Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version






  Beskæftigelsesudvalget



  Referat

Dato:-- 12. april 2010
Tidspunkt:-- Kl. 8:00
Sted:-- Gæstekantine
Medlemmer:-- Vibeke Ejlertsen, Kjeld Livoni, Elsa Knudsen, Jesper Nielsen, Jørn Terndrup
Fraværende:--





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Status og udviklingstiltag på integrationsområdet pr. 1/1-2010
2.  Orientering - Årsstatistik fra Det sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet
3.  Orientering - Evaluering af "Alle I gang"
4.  Orientering - Analyse om uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark
5.  Orientering om ungeindsats
6.  Status på samarbejdsaftalen mellem UUO og Jobcenter Nyborg
7.  Orientering - Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål 2011
8.  Orientering - LO´s jobcenterindeks 4. kvartal 2009
9.  Orientering - referat fra møde i Det lokale Beskæftigelsesråd d. 22. marts 2010
10.  Orientering om overgang til ny matchmodel
11.  Udkast til resultatrevision for 2009
12.  Meddelelser
13.  LUKKET - Meddelelser
Bilagsliste









1.   Status og udviklingstiltag på integrationsområdet pr. 1/1-2010


Sagnr.  10/14   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

I det vedlagte bilag beskrives Jobcenterets status og udviklingstiltag på integrationsområdet pr. 1/1- 2010.

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

 

 
Bilag
  • Status på Jobcenter Nyborgs integrationsindsats 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 01.02.2010

Udskydes til næste udvalgsmøde.

 

 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 

 




2.   Orientering - Årsstatistik fra Det sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet


Sagnr.  10/14   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Statsforvaltningen i Syddanmark har fremsendt årsstatistik fra Det sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet. Statistikken vedlægges til orientering.

 

Beskæftigelsesankenævnet behandlede i 2009 i alt 62 sager fra Nyborg Kommune, hvoraf 36 omfattede dagpengeloven, 15 omfattede lov om social service, 8 omfattede lov om aktiv beskæftigelsesindsats, 1 omfattede integrationsloven og 2 omfattede lov om social pension og lov om højeste, mellemste mv. førtidspension.

 

Således vedrører 45 sager jobcentrets område og 17 fra andre afdelinger.

 

Af de 45 sager, der vedrører jobcentrets lovgivning, er 8 afvist i nævnet, 8 er hjemvist, 26 er stadfæstet og i 3 sager har nævnet ændret jobcentrets afgørelse. Af de 3 ændrede afgørelser vedrører 2 sygedagpengeloven og 1 lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Det Sociale Nævn behandlede i 2009 109 sager fra Nyborg Kommune, hvoraf 28 omfattede aktivloven (Borgerservice), 8 omfattede pensionsloven (Borgerservice), 3 omfattede retssikkerhedsloven, 60 omfattede serviceloven og 10 diverse love.

 

Af disse blev 13 afvist, 16 hjemvist, 2 ophævet, 76 stadfæstet og 2 ændret. Af de 4 ophævede eller ændrede vedrører 3 serviceloven og 1 andre love.

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

 
Bilag
  • Årsstatistik - Årsstatistik 2009.doc 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

 

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 

 




3.   Orientering - Evaluering af "Alle I gang"


Sagnr.  10/892   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Jobcenter Nyborg deltog i 2008 i forsøget "Alle i gang", som handlede om at iværksætte en intensiv indsats for kontanthjælpsmodtagere over 29 år med mere end 26 ugers ledighed bag sig. Nyborg kommune deltog sammen med 8 andre kommuners jobcentre i forsøget.

 

Forsøget var bygget op omkring en kontrolgruppetilgang, således at kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, blev delt i to grupper tilfældigt. Den ene gruppe deltog i selve forsøget  og fik en intensiv indsats med ugentlige samtaler og den anden gruppe fik normalindsatsen.

 

Den kvantitative evaluering af forsøget viste, at der 43 uger efter forsøgets start ikke var nogen nævneværdig effekt i forhold til de lediges selvforsørgelsesgrad, mens der til gengæld var en signifikant effekt på aktiveringsgraden.

 

Evalueringen peger dog på, at resultaterne overordnet set viser, at det er nødvendigt med en intensiv indsats, hvis der skal nås resultater med målgruppen. Her vurderes særligt hyppigheden i kontakten som væsentlig, da en hyppig kontakt giver mulighed for tæt opfølgning og progression og giver et godt grundlag for at skabe et tillidsforhold mellem borgeren og sagsbehandleren. Især tillidsforholdet vurderes at være afgørende for at flytte de svageste ledige.

 

Forsøgets øvrige anbefalinger og konklusioner kan ses i evalueringsrapporterne, der kan downloades på http://www.brsyddanmark.dk/Viden_om_Arbejdsmarkedet/Evaluering%20af%20Alle%20i%20gang.aspx

 

 

 

 

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 




4.   Orientering - Analyse om uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark


Sagnr.  10/14   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet en analyse af unge dagpenge - og kontanthjælpsmodtageres uddannelsesparathed og mobilitet på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Undersøgelsen kan ses som en pejling for, hvor let eller hvor svært det bliver at skabe resultater ved hjælp af den nye lovgivning på ungeområdet

 

Undersøgelsen giver svar på spørgsmål som:

 

-      Hvordan de unge i Syddanmark fordeler sig indenfor de nye målgrupper for indsatsen

-      Hvor afklarede og motiverede de unge er i forhold til at starte uddannelse

-      Hvilken service de unge efterspørger for at kunne vælge den rette uddannelse og gennemføre den

-      Hvor fleksible de unge er i deres jobsøgning i forhold til faglighed og geografi.

-      Hvilke barrierer de unge ser for at finde job

-      Hvor mange af de unge, der hurtigt finder job eller påbegynder uddannelse.

 

Analysen bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse der er blevet gennemført med hjælp fra de syddanske jobcentre. Assens, Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Middelfart, Nyborg, Svendborg, Sønderborg, Vejen, Vejle og Aabenraa, har i perioden fra medio oktober til medio november 2009 uddelt og indsamlet spørgeskemaer fra ca. 400 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med henblik på at belyse de unges egne holdninger og handlingsrationaler i forhold til at gennemføre uddannelse og søge job i lyset af konjunkturomsvinget på det syddanske arbejdsmarked. Analysens resultater afspejler således primært de unges egne perspektiver i forhold til uddannelse og job.

 

I hovedtræk viser analysen at:

 

-      Der er flere ledige blandt unge end blandt andre aldersgrupper i Syddanmark

-      Det er blevet sværere for unge at finde nyt job, men det lykkes fortsat for mange

-      Mange unge har senest arbejdet indenfor brancher, der aktuelt oplever tilbagegang

-      Ca. halvdelen af de unge er fagligt og geografisk mobile i forhold til at finde job

-      Mange unge oplever konkrete barrierer for at komme i job

-      Mange unge ledige har ingen uddannelse med planer om at påbegynde én

-      Mange unge har tidligere påbegyndt en uddannelse, som de er frafaldet

-      Ca. to tredjedele af de unge ledige uden uddannelse er uddannelsesegnede

-      Halvdelen af de unge ser selv barrierer for at kunne gennemføre en uddannelse, især økonomi, mangel på praktikpladser og faglighed ses som store hindringer

-      40 procent af de unge er ikke afklaret i forhold til, hvilken uddannelse der er den rette for dem

-      Ca. 30 procent af de unge har fået vejledning om uddannelse fra hhv. jobcenter og UU, det vil formodentlig være nødvendigt at øge vejledningsindsatsen igennem disse kanaler.

-      Halvdelen af de unge efterspørger hjælp til at gennemføre en uddannelse

 

Hele analysen kan læses via nedenstående link

http://www.brsyddanmark.dk/Regionale_indsatsomrAader/IndsatsomrAade-unge/Analyser_pAa_ungeomrAadet.aspx 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 




5.   Orientering om ungeindsats


Sagnr.  10/3067   Initialer:  hhe   Åben sag


Sagsfremstilling

På landsplan stopper ca. 20 % af en ungdomsårgang deres uddannelsesforløb efter folkeskolen. Det er et stort problem, som der fra manges side er et ønske om at gøre noget ved. I bestræbelserne på at nedbringe dette har KL og regeringen i fællesskab sat et projekt i værk - projekt ”Ungdomsuddannelse til alle”. Regeringens målsætning med projektet er, at 85% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 – og at tallet skal være 95% i 2015.

 

På baggrund af dette besluttede Beskæftigelses- og erhvervsudvalget i efteråret 2009 at sætte fokus på ungeindsatsen. Målsætningen er, at de unge skal opleve en sammenhængende indsats, hvor der tænkes og handles på tværs af kommunens afdelinger, og at de unge skal følges tæt. Indsatserne skal ske tidligt, være aktive og koordinerede, og med den unges fremtidige selvforsørgelse som sigtemål.

 

I Nyborg Kommune skal der derfor udvikles en politisk strategi, der fastsætter præcise lokale mål og konkrete handlinger for, hvordan man vil nå den ambitiøse målsætning, og der er i efteråret 2009 nedsat en styregruppe med repræsentanter fra berørte afdelinger med henblik på dette. 

Styregruppen har ud fra regeringens ungepakke formuleret to, foreløbige handlingsplaner. Den ene tager afsæt i de initiativer, regeringen har beskrevet på Undervisningsministeriets område, den anden handlingsplan i initiativerne på Beskæftigelsesministeriets område.

For hvert initiativ har hhv. Skole og Kultur og Jobcentret formuleret de handlinger, der foreslås iværksat, samt et tidsperspektiv for opgaven.

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • Ungeindsats - handlingsplan.docx 
  • Ungeindsats. Udkast til handlingsplan i forhold til Ungepakken på UMV´s område  

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget drøfter det foreløbige udkast.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Drøftedes. Der arbejdes videre med udgangspunkt i udkastet.

 

 




6.   Status på samarbejdsaftalen mellem UUO og Jobcenter Nyborg


Sagnr.  10/3038   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen mellem Ungdommens uddannelsesvejledning i Odense og omegn og Jobcenter Nyborg udløber d. 31. juli 2010. Jf. kontrakt har UUO udarbejdet en foreløbig evaluering af samarbejdet.

 

Indtil marts 2010 er i alt 63 unge mellem 18 og 24 år blevet henvist til UUO-vejlederne i jobcentret. For disse 63 unge er der gennemført i alt 242 vejledningsaktiviteter. UUO’s status over de 63 unge, viser at 21 af disse unge er væk fra kontanthjælpssystemet.

 

Herudover har der været henvist 23 personer i aldersgruppen 25-30 år til UUO i jobcentret, som alle fået en vejledningssamtale. Herudover er der registreret 9 opfølgningssamtaler og 2 besøg på uddannelsessteder.

 

UUO har foretaget en sammenligning af 18-24 åriges påbegyndelse af kompetencegivende uddannelse i henholdsvis 2008 og 2009. Sammenligningen viser, at der er en stigning i antallet af unge i Nyborg Kommune, der er i gang med et kompetencegivende forløb i 2009 i forhold til 2008. Antallet er steget fra 349 unge i 2008 til 530 unge 2009.

 

At antallet af unge i jobcentrets målgrupper, der påbegynder uddannelse er stigende, kan også ses i Jobcentrets egen opgørelse over kontanthjælpsmodtageres afslutningsårsager. I perioden 1. september 2009 til 28. februar 2010 er 34 kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år afsluttet fra kontanthjælp for at påbegynde uddannelse. I samme periode året før er 21 personer afsluttet for at påbegynde uddannelse. Denne stigning skal dog ses i lyset af at der siden april/maj 2009 har været stort fokus på at pålægge unge at påbegynde uddannelse.

 

Samlet set er det jobcentrets vurdering, at samarbejdet med UUO i jobcentret fungerer godt omend antallet af henviste unge til UUO-vejlederne indikerer, at der ikke har været et udtalt behov for 30 ugentlige vejledningstimer i jobcentret.

 

UU-vejledningen vil med fordel kunne sammentænkes med Jobcentrets egen ungevejledning, som er en del af arbejdet i aktiveringsprojekterne.

 

Derfor foreslås antallet af ugentlige vejledningstimer reduceret til 15 ugentlige timer.

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

I forhold til den nuværende samarbejdsaftale med UUO er der i 2010 udgifter for kr. 292.000 svarende til at aftalen udløber 31. juli 2010.

Ved en reduktion i antallet af timer til 15 ugentlige timer, forventes udgiften at være 250.000 kr. for et år. Eller kr. 104.167 fra 1/8 -31/12 2010 samt kr. 145.833 fra 1/1 - 31/7 2011.

 
Bilag
  • Statustal fra UUO - marts 2010 
  • statistik over 18-25 åriges udd. 2008 og 2009 
  • evaluering af samarbejdsaftale med UUO 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget godkender evalueringen af UUO´s arbejde og godkender et samarbejde med UUO i 15 timer om ugen.

 

Merudgift på kr. 104.167 i 2010 afholdes inden for udvalgets budget.

 

For 2011 søges udgift på kr. 145.833 indarbejdet i budget.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Indstilling godkendt.

 

 




7.   Orientering - Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål 2011


Sagnr.  10/2897   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har i lighed med tidligere år udmeldt indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i 2011 til indarbejdelse i kommunernes beskæftigelsesplaner for 2011.

 

1. indsatsområde

Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige i job.

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

2. indsatsområde

Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

 

3. indsatsområde

Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

4. indsatsområde

Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • VS: Beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2011 - Notat om beskæftigelsesministerens mål for 2011.pdf 
  • Beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2011 - Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2011.pdf 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager indsatsområder og mål til efterretning, og disse indarbejdes i kommende Beskæftigelsesplan.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Indstilling godkendt.

 

 




8.   Orientering - LO´s jobcenterindeks 4. kvartal 2009


Sagnr.  10/3022   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

LO har netop offentliggjort Jobcenterindeks for 4. kvartal 2009, hvori landets jobcentre sammenlignes på basis af 6 fokuspunkter.

1. Aktiveringsomfang generelt

2. Brug af opkvalificering/uddannelse i aktiveringsindsatsen

3. Længde af ledighedsperioder

4 Længde af sygedagpengeperioder

5. Overledighed blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

6. Selvforsørgelsesgrad (indgår dog ikke i beregningen af indeks)

 

Jobcenter Nyborg er i det samlede indeks for 4. kvartal 2009 placeret på en 1. plads blandt alle Jobcentre i landet.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • LO´s jobcenterindeks 4. kvartal 2009 
  • overblik over opbygningen af LO´s jobcenterindeks. 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 




9.   Orientering - referat fra møde i Det lokale Beskæftigelsesråd d. 22. marts 2010


Sagnr.  10/3062   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Der har været afholdt møde i Det lokale Beskæftigelsesråd d. 22. marts 2010. Referatet er vedlagt til orientering.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • referat 22. marts 2010 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 




10.   Orientering om overgang til ny matchmodel


Sagnr.  10/14   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

D. 26. april 2010 ændres matchkategoriseringssystemet fra at omfatte 5 matchgrupper til kun at omfatte 3 matchgrupper. Desuden gælder den nye matchmodel fremover alle målgrupper, hvor det i den gamle model kun var forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der var omfattet af modellen.

 

Med den nye matchmodel kommer der mere enkle og objektive kriterier for om en borger tilhører den ene eller den anden matchkategori. Modellen skelner melllem om en borger er jobklar, indsatsklar eller midlertidigt passiv. En grafisk fremstilling af modellen kan ses i vedhæftede pjece.

 

For at anskuliggøre, hvilke karakteristika en borger i en af de tre nye matchkategorier vil have beskrives i det følgende 4 anonymiserede sager, som hver for sig giver et billede af hvornår en borger er henholdsvis jobklar, indsatsklar og midlertidigt passiv.

 

1. Jobklar dagpengemodtager

38 årig mandlig 3F´er. Søger job indenfor chauffør, fragt m.m. Er ufaglært og har folkeskolen som højeste udd. niveau. Har arbejdet som specialarbejder i en kommune i mange år og herefter som ufaglært maler på en produktionsvirksomhed. Hans eneste barriere i forhold til arbejdsmarkedet er manglende uddannelse.

 

2. Jobklar kontanthjælpsmodtager

34 årig mand, som er uafklaret i forhold til arbejdsmarkedet. Han har haft tilknytning til jobcentret i flere perioder siden 2007. Han har en HG eksamen. Har en del erfaring fra butik og lager og som sælger. Han har desuden aftjent værnepligt ved militæret. I forhold til helbred oplyses at han er sund og rask. Han har oplyst til Jobcentret at han tidligere har haft et misbrug af hash m.m, men at han nu kun ryger hash lejlighedsvis. 

 

Forløbet på kontanthjælp viser, at han mangler stabilitet i fremmødet i forbindelse med aktivering og har flere afbrudte aktiveringsforløb bag sig. Han oplyser selv at han gerne vil i praktik på et lager/butik. Pågældende starter praktik primo marts 2010 med en plan om elevplads i efteråret 2010.

 

3. Indsatsklar kontanthjælpsmodtager

27-årig mand med 10. klasse, som højeste uddannelse. Er startet på flere forskellige uddannelser, som alle er afbrudt, kortvarig erhvervserfaring på Call-center, har været ledig på kontanthjælp i minimum de seneste 4 år.

Aktuelt i beskæftigelsesfremmende foranstaltning i kommunalt aktiveringsprojekt mhp. afklaring af ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Pgl. er meget uafklaret omkring fremtiden.

 

Omkring 18-års alderen har pgl. haft en dagligt forbrug af hash samt forbrug af alkohol, ecstasy, amfetamin og kokain i weekenderne. I dag har han kun et lavt forbrug af alkohol. Pgl. er født med abstinenser, da hans mor var alkohol- og stofmisbruger. Pgl. er diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse af blandet type samt har det psykisk dårligt, er ofte ked af det, men er i antidepressiv behandling. Pgl. deltager ikke i terapeutisk behandling, men vil meget gerne deltage i relevant beskæftigelsesfremmende foranstaltning i forhold til sin psykiske problematik.

 

4. Midlertidig passiv kontanthjælpsmodtager

38-årig mand. 10. klasse, Efg – Jern og Metal (gennemførte ikke, angiveligt grundet dårligt syn, dovent øje). Har aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet.

Pgl. har på et tidspunkt kortvarigt deltaget i et projekt for sygemeldte borgere.

Pgl. er betydeligt overvægtig samt har omfattende helbredsmæssige følger heraf og har vanskeligt ved at indgå i kontakt og samvær med andre mennesker, diagnosticeret med en skizoid personlighedsstruktur, hvilket bl.a. betyder, at han ikke oplever nævneværdig glæde ved samspil med andre eller ved at få andres anerkendelse.  

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • matchmodel_pjece_2010-02-16pdf.pdf 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Til efterretning.

 




11.   Udkast til resultatrevision for 2009


Sagnr.  10/2899   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Jobcentret har udarbejdet udkast til resultatrevision for 2009. Resultatrevision udgør en del af grundlaget for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2011 og indgår i planprocessen.

 

Resultatrevisionen skal inden 1. maj 2010 fremsendes til Det lokale Beskæftigelsesråd, med henblik på kommentarer og herefter skal den inden 1. juli godkendes i byrådet og fremsendes til Det regionale Beskæftigelsesråd.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • Resultatrevision 2009 for jobcenter Nyborg 

Indstilling

Det indstilles, at Beskæftigelsesudvalget godkender udkast til resultatrevision for 2009 med henblik på fremsendelse til LBR samt Beskæftigelsesregionen til kommentering.

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

Indstilling godkendt.

 

 




12.   Meddelelser


Sagnr.    Initialer:  lda   Åben sag


Sagsfremstilling

1.   Fra formanden

 

2.   Fra udvalget

 

3.   Fra administrationen

    Der afholdes ekstraordinært udvalgsmøde den 19. april kl. 11.00.

     

 

 

 
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget
 
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget 12.04.2010

3. Elsa Knudsen afbud til ekstraordinært møde.

 

 




13.   LUKKET - Meddelelser



Bilagsliste



1.   Status og udviklingstiltag på integrationsområdet pr. 1/1-2010

2.   Orientering - Årsstatistik fra Det sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet

5.   Orientering om ungeindsats

6.   Status på samarbejdsaftalen mellem UUO og Jobcenter Nyborg

7.   Orientering - Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål 2011

8.   Orientering - LO´s jobcenterindeks 4. kvartal 2009

9.   Orientering - referat fra møde i Det lokale Beskæftigelsesråd d. 22. marts 2010

10.   Orientering om overgang til ny matchmodel

11.   Udkast til resultatrevision for 2009