Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version






  Byrådet



  Referat

Dato:-- 06. oktober 2009
Tidspunkt:-- Kl. 17:00
Sted:-- Byrådssal
Medlemmer:-- Jørn Terndrup, Erik Christensen, Kaj Refslund, Peter Sejersen, Erik Rosengaard, Peder Hansen, Klaus Jørgen Pedersen, Albert Pedersen, Søren Svendsen, Annette Piil, Tage Juel, Carl Aage Leth, Ulrik Nielsen, Jan Reimer Christiansen, Thorkild Schrøder, Knud Theil Nielsen, Hanna Quaade, Aksel Andersen, Bente Damhave, Poul Erik Hansen, Jesper Nielsen, Thyra Rasmussen, Vibeke Ejlertsen, Kim Fabricius, Mette Præst Knudsen
Fraværende:--





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Nyborg Kommunes budget for 2010 og overslagsårene 2011-2013 (2. behandling)
2.  Rammeaftale 2010 for det sociale område og specialundervisningsområdet i Region Syddanmark
3.  Beskæftigelsesplan 2010
4.  Ansøgning fra Nyborg Idræts- og Fritidscenter om tilskud til rep. af loftplader i Tennishallen
5.  Ligestillingsredegørelse 2009 for Nyborg Kommune
6.  Meddelelser
7.  LUKKET - Aktionærmøde i DONG Energy 21. september 2009
8.  LUKKET - Meddelelser
Bilagsliste









1.   Nyborg Kommunes budget for 2010 og overslagsårene 2011-2013 (2. behandling)


Sagnr.  09/5557   Initialer:  anso   Åben sag


Sagsfremstilling

Nyborg Kommune står i de kommende år overfor en række store udfordringer med at få skabt balance på kommunens budget.

 

Det første år efter struktur- og opgavereformen viste et driftsoverskud på 67,7 mio. kr. i regnskab 2007, hvilket endda var 2,4 mio. kr. bedre end oprindeligt budget 2007. Dette overskud er nu vendt til et underskud på kort tid.

 

Årsagen kan især henføres til udviklingen indenfor udsatte børn og unge, voksne handicappede, hjælpemidler og førtidspensioner netto som har betydet merudgifter på  68,4 mio. kr. siden regnskab 2007. Alene udgifterne til udsatte børn og unge samt voksne handicappede er steget med netto 44,0 mio. kr.

 

Dette har givet Nyborg Kommune en lang række udfordringer ligesom finanskrisen heller ikke har gjort situationen bedre med svigtende salg af byggegrunde og dermed også et fald i befolkningsudviklingen i forhold til det forventede, som betyder at skatteindtægterne ikke stiger som forventet.

 

Som følge heraf blev der allerede i foråret indgået en politisk aftale af 4. april 2009 med samtlige politiske partier i Byrådet omkring en række konkrete besparelser og budget-forbedringer på driften svarende til 30,8 mio. kr. i 2009 med afledte virkninger på 44,9 mio. kr. i 2010, 49,1 mio. kr. i 2011, 52,0 mio. kr. i 2012 og 54,9 mio. kr. i 2013.

 

Derudover blev der udskudt en række anlægsprojekter svarende til 27,264 mio. kr. fra 2009 til 2010, og der blev optaget nye lån på 8,1 mio. kr. i 2009.

 

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL har ikke gjort situationen nemmere, da der ikke er givet ekstra midler til driften, men blot givet øgede muligheder for at lånefinansiere nogle anlægsinvesteringer. På trods heraf er låneansøgninger fra Nyborg Kommune kun i meget begrænset omfang blevet imødekommet svarende til 13,4 mio. kr. i 2010.

 

På de specialiserede socialområder forudsætter aftalen, at kommunerne i 2010 ikke bruger flere penge end niveauet i regnskab 2008. Der er i økonomiaftalen et klart styringssignal om at den meget høje vækst i udgifterne ikke kan fortsætte og at der i 2010 skal foretages en kraftig opbremsning hvis ikke det skal gå ud over servicen på normalområderne. Regeringen skal i den forbindelse hjælpe med en lovgivningsmæssige initiativer og styringstiltag.

 

Som følge af tidligere skattenedsættelser har Nyborg Kommune mulighed for at forhøje skatten uden individuelle sanktioner svarende til det samlede provenu af en beregnet forhøjelse af udskrivningsprocenten med 0,02 og dækningsafgiften med 1,09 promille svarende til et samlet provenu på 2,516 mio. kr. Det forudsættes, at skattestoppet på landsplan overholdes.

 

Forligspartierne er enige om, at hæve grundskylden fra 24,27 promille til 25,08 promille svarende til et ekstra årligt provenu på 2,516 mio. kr. uden sanktioner fra staten.

 

Forligspartierne er enige om, ikke at hæve skatten udover stigningen i grundskylden. Forligspartierne anerkender samtidig de økonomiske udfordringer, Nyborg Kommune står overfor i budgetoverslagsårene. De økonomiske udfordringer forsøges løst via fortsatte effektiviseringer, som både politikere og administration til stadighed skal arbejde for gennem hele 2010. Skat og andre indtægter, lån samt prioritering af anlægsinvesteringer m.v. kan være andre løsninger fra 2011.

 

Forligspartierne er enige om, at serviceniveauet  for 2010 i den politiske aftale for dagpleje og institutioner (åbningstider/normering), folkeskolen (vejledende timetal) og ældreområdet (den personlige pleje) ikke reduceres.

 

Forligspartierne er enige om, at fastholde dækningsafgiften på 5,692 promille i 2010, men at dækningsafgiften fortsat nedsættes i takt med stigning i udskrivningsgrundlaget således at provenuet er konstant.

 

Forligspartierne er enige om, at vælge statsgaranti for skatter og generelle tilskud for 2010 i stedet for selvbudgettering.

 

Forligspartierne er enige om, at gennemføre budgetforbedringer/besparelser på driften svarende til 17,133 mio. kr. i 2010, 24,820 mio. kr. i 2011, 25,425 mio. kr. i 2012 og 26,457 mio. kr. 2013.

 

Forligspartierne er enige om, at fremrykke overtagelsen af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd fra Nyborg Forsyning & Service A/S, der udgør ca. 40 mio. kr. i 2010.

 

Der er i 2010 afsat anlægsudgifter på 52,0 mio. kr. til en række nye investeringer og renovering af kommunens bygninger. Det høje investeringsniveau bidrager således til at fastholde beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og der gennemføres  energibesparende investeringer på 20 mio. kr.  som bidrager med en samlet reduktion af miljøbelastning i kommunen med  819 tons CO2 svarende til 323 personers gennemsnitlige energiforbrug.

 
Økonomiske konsekvenser

·      Driftsresultatet:
Viser et overskud på 22,859 mio. kr. i 2010 og 3,390 mio. kr. i 2011. Omvendt er der et underskud på 4,464 mio. kr. i 2012 og 16,783 mio. kr. i 2013.

·      Budgetforbedringer/besparelser
Der gennemføres budgetforbedringer/besparelser på driften svarende til 17,133 mio. kr. i 2010, 24,820 mio. kr. i 2011, 25,425 mio. kr. i 2012 og 26,457 mio. kr. 2013.

·      Driftsreserve til udsatte voksne m.v.
Der budgetteres med en driftsreserve på 2,5 mio. kr. i 2010 under Økonomiudvalget til udsatte voksne og handicappede m.v., som følge af usikkerheden omkring takster og de økonomiske konsekvenser af ændret lovgivning vedrørende betalings- og handlekommuner.

·      Anlægsudgifter
Der  budgetteres med bruttoanlægsudgifter på 52,021 mio. kr. i 2010,  64,431 mio. kr. i 2011, 24,238 mio. kr. i 2012 og 22,239 mio. kr. i 2013.

Der er under Økonomiudvalget afsat en anlægsreserve på 2,370 mio. kr. i 2010 og 1,370 mio. kr. årligt i efterfølgende år.

Under anlægsindtægter budgetteres med 13,460 mio. kr. i 2010, 10,210 mio. kr. i 2011, 10,210 mio. kr. i 2012 og 10,210 mio. kr. i 2013.

·      Afdrag på lån
Der budgetteres med ordinære afdrag på lån svarende til 25,401mio. kr. i 2010, 27,779 mio. kr. i 2011, 28,955 mio. kr. i 2012 og 29,189 mio. kr. i 2013.

·      Lånoptagelse
Der budgetteres med lånoptagelse på 33,4 mio. kr. i 2010, 15,0 i 2011, 15,0 mio. kr. i 2012 og 15,0 mio. kr.  i 2013.

·      Overtagelse af pensionsforpligtigelse fra NFS A/S
Under øvrige finansforskydninger budgetteres med en indtægt på 40 mio. kr. i 2010 i forbindelse med overtagelsen af pensionsforpligtigelse fra NFS A/S. Midlerne skal over tid bruges til de løbende pensionsudbetalinger til fratrådte tjenestemænd.

·      Likviditeten ultimo
Der budgetteres med en positiv likviditet ultimo på 43,904 mio. kr. i 2010 samt en negativ likviditet på 21,669 mio. kr. i 2011, 53,320 mio. kr. i 2012 og 98,283 mio. kr. i 2013.

Den faktiske likviditet påvirkes af likviditetstrækket fra driften samt overførsler mellem årene og tidsforskydning i anlægs- og byggeprojekter, herunder salgsindtægter fra byggegrunde. Den faktiske likviditet vil typisk være 30-40 mio. kr. højere end likviditeten ultimo året.

 
Bilag
  • Politisk aftale 2010 
  • Bilag - BEVILLINGSOVERSIGT2010 - 06102009.xlsx 
  • Bilag - INVESTERINGSOVERSIGT 2010 - 06102009.xlsx 
  • Bilag - LIKVIDITETSOVERSIGT2010 - 06102009.xlsx 
  • Bilag - TAKSTSOVERSIGT2010 - 06102009.xlsx 

Indstilling

Det indstilles:

  • At budgetforslaget fra 1. behandling med ændringer som følge af den indgåede politiske aftale af 30. september 2009 vedtages i Byrådet.
  • At der vælges statsgaranti som budgetforudsætning for skatter og generelle tilskud i stedet for selvbudgettering.
 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Økonomiudvalget 06.10.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 06.10.2009

Godkendt.

 




2.   Rammeaftale 2010 for det sociale område og specialundervisningsområdet i Region Syddanmark


Sagnr.  09/1479   Initialer:  tee   Åben sag


Sagsfremstilling

Rammeaftale 2010 samt bilag forelægges hermed udvalget til endelig godkendelse i Byrådet.

 

Hvert år skal hver af de fem regioner udarbejde en rammeaftale på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen i Region Syddanmark indgås mellem de 22 kommuner i regionen og mellem kommunerne og Region Syddanmark.

 

Det er Regionsrådet, der udarbejder forslag til rammeaftalen. Grundlaget for rammeaftalen er de kommunale redegørelser, som kommunerne indsender til Regionsrådet inden den 1. maj.

 

Det fremgår af Servicelovens § 6, at de årlige rammeaftaler mellem kommunal­bestyrelserne og regionsrådet skal være indgået senest 15. oktober 2009 gældende for 2010.

 

Formålet med rammeaftalen er at sikre det nødvendige udbud af pladser indenfor det specialiserede socialområde herunder koordinering af behovet for specialiserede pladser.

 

Målet er, at borgerne får de tilbud, der er behov for. Endvidere er det målet i rammeaftalen at holde fokus på effektiv drift og sammenlignelighed af tilbud i forhold til både økonomi og det faglige indhold.

 

Rammeaftalen indeholder en samlet beskrivelse af opgaveløsningen på de områder, der er omfattet af aftalen herunder bliver udbuddet af pladser koordineret med kommunernes behov, og alle takster for 2010 bliver fastlagt. 

 

I Nyborg er det alene følgende institutioner, der er omfattet af rammeaftalen:

 

  • Ådalens Børnehus, specialafdelingen i daginstitutionen.
  • Nyborgværkstedet, beskyttet beskæftigelse.
  • Botilbuddet Gl. Vindingevej.

 

Mange kommuner har i lighed med Nyborg sat fokus på forsyningssikkerheden og på at tilbyde borgerne tilbud i egne kommuner, men det fremgår af Rammeaftalen, at der er et generelt behov for at udvide kapaciteten af pladser blandt andet til borgere med autisme, senhjerneskadede samt borgere med udadreagerende adfærd.

 

I Rammeaftalen for 2010 er der forslag om at oprette to nye fokusområder,

  • et der skal se på hensigtsmæssig praksis ved tilrettelæggelse af tilbud til borgere med massive individuelle støttebehov, som ofte resulterer i dyre enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger samt kompetencer til at arbejde med denne målgruppe, og
  • et der omhandler kapaciteten i tilbud under rammeaftalen - herunder ventelister og ventetider.

 

Rammeaftalen er behandlet i Kommunekontaktrådet og i Kontaktudvalget i august, hvor de anbefaler de 22 kommuner at godkende rammeaftalen for 2010. Rammeaftalen er nu sendt til de 22 byråd og regionsråd.

 

Rammeaftalen er opbygget således, at der efter indledningen beskrives en vurdering af de fremtidige behov indenfor de enkelte områder. Disse vurderinger er blevet til på baggrund af de kommunale redegørelser, som kommunerne indmeldte 1. maj 2009.

 

Herefter følger afsnit, der beskriver udfordringer og vurderinger af behovet for udvikling af tilbud i syddanmark, hvorunder de nye fokusområder blandt andet er beskrevet.

 

Efterfølgende kommer afsnittet med fælles visioner, mål og principper for perioden 2010 - 2013.

 

Endvidere beskrives de konkrete samarbejder i Rammeaftalen og vurdering af samarbejdet, samt til slut de fælles aftaler som bruger- og pårørendeinddragelse, håndtering af ventelister og de økonomiske aftaler og fælles takstprincipper mfl.

 
Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budgettet for 2010.

 
Bilag
  • Rammeaftale 2010 
  • Bilag 1 - De kommunale redegørelser (kun elektronisk bilag) 
  • Bilag 3 - Takstprincipper 2010 (kun elektronisk bilag) 
  • Bilag 4 - Udarbejdelse af rammeaftalen (kun elektronisk bilag) 
  • Bilag 5 - Justering af rammeaftalen i aftaleperioden samt overtagelse af tilbud (kun elektronisk bilag) 
  • Bilag 6 - Fokusområder og faglige netværk (kun elektronisk bilag) 
  • Bilag 7 - Udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser (kun elektronisk bilag) 
  • Bilag 8 - Samarbejdsaftale 2008 (kun elektronisk bilag) 
  • Procesbilag - Oversigt over tilbud (kun elektronisk bilag) 
  • Høringssvar Rammeaftalerne 2010 - Handicaprådet 

Indstilling

Det indstilles, at tiltræde rammeaftalen for 2010.

 

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Socialudvalget 09.09.2009

Anbefales.

 

Fraværende: Bente Damhave, Aksel Andersen.

 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 21.09.2009

Anbefales.

 

Fraværende: Mette præst Knudsen, Poul Erik Hansen.

 
Supplerende sagsfremstilling

KKR drøftede forslaget om nedsættelse af taksterne på alle tilbud omfattet af rammeaftalen 20. august 2009.

 

Det er KKR’s opfattelse at de sociale institutioner bør indgå i de almindelige kommunale budgetmæssige overvejelser.

 

KKR opfordrer alle kommuner og regionen til at reducere taksterne med 2 % på tilbud omfattet af rammeaftalen, medmindre en sådan reduktion allerede har fundet sted

 

Takstreduktionen er omfattet af kommunens sparekatalog.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 28.09.2009

Anbefales.

Fraværende: Peter Sejersen, Peder Hansen

 
Beslutning i Byrådet 06.10.2009

Godkendt.

 




3.   Beskæftigelsesplan 2010


Sagnr.  08/6980   Initialer:  jhs   Åben sag


Sagsfremstilling

Udkast til Beskæftigelsesplan 2010 har henover sommeren været til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Det lokale Beskæftigelsesråd havde på sit ordinære møde 27. august 2009 ingen kommentarer til Beskæftigelsesplanen.

 

Det oprindelige udkast til Beskæftigelsesplan er således blevet tilrettet i forhold til Beskæftigelsesregion Syddanmarks anbefaling om, at man med fordel vil kunne tilføje en beskrivelse af hvilken strategi, der benyttes i forhold til opnåelse af rettidighed i afholdelsen af Jobsamtaler og iværksættelse af aktivering for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere jf. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets beslutning 10. august 2009.

 

Jobcentret har beskrevet strategien på side 22 i Beskæftigelsesplan 2010 med følgende tilføjelse:

"Rettidighed i forhold til det individuelle kontaktforløb og i forhold til aktivering, herunder både førstegangs- og gentagen aktivering  opnås i udgangspunktet ved, at It-systemerne er indrettet til at advisere om borgerens ret- og pligt inden for en relevant tidshorisont. Opgaverne  i Jobcentret er desuden tilrettelagt således, at det sikres, at der tages over på opgaverne ved enkeltmedarbejderes fravær, og der er fra ledelsesside stort fokus på og hyppig opfølgning af om rettidigheden overholdes."

Senest 31. oktober 2009 sendes Beskæftigelsesplan 2010 til Beskæftigelsesregion Syddanmark.

 

Administrationen foreslår, at der indarbejdes mål vedrørende tilkendelse af førtidspensioner, selvom bevillingskompetencen ikke ligger i Jobcenteret.

 

Forslag til mål:

Gennem et aktivt og arbejdsmarkedsrettet fokus reduceres stigning i tilkendelser til førtidspension til at følge gennemsnittet for alle kommuner.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • 1. udkast til Beskæftigelsesplan 2010. 

Indstilling

Det indstilles, at udkast til Beskæftigelsesplan 2010 anbefales overfor Byråd med tilføjelse af et ekstra mål "Gennem et aktivt og arbejdsmarkedsrettet fokus reduceres stigning i tilkendelser til førtidspension til at følge gennemsnittet for alle kommuner".

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget 17.09.2009

Indstilling anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 28.09.2009

Anbefales.

Fraværende: Peter Sejersen, Peder Hansen

 
Beslutning i Byrådet 06.10.2009

Godkendt.

 




4.   Ansøgning fra Nyborg Idræts- og Fritidscenter om tilskud til rep. af loftplader i Tennishallen


Sagnr.  09/4358   Initialer:  laan   Åben sag


Sagsfremstilling

I brev af 12. august 2009 ansøger Nyborg Idræts- og Fritidscenter om et ekstraordinært tilskud til reparation/ sikring af loftplader i Tennishallen.

 

Man oplevede desværre, at en loftplade faldt ned på gulvet i Tennishallen. Der var heldigvis ingen spillere i hallen, så ingen kom til skade.

 

Det blev af sikkerhedsmæssige grunde straks besluttet at lukke hallen og samtidig gå i gang med at lave loftet, således man undgik at lukke hallen unødvendigt længe.

 

Arbejdet er nu udført og har kostet 341.700 kr. inkl. moms. Det kan bemærkes, at Teknik- og Miljøafdelingen har vurderet arbejdet/beløbet i forhold til deres prisbøger og oplyser, at det ser meget fornuftigt ud, og at beløbet er rimeligt.

 

Nyborg Idræts- og Fritidscenter oplyser, at de i det samlede driftsbudget for 2009 forventer et lille overskud på 7.276 kr., hvor der er afsat 175.000 kr. til almindelig vedligeholdes i både Nyborghallerne og Nyborg Idrætspark og hvor 75.000 kr. går til lakering i Nyborghallerne.

 

Med henvisning til anlægspuljen for idrætsfaciliteter, som de blev orienteret om på fællesmøde med hallerne 9. juni 2009 (hvor der tilbagestår et ikke disponeret beløb) ansøger de om dækning af ovennævnte regning. Hvis deres ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud i 2009, er de indforstået med at et evt. tilskud fordeles over flere år.

 
Økonomiske konsekvenser

Jf.  vedlagte oversigt for anlægspulje til idrætsfaciliteter i 2009, hvor der tilbagestår et ikke disponeret beløb. Når der er taget højde for moms, er der pt. et restbeløb på ca. 270.000 kr. 

Udvalget har mulighed for at disponere en del af beløbet til det ansøgte formål i 2009 og evt. give tilskud til restbeløbet via anlægspuljen i 2010/2011.

 
Bilag
  • Ansøgning fra Nyborg Idræts- og Fritidscenter om tilskud til rep af loftplader. 
  • Regning vedr. loft.pdf 
  • Budget 2009 
  • Oversigt anlægspulje til idrætsfaciliteter 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter ansøgningen.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 16.09.2009

Udvalget anbefaler, at der meddeles et anlægstilskud på 250.000 kr. 

 
Supplerende sagsfremstilling

Det faktisk udbetalte beløb bliver på 301.205 kr., idet der er tale om et anlægstilskud til en selvejende institution. Et sådant tilskud er omfattet af den såkaldte positivliste i den kommunale momsudligningsordning.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 28.09.2009

Anbefales.

Fraværende: Peter Sejersen, Peder Hansen

 
Beslutning i Byrådet 06.10.2009

Godkendt.

 




5.   Ligestillingsredegørelse 2009 for Nyborg Kommune


Sagnr.  09/2473   Initialer:  uhv   Åben sag


Sagsfremstilling

Efter ligestillingslovens § 5a skal kommunerne hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal sendes til ministeren for ligestilling. Der skal udarbejdes ligestillingsredegørelser i 2009.

 

Formålet med kommunernes ligestillingsredegørelser er dels at give borgerne indblik i ligestillingssituationen i kommunen og dels at give indblik i kommunalbestyrelsens indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.  Ligestillingsredegørelsen skal ifølge ligestillingsloven vedtages af kommunalbestyrelsen inden den sendes til minister for ligestilling.

 

Redegørelsen skal indeholde følgende:

  • Har kommunen formuleret en ligestillingspolitik?
  • Hvad er den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier?
  • Er der andre forhold, som har betydning for kommunens indsats på ligestillingsområdet, herunder kommunens indsats på mainstreamingsområdet. Jf. ligestillingslovens § 4 står: Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
  • Den kønsmæssige sammensætning af udvalg, råd og nævn nedsat af kommunalbestyrelsen. 

 

Redegørelsen skal sendes til ligestillingsministeren inden 1. november 2009.

 

Redegørelsen er drøftet i Hovedudvalget 27.8.2009. Redegørelsen anbefales af Hovedudvalget i vedlagte form. Herefter skal den behandles i Økonomiudvalget inden godkendelse af Byrådet.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Ligestillingsredegørelse 2009 

Indstilling

Hovedudvalget anbefaler ligestillingsredegørelsen til behandling i Økonomiudvalg og  godkendelse af Byråd.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Økonomiudvalget 14.09.2009

Anbefales.

 

Fraværende: Bente Damhave:

 
Beslutning i Byrådet 06.10.2009

Godkendt.

 




6.   Meddelelser


Sagnr.  09/1810   Initialer:  tjo   Åben sag


Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Byrådet 06.10.2009

Intet.

 




7.   LUKKET - Aktionærmøde i DONG Energy 21. september 2009






8.   LUKKET - Meddelelser



Bilagsliste



1.   Nyborg Kommunes budget for 2010 og overslagsårene 2011-2013 (2. behandling)

2.   Rammeaftale 2010 for det sociale område og specialundervisningsområdet i Region Syddanmark

3.   Beskæftigelsesplan 2010

4.   Ansøgning fra Nyborg Idræts- og Fritidscenter om tilskud til rep. af loftplader i Tennishallen

5.   Ligestillingsredegørelse 2009 for Nyborg Kommune