning ved pludselige opståede ændringer samt ved afslutning af foranstaltningen. (se bilag 2 for skabelon).

 

 

Tidsregistrering af familiekonsulenternes arbejdsmetoder.

 

Første tidsregistrering blev gennemført i oktober 2008. Erfaringerne herfra blev brugt til justeringer i kategorierne og derefter blev der foretaget en ny tidsregistrering (se figur 1) i februar 2009. Det er planlagt 4 tidsregistreringer i løbet af 2009 og hver enkelt vil løbende indgå i dialogen med familiekonsulenterne om optimering og planlægning af deres arbejde. De 4 tidsregistreringer vil tilsammen give et samlet gennemsnit, der er et realistisk bud på hvordan tidsforbruget på de forskellige arbejdsopgaver fordeler sig.

 

Figur 1

 

Tidsregistreringen fra uge 6, 2009 er kun udarbejdet for 3 familiekonsulenter. Den 4 familiekonsulent startede først arbejdet som familiekonsulent den 1.2.2009, og var derfor ikke relevant at udfylde tidsregistrering, da vedkommende var i en introduktionsfase.

 

Borgertilfredshedsundersøgelse hos modtagere af familiekonsulentydelser.

 

Der blev udarbejdet et spørgeskema til brug for borgere, der modtager den ene eller anden form for ydelser fra familiekonsulenten. (se bilag 3). Spørgeskemaet udleveres af familiekonsulenten i forbindelse med gennemgangen af de skriftlige opfølgninger. Spørgeskemaerne kan udfyldes anonymt. Socialafdelingens udviklingsenhed samler de indkomne spørgeskemaer efter udfyldelse. Dette er en løbende proces, og indtil videre er 6 udfyldte spørgeskemaer kommet retur. Der er derfor ikke medtaget en nærmere analyse af de returnerede spørgeskemaer, men generelt er det en positiv tilbagemeldingen, hvor der er en høj grad af tilfredshed hos modtagerne af hjælp fra familiekonsulenterne.

Tankegangen bag udarbejdelsen af spørgeskemaerne har været, at der med mindre justeringer og omformuleringer ville det kunne bruges til andre borgertilfredshedsundersøgelser i Socialafdelingen.

 

Generelt om evalueringen af familiekonsulenterne

 

·            tydeliggøre samspillet hvor myndighedssagsbehandleren via handleplan og § 50 undersøgelse iværksætter en foranstaltning for en familie, et barn eller ungt menneske.

·            skabe mere ensartethed i hele sagsforløbet, hvor der er familiekonsulent. Herunder sikre brug af den samme skabelon til skriftlige opfølgninger.

·            fokus  på evaluering og dokumentering af familiekonsulenternes arbejde. Ved en nærmere monitorering af familiekonsulenternes arbejde vil det give mulighed for at opstille mere præcise mål for området og efterfølgende evaluere disse mål.

 

 

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konskvenser.

 

 

 
Bilag
  • Bilag 1 - Visitationsprocedure til familiekonsulenter 
  • Bilag 2 - Skabelon til familekonsulenternes afrapportering (ny logo 040309)  
  • Bilag 3 - Spørgeskema til borgere - familikonsulent 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

 

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til efterretning.

 




8.   Evaluering af tilsyn foretaget af BDO Kommunernes Revision 2008.


Sagnr.  07/2054   Initialer:  suan   Åben sag


Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget og Socialudvalget godkendte på møder henholdsvis den 13.og den 14. maj 2008, at BDO Kommunernes Revision skulle foretage de anmeldte og uanmeldte tilsyn i Socialafdelingens decentrale institutioner.

 

De anmeldte tilsyn blev gennemført i perioden 28. august til den 17. september, og de uanmeldte blev gennemført i perioden 2. december til den 15. december.

 

Generelt har der været tilfredshed med de tilsynsførende, der har haft fokus på relevante områder i forhold til driften af institutionerne.

 

Der har dog været områder, hvor tilsynet skriver, at de lægger vægt på udvikling og læring, hvorfor de anbefaler forskellige forhold forbedret på de enkelte institutioner for eksempel at bostederne skal have indgående kendskab til værgemålsloven, udarbejde regler for ophold på strandarealer samt oprette fælles kursusudvalg mv. Disse forhold er ikke relevante, da der allerede er eksisterende retningslinjer for ophold på strandarealer, der er oprettet fælles kursusudvalg i Socialafdelingen, og endelig er det administrationen og ikke pædagogerne i de enkelte tilbud, der skal have indgående kendskab til værgemålsloven.

 

Det er blandt andet materiale udarbejdet af Socialafdelingen i forbindelse med tilsynet i 2007, som BDO har anvendt i forbindelse med deres tilsyn.

 

Socialafdelingen har nu også skabelonen, som BDO har anvendt i forbindelse med afrapportering fra tilsynene.

 

Der har været rettet henvendelse til Kerteminde Kommune for at indgå en aftale om, at føre tilsyn på hinandens sociale institutioner indenfor børn og ungeområdet, således Nyborg Kommune fører tilsyn på Dyrehavens Børnehjem, og Kerteminde Kommune fører tilsyn på Behandlingshjemmet Sølyst.

 

Kerteminde Kommune er positive overfor forslaget, og det forventes at der inden maj er indgået nærmere aftale herom. 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Tilbuddet fra BDO var på 166.500 kr. netto samt kørsel. Således er der i 2008 en udgift for de gennemførte tilsyn i Socialafdelingens decentrale institutioner på 181.800 kr.

 

Såfremt afdelingen i samarbejde med repræsentanter fra Handicaprådet selv gennemfører tilsynene på institutionerne indenfor voksenområdet skal der her udbetales honorar til repræsentanterne med 375 kr. for tilsyn under 4 timer, hvilket vurderes at være tidsrammen pr. tilsyn, fører Kerteminde og Nyborg Kommuner tilsyn på hinandens institutioner indenfor børn og ungeområdet, forventes der en samlet mindre udgift på ca. 160.000 kr.

 

 

 

 
Indstilling

Det indstilles, at tilsyn fremover varetages af kommunen selv i samarbejde med relevante parter.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Godkendt.

 




9.   Sponsorering af legepladser på skoleområdet


Sagnr.  09/2736   Initialer:  ilj   Åben sag


Sagsfremstilling

Frørup Skole har fremsendt en ansøgning, hvorefter de gerne vil have mulighed for at kunne delvis finansiere en ny legeplads via sponsorering.

Da skolen ikke selv har økonomi til at løfte opgaven, arbejder de ud fra 2 modeller.

 

Model 1: Skolen vil gerne indgå i et byggeprojekt med firmaet Indu, som er specialiseret i at bygge og vedligeholde sponsorerede legepladser. Firmaet skaffer sponsormidler for i alt kr. 125.000, og skolen skal selv skaffe lokale sponsormidler for tilsvarende 125.000 til vedligehold/drift over en 7 årig periode. I praksis vil det betyde ca. 3-5 mindre skilte påført et af legetårnene.

 

Model 2: Skolen  indgår projektaftale med Jobcenteret, hvor unge i job under kyndig ledelse  bygger skolens legeplads. Lønudgiften koster dermed ikke skolen noget. Her vil finansiering af materialer skal ske ved sponsorering.

 

I begge modeller indgår sponsorering  som et centralt element, og derfor har skolen behov for at vide, om det tillades i Nyborg Kommune.

 

Ved sponsorering i miljøer hvor børn færdes er udgangspunktet, at det skal respekteres, at det er børn der udsættes for påvirkning. Her henvises til Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006 med korrektioner december 2008 ”Børn, unge og markedsføring”.

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • sponsorering af legepladser på skoleområdet - BoernUngeVejledning08.pdf 
  • sponsorering af legepladser på skoleområdet - sponsorlegeplads INDU.pdf 
  • sponsorering af legepladser på skoleområdet - anmodning om legeplads.docx 

Indstilling

Det indstilles at udvalget drøfter sagen.

 

 
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Udvalget anbefaler at sponsering af legepladser på skoler bliver mulig, idet det forudsættes, at forbrugerombudsmandens vejledning "Børn, unge og markedsføring" klart er overholdt.

 




10.   Læseplan for IT- og mediekundskab


Sagnr.  09/2656   Initialer:  brw   Åben sag


Sagsfremstilling

En arbejdsgruppe nedsat under Skole- Kulturafdelingen  har udarbejdet udkast til læseplan for IT- og mediekundskab.

 

Formålet med læseplanen er at lave et fælles udgangspunkt for den fremtidige implementering af it-, medie- og biblioteksundervisning.

 

 
Bilag
  • Læseplan for IT- og mediekundskab UDKAST 

Indstilling

Det indstilles, at læseplanen sendes til høring på skolerne og biblioteket med høringsfrist den 1. september 2009.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Godkendt.

 




11.   Status og fremtid på skole-IT området


Sagnr.  09/2731   Initialer:  ilj   Åben sag


Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunalreformen har der forestået et stort arbejde med at få kommunens skoler koblet op mod det fælles skole-IT net, således at alle skoler nu kører efter samme koncept, KMD PIL Skole. Derudover er der sket en udbygning og sikring af det trådløse netværk som giver trådløs adgang for skolernes bærbare pc’er samt en mulighed for at eleverne selv kan medtage og benytte egne pc’er.

 

IT løsningerne på skolerne, de trådløse netværk etc. benyttes nu så meget, at der begynder at vise sig flaskehalsproblemer. Det ses bl.a. på de skoler hvor de interne net gennem årene er blevet vedligeholdt af skolerne selv, hvorfor der løbende er opsat diverse ikke-standardiseret udstyr til at dække aktuelle behov – udstyr der nu giver problemer i form af kapacitetsproblemer samt netværksfejl. Samtidig gøres der stadig brug af mange gamle pc’er som gør det nødvendigt at opretholde flere gamle images for at kunne reetablere disse maskiner ved nedbrud. Dette kræver mange ressourcer i forhold til den daglige drift.

 

Der er på anlægsbudgettet afsat knap1.3 mio. kroner årligt til indkøb af skole IT. Med det nuværende budgetbeløb vil der på sigt ikke være tilstrækkelige budgetter til at opretholde det nuværende pc-niveau samt vedligeholde den centrale IT-løsning til skolerne. Altså vil antallet af pc’er pr. elev løbende falde, hvilket vil give kommunen problemer i overholdelse af anbefalinger fra Undervisningsministeriet og det vurderes, at der vil ikke være pc’er nok til at løfte opgaven i forhold til målbeskrivelser og læseplan.

 

Skolernes IT koordinator Per Skovgaard har i samarbejde med IT afdelingen gennemgået de enkelte skoler, og har efterfølgende lavet et overslag på optimering og udbygning af skolernes netværk. Opgørelsen, som er vedhæftet som bilag viser, at udgiften vil beløbe sig til knap 1,1 mio. kr. Beløbet er en engangsudgift til for at komme på niveau netværksmæssigt.

 

Det er IT afdelingens vurdering, at for at kunne holde det nuværende niveau med 4,6 pc’er pr. elev, skal der årligt skal afsættes 2 mio. kr. (kr. 700.000 ud over budgettet i dag) til løbende udskiftninger og opgraderinger af pc’er, printere, netværksenheder m.m.

Samlet set anbefaler IT afdelingen er der, for at opretholde et fornuftigt niveau af IT på skoleområdet afsættes følgende i budget 2010 og overslagsårene.

 

1 mio. kr. som en engangsudgift i 2010 til udvidelse og optimering af netværk.

Ekstra 700.000,- årligt ift. de allerede afsatte 1.3 mio. kr. til løbende udskiftning og forbedring af pc’er og andet perifert udstyr.

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Det foreslås, at der budgetmæssigt afsættes 1 mio. kr. som en engangsudgift i 2010 til udvidelse og optimering af netværk.

 

Derudover foreslås ekstra 700.000,- årligt ift. de allerede afsatte 1.3 mio. kr. til løbende udskiftning og forbedring af pc’er og andet perifert udstyr.

 

 

 
Bilag
  • Status og fremtid på skole-IT området - 13499-09_v1_Notat status og fremtid skole-IT v 4.0.DOCX 
  • Status og fremtid på skole-IT området - 2009-04-01 opgørelse af computere alle skoler samlet.xlsx 
  • Status og fremtid på skole-IT området - 2009-03 Oversigt over krydsfeltopgradering og cabling skolerne.xls 

Indstilling

Det indstilles, at sagen overgår til budgetforhandlingerne for budget 2010.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Godkendt.

 




12.   Orientering fra Ungdomsskolen


Sagnr.  09/2679   Initialer:  vvn   Åben sag


Sagsfremstilling

Ungdomsskolen har fremsendt 4 dokumenter til orientering af udvalget.

 

1.    Årsrapport 2008 består bl.a. af en evaluering af de opstillede mål og handleplaner for undervisningen, klubområdet, SSP-området og personaleområdet.

 

2.    Virksomhedsplanen består bl.a. af fakta, overordnet værdigrundlag og målsætninger.

 

3.    Ungdomsskolens tilbud er en oplistning af de kommende hold og fag der oprettes i skoleåret 2009/10.

 

4.    Evaluering af Langemosen. Heri indgår bl.a. en beskrivelse af skolens dagligdag. Konklusionen beskriver bl.a., at eleverne profilerer af skolens tilbud, og at personalet har forstået at skabe kontakt til den meget forskelligartede og vanskelige elevgruppe. I de skitserede forslag til optimering af tilbuddet nævnes bl.a. et ønske om udvidelse af lokalerne evt. flytning til andre, tilpasning af normering, justering af samarbejdet med Socialafdelingen og et forslag om at gøre fritidsdelen bedre gennem en kontaktperson/mentorordning for eleverne.

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • Evalueringsrapport Langemosen. 
  • Virksomhedsplan 2009. 
  • Årsrapport 2008. 
  • Ungdomsskoletilbud 2009-2010 

Indstilling

Orientering af udvalget.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til orientering.

 




13.   PPR statistik 01.08.08-31.12.08


Sagnr.  09/2766   Initialer:  ilj   Åben sag


Sagsfremstilling

Udvalget bliver løbende orienteret om udviklingen på PPRs arbejdsområder og denne gang omhandler rapporteringen 2. halvår af 2008.

 

Statistikken er forsøgt sammensat sådan, at det kan give et indtryk af, hvilke opgaver PPR arbejder med i dagligdagen, når det gælder de indstillede elever.

 

PPRs arbejde består også af konsulentvirksomhed i forhold til ikke indstillede børn, hvor PPR er med i de forskellige mødefora – internt på skolerne og dagtilbuddene, tværfaglige møder – hvor der aftales indsatser, som skal forebygge, at de får behov for specialundervisning i skolen eller specialindsats i dagtilbuddene.

 

Derudover er PPR aktivt med i udviklingen af såvel specialundervisningen, da det er med til at gøre undervisningen mere rummelig og forebyggende.

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • Statistik 01.08.08-31.12.08 

Indstilling

Orientering af udvalget.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til orientering.

 




14.   Frit skolevalg 10. klasse høringssvar


Sagnr.  09/575   Initialer:  vvn   Åben sag


Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget behandlede sag vedr. forslag til kriterier for frit skolevalg til 10. klasse på møde den 2/2,  hvor det blev besluttet at sende forslaget til høring på Birkhovedskolen med høringsfrist den 27/3. Der er indkommet høringssvar fra Skolebestyrelsen på Birkhovedskolen samt fra skoleledelsen på Birkhovedskolen. 

Af høringssvarene fremgår det, at skolebestyrelsen og skoleledelsen anbefaler, at der udarbejdes et nyt forslag til kriterier for frit skolevalg.

Skole- Kulturafdelingen har på den baggrund udarbejdet et nyt forslag, der samtidigt indebærer en ændring i forhold til ressourcetildelingen.

 

Den nuværende ressourcetildelingsmodel til 10. Klassecentret bygger på en grundtildeling på 2,8 lærer, som tildeles fast uanset elevtallet. Ud over denne faste tildeling er der en elevtalsafhængig tildeling på 0,5 lærerstilling pr. 10 elever. Dette vil f.eks. sige at 51-60 elever udløser 2,8 lærerstillinger i grundtildeling plus 3 lærerstillinger pga. elevtallet, hvilket vil sige en tildeling i alt på 5,8 lærerstillinger.

 

Det foreslås at den nuværende grundtildeling på 2,8 lærerstillinger fastholdes, men at den variable tildeling gøres direkte elevtalsafhængig. Dvs. at den variable tildeling ikke længere foretages på et interval på 10 elever, men at det bliver en tildeling pr. elev. Hvis der tages udgangspunkt i den nuværende tildelingsmodel, hvor denne blot laves om til en tildeling pr. elev, så vil tildelingsmodellen blive:

 

2,8 lærerstilling + antal elever x 0,05 lærerstilling pr. elev

 

Dette vil give en mere differentieret tildelingsmodel, hvor nuværende tildelingsniveau fastholdes.

F.eks. vil 60 elever give 2,8 + 60 x 0,05 = 5,8 lærerstillinger, som svarer til tildelingen til 51-60 elever, sådan som modellen er i dag.

 

Frit skolevalg:

 

Udgangspunktet er, at 10. Klassecentret har fysisk kapacitet til 150 elever.

Elever bosiddende i Nyborg Kommune optages før elever fra andre kommuner.

Der kan ikke optages elever fra andre kommuner, hvis der er 140 elever eller derover fra Nyborg Kommune. Grænsen er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af tilflyttere eller enkelte elever, der måtte foretage omvalg i forhold til påbegyndt ungdomsuddannelse efter 9. kl.   

 

Hvis elever fra andre kommuner søger optagelse ved 10. Klassecentret, og det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse, sker optagelsen i den rækkefølge ansøgningerne er modtaget.  

 

10. Klassecentret administrerer optaget af elever fra andre kommuner.

 

Der ydes ikke støtte til befordring til elever fra andre kommuner. 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • Høringssvar fra den forældrevalgte del af skolebestyrelsen ved Birkhovedskolen 
  • Høringssvar fra Ledelsesteamet på Birkhovedskolen 

Indstilling

Det indstilles, at forslaget til ressourcemodel samt forslaget til procedure for frit skolevalg vedtages.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Godkendt.

 




15.   Orientering om bevilling fra forebyggelsesfonden til projekt i dagplejen


Sagnr.  09/2764   Initialer:  tor   Åben sag


Sagsfremstilling

Forebyggelsesfonden har meddelt tilsagn om støtte på i alt 2.745.500 kr. til et projekt med titlen "Udvikling af dagplejeområdet i Nyborg Kommune". Projektet bygger videre på erfaringerne med et mindre projekt i den tidligere Ullerslev Kommune.

 

Ud over hovedformålet med projektet, som er at nedbringe sygefravær i dagplejen og at fremme forebyggelse, sundhed og trivsel (se bilag), er det også et mål, at erfaringerne senere vil kunne bruges i andre dele af den kommunale organisation.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Der er tale om en vis egenfinansiering, som forventes afholdt inden for de eksisterende budgetter (se bilag).

 

 
Bilag
  • Ansøgning 

Indstilling

Til orientering.

 

 
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Til orientering.

 




16.   Ledelsesrapportering 31. marts 2009


Sagnr.  09/2476   Initialer:  anso   Åben sag


Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen har uarbejdet prognose for det forventede årsregnskab 2009 med udgangspunkt i de første 3 måneders forbrug og aktivitet.

 

Der må i prognosen påregnes usikkerhed omkring forbrugs- og aktivitetsudviklingen i de resterende måneder af året, herunder usikkerhed omkring regninger fra andre kommuner samt anskaffelser/varekøb i december og supplementsperioden.

 

Der er i korrigeret budget 2009 indarbejdet uforbrugte bevillinger fra regnskab 2008 samt kompensation til barsel og længerevarende sygdom fra centrale lønpuljer.

 

Afledte konsekvenser af regnskab 2008 medfører et stigende udgiftspres indenfor bl.a. specialundervisning, udsatte børn og unge, voksne handicappede, pleje og omsorg af ældre, hjælpemidler. Hertil kommer stigende overførselsudgifter på grund af beskæftigelsessituationen.

 

En væsentlig del af de økonomiske problemer skyldes udgiftsstigninger på de specialiserede områder Nyborg Kommune har overtaget fra amterne, og hvor Nyborg Kommune ikke har fået tilstrækkelig kompensation.

 

Der er den 4. april 2009 indgået politisk aftale om at gennemføre konkrete  besparelser og budgetforbedringer på driften svarende til 30,799 mio. kr. i 2009, samt at der udskydes anlægsprojekter på 27,264 mio. kr. fra 2009 til 2010. Forligspartierne er  derudover enige om at udnytte lånerammen på 8,1 mio. kr. i 2009.

 

De merudgifter der nævnes under hvert fagudvalg, er de samme merudgifter, der ligger til grund for prognosen i den politiske aftale af 4. april 2009, dog er overførselsudgifterne forværret med 2,864 mio. kr., daginstitutionsområdet er forværret med 1,957 mio. kr., ældreområdet er forværret med 1,149 mio. kr., og andre sundhedsudgifter er forværret med 0,4 mio. kr. Merudgifterne er finansieret af driftsreserven og forventede merindtægter i generelle tilskud vedrørende de budgetgaranterede overførselsudgifter.

 

I perioden fra den 16. marts 2009 til den 4. april 2009 har der været indført midlertidigt ansættelsesstop på grund den økonomiske situation.

 

Der er stor usikkerhed omkring en række grundlæggende forudsætninger omkring den økonomiske situation i kommunen, herunder resultatet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL i juni 2009, de økonomiske konsekvenser af konjunkturnedgangen og beskæftigelsessituationen samt den konkrete udmøntning af besparelserne på de enkelte institutioner m.v.

 

Hvis det ikke lykkes at få nedbragt de senere års vækst i udgifterne til udsatte børn og unge, voksne handicappede, hjælpemidler m.v. kan det senere blive nødvendigt at gennemføre yderligere budgetforbedringer.

 

Ledelsesrapporteringen peger på følgende hovedkonklusioner:

 

Driftsresultat:

Prognosen for driftsresultatet viser et samlet underskud på 9,901 mio. kr. sammenholdt med et overskud på 29,337 mio. kr. i oprindeligt budget 2009. Der er i prognosen forudsat samme driftsopsparing som i sidste års regnskab 2008 svarende til 23,151 mio. kr.

 

Der er i det samlede driftsresultat indarbejdet konsekvenser af besparelser og  budgetforbedringer på driften, jf. den politiske aftale af 4. april 2009. Der er samlet tale om besparelser og budgetforbedringer på 30,799 mio. kr. i 2009 svarende til 1,9% af det korrigerede budget 2009 incl. overførsler af uforbrugte bevillinger og afledt udgiftspres fra regnskab 2008. Der er indregnet en stigning i driftsudgifterne før besparelser på 9,6% fra 2008 til 2009. Til sammenligning steg driftsudgifterne med 10,5% fra 2007 til 2008.

 

Anlægsudgifter (netto):

Der er i prognosen indregnet anlægsudgifter på netto 51,354 mio. kr. sammenholdt med 63,788 mio. kr. i oprindeligt budget 2009. Der er i prognosen forudsat, at der udskydes konkrete anlægsprojekter for 27,264 mio. kr. fra 2009 til 2010.

 

Samlet drifts- og anlægsresultat:

Det samlede resultat i prognosen viser et underskud på 61,255 mio. kr. sammenholdt med et underskud på 34,451 mio. kr. i oprindeligt budget 2009.

 

Årets likviditetsændring:

Der er i prognosen tale om et likviditetstræk på 57,507 mio. kr. sammenholdt med et likviditetstræk 50,154 mio. kr. i oprindeligt budget 2009. Der er indregnet udgifter til afdrag på lån og øvrige finansforskydninger.

 
Økonomiske konsekvenser

Fremgår af sagsfremstilling og vedlagte bilag.

 
Bilag
  • Ledelsesrapportering pr. 31. marts 2009 - NOTAT lededelsesrapportering pr. 31. marts - 21042009 
  • Ledelsesrapportering pr. 31. marts 2009 - BILAG resultatopgørelse 3 mdr. - 21042009 

Indstilling

Det indstilles, at tillægsbevillinger i 2009 indarbejdes i drifts- og anlægsbudgetter på baggrund af resultatopgørelsen pr. 31. marts 2009.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Sundhedsudvalget 27.04.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009

Anbefales.

 




17.   Meddelelser


Sagnr.  09/2081   Initialer:  ban   Åben sag


Bilag
  • Skrivelse fra Skolebestyrelsen Frørup Skole vedr. klubben 

Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 11.05.2009
  1. Orientering om overvejelser i centerrådet for UUO om evt. ændring af struktur.
  2. Orientering om fordelingstal for fordeling af flygtninge.
  3. Orientering om valg til bestyrelsen for danske døgninstitutioner (Mette Rottbøl).
  4. Orientering om opmåling af skolevej.
  5. Orientering om henvendelse fra Frørup Skole om antallet af pladser i klubben.
 




18.   LUKKET - Afgørelser fra visitationsteamet for perioden 1.3 - 30.4.2009






19.   LUKKET - Ledig skolelederstilling på Vindinge Skole



Bilagsliste



3.   Entrepenøraftaler for 2010

5.   Ansøgning om udfordringsret inden for børn og ungegruppen samt børnehandicap.

7.   Orientering om evaluering af familiekonsulentfunktionen

9.   Sponsorering af legepladser på skoleområdet

10.   Læseplan for IT- og mediekundskab

11.   Status og fremtid på skole-IT området

12.   Orientering fra Ungdomsskolen

13.   PPR statistik 01.08.08-31.12.08

14.   Frit skolevalg 10. klasse høringssvar

15.   Orientering om bevilling fra forebyggelsesfonden til projekt i dagplejen

16.   Ledelsesrapportering 31. marts 2009

17.   Meddelelser