Økonomiafdelingen har udarbejdet ledelsesrapportering på baggrund af de seneste 3 måneders registreret aktivitet og forbrug i 2010. Der må påregnes usikkerhed omkring aktivitets- og forbrugsudviklingen i de resterende måneder af året.
Der er i løbet af året truffet en række nye politiske beslutninger efter vedtagelsen af det oprindelige budget 2010 den 6. oktober 2009. Ændringerne er indarbejdet i korrigeret budget 2010, herunder overførelse af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2009 til 2010.
Der er tale om prognosticerede merudgifter på 27,868 mio. kr. vedrørende driften i forhold til korrigeret budget 2010, jf. nedenstående specifikation af årsagsforklaringer.
|
Vintertjenesten |
-7.000 |
|
Dagplejen og daginstitutioner (netto) |
-1.555 |
|
Udsatte voksne og handicappedenetto(netto) |
-5.600 |
|
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter |
-2.500 |
|
Pleje og omsorg (netto) |
-3.886 |
|
Hjælpemidler |
5.421 |
|
Øvrige udgiftsområder og renter |
-5.663 |
|
Overførelsesudgifter (sygedagpenge, ledighedsydelse m.v.) |
-7.086 |
|
Merudgifter på driften i alt |
-27.868 |
Der er generelt tale om følgende udviklingstendenser:
· Stigende serviceudgifter vedrørende bl.a. vintertjenesten, specialundervisning CSV Øsfyn, dagplejen, udsatte voksne og handicappede m.v., sundhedsudgifter til regionen, pleje og omsorg, borgerrelaterede lægeerklæringer, arbejdsskadeforsikringer. Omvendt er der mindreudgifter til hjælpemidler.
· Stigende overførelsesudgifter vedrørende bl.a. sygedagpenge, ledighedsydelse m.v.
· Stigende anlægsudgifter finansieret ved lånoptagelse med henblik på moderni-sering og vedligeholdelse af bygninger m.v. samt styrkelse af beskæftigelsen.
· Usikkerhed omkring realisering af indtægter ved salg af grunde til erhvervs- og boligformål (fx Jagtenborg).
· Mindreindtægter i forbindelse med overtagelse af tjenestemandspensioner fra NFS A/S.
· De senere års positive befolkningstilvækst er nu vendt til en negativ vækst i 2009. Befolkningen i den erhvervsaktive alder falder og samtidig er der en kraftig stigning i antallet af ældre over 65 år.
· Aftagende vækst i skatte- og indtægtsgrundlaget på grund af færre personer i den erhvervsaktive alder og den økonomiske afmatning vedrørende bruttoindkomster, ejendomsvurderinger, selskabsskatter m.v.
Dette billede forstærkes af, at samfundsøkonomien i de kommende år ser meget dyster ud i Finansministeriets skøn. Der er derfor ingen tvivl om at rammerne for den kommunale økonomi og Nyborg Kommunes budget bliver særdeles stramme i de kommende år.
Ledelsesrapporteringen peger på følgende hovedkonklusioner:
Driftsresultat:
Prognosen for 2010 viser et samlet underskud på 5,622 mio. kr. sammenholdt med et overskud på 22,859 mio. kr. i oprindeligt budget 2010. Der er et merforbrug på 27,868 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2010. Der er forudsat, at der i 2010 sker tilsvarende driftsopsparing på selvstyrende områder m.v. som i regnskab 2009 svarende til 26,009 mio. kr.
Anlægsudgifter:
Der i prognosen forudsat, at der afholdes bruttoanlægsudgifter på 129,924 mio. kr. sammenholdt med 52,021 mio. kr. i oprindeligt budget 2010. Der er merudgifter på 55,376 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2010. En væsentligt del af anlægsudgifterne finansieres ved optagelse af nye lån på 87,344 mio. kr. under finansielle poster. Der forudsættes at blive realiseret anlægsindtægter på 13,460 mio. kr. ved salg af grunde m.v. svarende til korrigeret budget 2010.
Samlet resultat:
Det samlede drifts- og anlægsresultat i prognosen for 2010 viser et underskud på 122,086 mio. kr. sammenholdt med et budgetteret underskud på 15,702 mio. kr. i oprindeligt budget 2010. Der er et merforbrug på 83,244 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2010.
Årets likviditetsændring:
Der er prognosen for 2010 tale om en negativ likviditetsændring på 46,180 mio. kr. i sammenholdt med et budgetteret likviditetsforbedring på 30,334 mio. kr. i oprindeligt budget 2010. Der er indregnet udgifter til afdrag på lån, lånoptagelse samt overtagelse af tjenestemandspensioner fra NFS A/S.
Likviditet ultimo:
Likviditeten prognosticeres til 6,525 mio. kr. ultimo 2010 sammenholdt med en likviditet på 52,705 mio. kr. fra årets start. Likviditeten har i gennemsnit for de seneste 12 mdr. været 119,204 mio. kr. og 149,674 mio. kr. for de seneste 3 mdr.