Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version






  Byrådet



  Referat

Dato:-- 27. januar 2009
Tidspunkt:-- Kl. 17:00
Sted:-- Byrådssal
Medlemmer:-- Jørn Terndrup, Erik Christensen, Kaj Refslund, Peter Sejersen, Erik Rosengaard, Peder Hansen, Klaus Jørgen Pedersen, Albert Pedersen, Søren Svendsen, Annette Piil, Tage Juel, Carl Aage Leth, Ulrik Nielsen, Jan Reimer Christiansen, Thorkild Schrøder, Knud Theil Nielsen, Hanna Quaade, Aksel Andersen, Bente Damhave, Poul Erik Hansen, Jesper Nielsen, Thyra Rasmussen, Vibeke Ejlertsen, Kim Fabricius, Mette Præst Knudsen
Fraværende:-- Peter Sejersen, Jan Reimer Christiansen





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Forslag til bevarende lokalplan nr. 216 - Bevaringsværdige ejendomme i området Christianslundsvej, Svanedamsgade, Birkhovedvej, Wørishøffersgade og Martinus Rasmussensgade
2.  Status vedr. stueetagen i Bygning A på Provst Hjortsvej
3.  Den Regionale Udviklingsplan
4.  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 211 og kommuneplantillæg nr. 22 for erhvervsområde ved Kertemindevej i Aunslev
5.  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 213 og kommuneplantillæg nr. 28 for Lindholm Havn, Nyborg
6.  Teknisk rådgivning til udarbejdelse af flerårig plan for renovering og modernisering af folkeskolerne i Nyborg Kommune
7.  Hyrevognstakster pr. 1. januar 2009 i Nyborg Kommune
8.  Regulering af gebyrer for skorstensområdet
9.  Vedtægter Ældrerådet
10.  Orientering fra Reno Fyn I/S - Referat
11.  Meddelelser
12.  LUKKET - Vicekommunaldirektøren - kontraktforhold
13.  LUKKET - Salg af jord ved Bøjdenvej 87, Nyborg
14.  LUKKET - Salg af p-areal, Enghavevej 2
15.  LUKKET - Orientering fra NFS A/S - Referat
16.  LUKKET - Meddelelser
17.  Bevilling til udskiftning af tagrender og nedløb samt diverse småreparationer af bygning E på Provst Hjortsvej
Bilagsliste









1.   Forslag til bevarende lokalplan nr. 216 - Bevaringsværdige ejendomme i området Christianslundsvej, Svanedamsgade, Birkhovedvej, Wørishøffersgade og Martinus Rasmussensgade


Sagnr.  08/6681   Initialer:  lhk   Åben sag


Sagsfremstilling

Byrådet besluttede16. december 2008, at forslag til bevarende lokalplan nr. 216 - Bevaringsværdige ejendomme i området Christianslundsvej, Svanedamsgade, Birkhovedvej, Wørishøffersgade og Martinus Rasmussensgade - skulle sendes i høring frem til 5. maj 2009. I praksis er lokalplanforslaget endnu ikke fremsendt til høringsberettigede.

 

Borgmesteren foreslår med baggrund i blandt andet allerede indkomne indsigelser til forslag til bevarende lokalplan for Knudshovedvejskvarteret, samt det igangværende arbejde med kommuneplanen, at lokalplanforslaget ophæves.

 

Det er vurderingen, at der skal være mere tid afsat i forslagsfasen til inddragelse af borgere/borgergrupper i arbejdet med tilblivelsen af forslaget, samt at der i arbejdet med udarbejdelse af ny kommuneplan mere principielt drøftes rammer og vilkår for bevarende lokalplaner.

 

Derudover er det formålstjenligt, at kommunen inden et forslag til bevarende lokalplan fremsættes, kan gøre brug af de erfaringer, der er opnået i forbindelse med udarbejdelse af forslag til bevarende lokalplan for området ved Vognmandsvej, Provst Hjortsvej m.m.

 

Af hensyn til blandt andet berørte lodsejere vurderes det mest korrekt, at forslaget ophæves.

 
Indstilling

Borgmesteren indstiller, at forslag til lokalplan nr. 216 ophæves.

 

 

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




2.   Status vedr. stueetagen i Bygning A på Provst Hjortsvej


Sagnr.  08/7406   Initialer:  jws   Åben sag


Sagsfremstilling

I Politisk Aftale om Nyborg Kommunes budget 2009-2012 ønskes undersøgt, om der i forbindelse med investeringerne på musikområdet kan frigøres plads til en heldagslegestue på den bygning, som Muzirkus anvender. Finansieringen vil i givet fald skulle komme fra omstillingspuljen. Det ønskes samtidig undersøgt, om der kan gøres plads til en ekstra børnegruppe for Børnehuset Provst Hjortsvej, der grænser umiddelbart op til bygningen. Ved denne institution er der for få børnehavepladser i forhold til antallet af vuggestuepladser.

 

Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Muzirkus, Kunstværkstedet, SAMMUS, Børnehuset Provst Hjortsvej og den kommunale dagpleje med den opgave at foretage den ønskede undersøgelse,

 

Konklusionen på arbejdet i arbejdsgruppen er, at mens Børnehuset Provst Hjortsvej og den kommunale dagpleje ikke ser nogle forhindringer i at dele hus med Muzirkus og Kunstværkstedet, mener disse ikke at dette er muligt.

 

På det foreliggende grundlag forelægges sagen for Børne- og Familieudvalget sammen med et oplæg vedrørende mulighederne for at løse problemerne i forhold til børnehavekapaciteten i Børnehuset Provst Hjortsvej.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Opførelse af en tilbygning til Børnehuset Provst Hjortsvej er anslået til at beløbe sig til 1.160.000 kr. samt 100.000 kr. til inventar, som kan finansieres af omstillingsrammen.

De forøgede driftsudgifter afholdes i givet fald ligeledes af omstillingsrammen.

TB-skema udarbejdes inden sagens behandling i Økonomiudvalget.

 
Bilag
  • Referat af møde 17-11-2008 
  • Bemærkninger fra Muzirkus og Nyborg Kunstværksted 
  • Brev fra SAMMUS 
  • Konsekvenser for dagtilbudsområdet i Nyborg af at stueetagen i den bygning, som Muzirkus anvender, ikke kan bruges til børnehave og dagpleje 
  • TB - Skema Børnehuset Provst hjortsvej  

Indstilling

Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til om,

  • stueetagen i bygning A på det foreliggende grundlag skal overgå til anden anvendelse end Muzirkus.
  • problemet med manglende antal børnehavepladser ved Børnehuset Provst Hjortsvej skal løses som foreslået af institutionen.
 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 12.01.2009

Børne- og Familieudvalget finder ikke anledning til, at der arbejdes videre med at beskrive alternative anvendelsesmuligheder for bygning A.

 

Udvalget anbefaler, at der opføres en tilbygning til "det røde hus" ved Børnehuset Provst Hjortsvej på 60 m2. Ved samme lejlighed installeres ventilation i den eksisterende del af "det røde hus".

 

Udvalget anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på 1.260.000 kr. med tilsvarende rådighedsbeløb i 2009 og at de forøgede løbende driftsudgifter indregnes i budget 2009 og frem. Finansiering sker fra omstillingspulje.

 

Endvidere anbefales, at normeringen i børnehavegruppen i Børnehuset Provest Hjortsvej hæves fra 40 til 60 børn pr. 1. august 2009.

 

Udvalget lægger vægt på, at der arbejdes videre med at beskrive en løsning på problemet med lokaler til heldagslegestue.

 

Fraværende: Peter Sejersen, Poul Erik Hansen.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




3.   Den Regionale Udviklingsplan


Sagnr.  07/5599   Initialer:  jela   Åben sag


Sagsfremstilling

Regionsrådet har 29. september 2008 vedtaget Regional Udviklingsplan for Region Syddanmark endeligt.


Den regionale udviklingsplan tegner et billede af en udvikling for regionen, hvor den overordnede vision og strategi tager udgangspunkt i det gode liv.


Visionen om det gode liv afspejler de mål og perspektiver for fremtiden, som Regionsrådet og kommunerne i samarbejde med interesseorganisationer, erhvervsliv og andre aktører vil stræbe efter at realisere.


Visionen skal udmøntes gennem de tre værdier: Udsyn, frisind og bæredygtighed.


Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at indholdet i den regionale udviklingsplan er i overensstemmelse med de mål og visioner, der er udgangspunkt for kommuneplanlægningen.


Den Regionale Udviklingsplan vedlægges.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • Regional Udviklingsplan - Redegørelser 
  • Regional Udviklingsplan - Initiativer 
  • Regional udviklingsplan - Det gode liv 

Indstilling

Til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 12.01.2009

Til efterretning - videresendes til Byrådet.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Til efterretning.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Til efterretning.

 




4.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 211 og kommuneplantillæg nr. 22 for erhvervsområde ved Kertemindevej i Aunslev


Sagnr.  08/3205   Initialer:  cma   Åben sag


Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 211 og kommuneplantillæg nr. 22 for erhvervsområde ved Kertemindevej i Aunslev, har været fremlagt i offentlig høring fra 23. september til 18. november 2008.


Der er modtaget følgende vedlagte indsigelser/bemærkninger:


Ejerne af Kirkegyden 2
foreslår, at trafikbetjeningen af området ændres til at ske fra Odensevej/Åskovvej/Kirkegyden i stedet for Odensevej/Kertemindevej/Kirkegyden og gør opmærksom på problemer med hjørnet af Kertemindevej/Kirkegyden.


Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Odensevej og Kertemindevej er i vejklassificeringen klassificeret som A-veje (gennemfartsveje). Det vil sige veje med størst belastning og derved de bedst udbyggede. Åskovvej og Kirkegyden er klassificeret som B-veje (forbindelsesveje). Det vil sige mindre belastede veje og mindre og smallere veje. Tung trafik bør i videst muligt omfang køre ad A-veje, da disse er bedst udbygget til at klare den tunge trafik og holdes i en bedre vedligeholdelsesstandard.


Trafikken til erhvervsområdet/lokalplanområdet i Aunslev bør derfor køre ad Kertemindevej/Kirkegyden. Med hensyn til krydset Kertemindevej/Kirkegyden er afdelingen opmærksom på problemerne og forsøger at forbedre forholdene.


Ellebye Advokater
gør på vegne af VICH 7195 indsigelse mod, at lokalplanområdet opdeles i delområder med miljøklasser, hindring af fleksibiliteten i udstykningsmuligheder mm. De finder de eksisterende lokalplanbestemmelser er et mere realistisk grundlag for den foresatte drift af virksomheden.


Afdelingens bemærkninger. Eksisterende lovlig anvendelse vil fortsat være lovlig efter lokalplanens vedtagelse. Lokalplanforslaget er netop udarbejdet for at regulere områdets opdeling i delområder med miljøklasser, udstykningsmuligheder og begrænsning af bebyggelseshøjder og -procenter i forhold til, at området ligger i landområdet, og der er støj- og miljøfølsomme anvendelser på de tilstødende arealer. Med baggrund i, at lokalplanen er udarbejdet i forbindelse med nedlæggelse af et § 14-forbud mod en ønsket udstykning af området, som forhindrede en hensigtsmæssig udnyttelse af området, er det afdelingens indstilling, at indsigelsen afvises i sin helhed. Under hensyn til indsigelsens omfang vedlægges forslag til besvarelse af indsigelsen.


Teknik- og Miljøafdeling vil for, at imødegå yderligere problemer præcisere lokalplanens pkt. 4.1 fra "Der kan kun ske udstykning svarende ..." til "Der kan kun ske udstykning, matrikulære ændringer og arealoverførsler svarende...".


Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget tilrettes rent redaktionelt i forhold til de fremlagte forslag. Ændringerne er mindre væsentlige og kræver ikke fornyet fremlæggelse.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Indsigelse mod lokalplan nr. 211 - Erhvervsområde i Skalkendrup By - fra Ellebye Advokater  
  • Bemærkninger til lokalplan nr. 211 vedr. tilkørslen fra ejerne af Kirkegyden 2 
  • Forslag til besvarelse af indsigelse mod lokalplan nr. 211 for erhvervsområde ved Kertemindevej, Aunslev, fra Ellebye Advokater  
  • Oversigtskort 

Indstilling

Det indstilles, at lokalplan og kommuneplantillæg fremsende til endelig vedtagelse med de nævnte ændringer.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 12.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




5.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 213 og kommuneplantillæg nr. 28 for Lindholm Havn, Nyborg


Sagnr.  08/4857   Initialer:  cma   Åben sag


Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 213 og kommuneplantillæg nr. 28 Lindholm Havn har været fremlagt i offentlig høring fra 23. september til 18. november 2008. Der er indkommet indsigelser og bemærkninger, som er vedlagt til orientering. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger og behandling af de indkomne indsigelser og bemærkninger fremgår af vedlagte notat af 20. november 2008.

 

Da forslaget blev fremlagt, blev det viste jernbanespor over den sydlige del af Kommunekemi fjernet, da de ikke ønskede det vist på deres ejendom.

 

En del af indsigelserne omhandler lokalplanens mulighed for evt. omlægning af stien, som i lokalplanforslaget er benævnt kirkesti. Vej- og trafikgruppen har konstateret, at stien er optaget som offentlig sti i stiregistret, og den korrekte betegnelse er "offentlig sti". Hvis stien skal omlægges eller nedlægges, skal det ske efter bestemmelserne i lov om offentlige veje. I forbindelse med udvalgets behandling af forslaget blev muligheden for omlægning af stien indarbejdet i lokalplanforslaget uden konkrete planer. Afdelingen vil foreslå, at der i forbindelse med besvarelse af indsigelserne meddeles, at der ikke er konkrete planer om en omlægning, men at der med lokalplanen er taget højde for, at det kan ske.

 

Som konsekvens af de indkomne indsigelser og bemærkninger samt afdelingens redaktionelle rettelser foreslås lokalplanen/kommuneplantillægget ændret som følger:

  • At brugen af ordet "kirkesti" generelt ændres til offentlig sti.
  • At afsnit om sti i ”Trafikale forhold” i redegørelsen ændres til: Den offentlige gangsti fra Provst Hjortsvej til Lindholm Havnevej, der forløber i den nordlige afgrænsning af havneområdet bevares. En evt. omlægning eller nedlæggelse af dele af stien skal ske efter bestemmelserne i lov om offentlige veje.
  • At pkt. 5.5 vedrørende sti ændres til: Den eksisterende offentlige gangsti fra Provst Hjortsvej til Lindholm Havnevej, der forløber i den nordlige afgrænsning af lokalplanområdet bevares. Stien kan evt. omlægges/nedlægges som vist på kortbilag 3, hvilket skal ske efter bestemmelserne i lov om offentlige veje.
  • At kommuneplantillæggets afsnit om sti ændres til: Den eksisterende offentlige gangsti fra Provst Hjortsvej til Lindholm Havnevej, der forløber i den nordlige afgrænsning af lokalplanområdet bevares, dog således at den kan omlægges/nedlægges på dele af strækningen, så der fortsat er forbindelse til Lindholm Havnevej.
  • At afsnit om Museumslovens § 27 i redegørelsen ændres til: Odense Bys Museer har oplyst, at området ikke umiddelbart formodes at indeholde jordfaste fortidsminder, som vil fordre en arkæologisk forundersøgelse. Under anlægsarbejder skal man dog være opmærksom på, at hvis der påtræffes jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, skal arbejdet standses og museet adviseres jf. Museumslovens § 27.
  • At der i lokalplanens redegørelse indarbejdes nyt afsnit om stormflod: Som forudsætning for at kunne opnå stormflodsskadeerstatning fastsættes der en laveste sokkelkote på 1,39 m DVR90. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år.
  • At der indarbejdes ny bestemmelse i pkt. 7.0 Bebyggelsens omfang og placering: For både delområde I og II gælder, at der ikke må etableres byggeri med lavere sokkelkote end. 1,39 m DVR90.

 

Ændringerne er mindre væsentlige og kræver ikke fornyet fremlæggelse.

 

Til orientering kan oplyses, at det er påklaget til Naturklagenævnet, at der ikke er udarbejdet miljøvurdering af planen på baggrund af screeningen. Såfremt der kommer en afgørelse vil udvalget få forelagt denne. Nævnet har anmodet om at blive adviseret om lokalplanens endelige vedtagelse og evt. anlægsarbejder.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Lokalplan nr. 213 Lindholm Havn og tillæg nr. 28 Kommuneplan - Indsigelse/bemærkninger - Grundejerforeningen Kystvej Søværts 
  • Lokalplan nr. 213 Lindholm Havn - udtalelse fra Odense Bys Museer 
  • Lokalplan nr. 213 - Lindholm Havn - indsigelse fra borger 
  • Lokalplan nr. 213 - Lindholm Havn - indsigelse fra borger 
  • Lokalplan nr.213 for Lindholmhavn - bemærkninger fra Kystdirektoratet 
  • Lokalplan nr. 213 - Lindholm Havn - bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening Nyborg 
  • Lokalplan nr. 213 - Lindholm Havn og tillæg nr. 28 til Kommuneplantillægget 
  • Notat - Behandling af indsigelser til lokalplan nr. 213 og kommuneplantillæg nr. 28 Lindholm Havn, Nyborg. 

Indstilling

Det indstilles, at lokalplanen og kommuneplantillægget endelig vedtages med de nævnte ændringer og besvarelse af indsigelserne iht. notat af 20. november  2008.

 

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 08.12.2008

Indstilling godkendt.

 

Fraværende: Albert Pedersen

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget 15.12.2008

Anbefales.

Fraværende: Peter Sejersen, Kaj Refslund.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




6.   Teknisk rådgivning til udarbejdelse af flerårig plan for renovering og modernisering af folkeskolerne i Nyborg Kommune


Sagnr.  08/8147   Initialer:  jws   Åben sag


Sagsfremstilling

I Politisk Aftale om Nyborg Kommunes budget 2009-2012 er der afsat flerårige anlægsmidler til folkeskoleområdet.

 

Børne- og Familieudvalget, der skal fremkomme med et forslag til en flerårig plan for anvendelsen af anlægsmidlerne, drøftede 24. november 2008 den proces, der i 2009 skal sættes i gang på samtlige folkeskoler med henblik på udarbejdelsen af bidrag til denne flerårige plan.

 

Det vil være nødvendigt at inddrage ekstern teknisk rådgivning i forbindelse med dette arbejde på folkeskolerne.

 

Bistanden skal bl.a. sikre kvaliteten af det beslutningsgrundlag, der til sin tid skal gøre det muligt at beslutte, hvilke projekter der skal gennemføres hvor.

 

Der er særlig brug for bistand i forhold til vurderingen af samspillet mellem den pædagogiske udvikling og de bygningsmæssige muligheder.

 
Økonomiske konsekvenser

Udgiften til teknisk rådgivning på 400.000 kr. kan finansieres af konto 301077, Birkhovedskolen og Skovparkskolen, renovering.

 
Bilag
  • Notat om bevilling til teknisk rådgivning,  
  • TB-skema teknisk rådgivning 

Indstilling

Det indstilles,

  • at der meddeles anlægsbevilling på 400.000 kr. til honorering af teknisk rådgiver med rådighedsbeløb i 2009, og
  • at anlægsbevillingen finansieres af konto 301077 Birkhovedskolen og Skovparkskolen, renovering.
 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget 12.01.2009

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen, Poul Erik Hansen.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




7.   Hyrevognstakster pr. 1. januar 2009 i Nyborg Kommune


Sagnr.  08/8403   Initialer:  jeki   Åben sag


Sagsfremstilling

Nyborg Taxa v/Taxa Fyn har på vegne af taxivognmændene i Nyborg Kommune indsendt forslag til takstregulering pr. 1. januar 2009.


Takstforslaget følger den almindelige prisudvikling. Ved den ekstraordinære takststigning pr. 10. september 2008 blev taksterne fremskrevet med 4,9 %. Taxiindekset viser en reel stigning på 6,8 %, hvorfor der søges om en stigning på 1,9 % i forhold til den seneste takstregulering.


Forslag til takster vedlægges som bilag.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Takstregulativ for taxikørsel i Nyborg Kommune 

Indstilling

Det indstilles, at de ansøgte takster jf. bilaget godkendes.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 12.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




8.   Regulering af gebyrer for skorstensområdet


Sagnr.  08/6607   Initialer:  jeki   Åben sag


Sagsfremstilling

Efter bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, er det kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte beregningsmåden for gebyrerne (taksterne) og gebyrstørrelsen m.v. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at gebyrerne for skorstensfejerarbejdet opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Ydelsen skal da fremgå af et særskilt punkt på ejendomsskattebilletten. Skorstensfejeren betaler i givet fald kommunen for denne opkrævningsservice.


Sodposer og bortskaffelse af sod er ikke indeholdt i de vejledende takster for skorstensfejerarbejdet. Det anbefales, at kommunen og skorstensfejeren indgår en skriftlig aftale om, hvorledes indkøb af sodposer og bortskaffelse af sod skal ske.


Nyborg Kommune følger sædvanligvis de vejledende takster for skorstensområdet, som aftales mellem KL og Skorstensfejerlauget.


Der foreligger vejledende takster for 2009, hvor det fremgår, at taksterne er fremskrevet med 3,59 % i forhold til taksterne for 2008.


Nyborg Kommune har indgået aftaler med de lokale skorstensfejermestre om opkrævning af taksterne over ejendomsskattebilletten., og skorstensfejermestrene betaler kommunen for denne service. Der er endvidere indgået aftaler om indkøb af sodposer og bortskaffelse af disse.


Vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde 2008 og 2009 vedlægges som bilag.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Skrivelse om regulering af vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde 2008 og 2009 
  • Vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde 

Indstilling

Det indstilles, at de vejledende gebyrer for 2009 godkendes.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 12.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




9.   Vedtægter Ældrerådet


Sagnr.  08/425   Initialer:  jre   Åben sag


Sagsfremstilling

I Ældrerådets vedtægter godkendt af Sammenlægningsældrerådet 13. februar 2006 og Sammenlægningsudvalget 21. marts 2006, fremgår af § 7, stk. 2, at vedtægterne skal tages op til revision, når lovgivning nødvendiggør det, dog senest i første kvartal 2009.

På den baggrund har Ældrerådet gennemgået og ajourført vedtægterne på deres møde 12. november 2008. Ændringerne er markeret med rødt i vedlagte bilag.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Vedtægter godkendt i 2008 

Indstilling

Det indstilles, at Byrådet godkender de ajourførte vedtægter.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Socialudvalget 14.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 




10.   Orientering fra Reno Fyn I/S - Referat


Sagnr.  08/3198   Initialer:  tjo   Åben sag


Sagsfremstilling

Til orientering fremsender Reno Fyn I/S referat af bestyrelsesmøde 16. december 2008.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Referat 16-12-2008 

Indstilling

Til orientering.

 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Økonomiudvalget 19.01.2009

Til orientering.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Til orientering.

 




11.   Meddelelser


Sagnr.    Initialer:  lsv   Åben sag


Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Bente Damhave: Anonym hjælp til unge med misbrugsproblemer.

 




12.   LUKKET - Vicekommunaldirektøren - kontraktforhold






13.   LUKKET - Salg af jord ved Bøjdenvej 87, Nyborg






14.   LUKKET - Salg af p-areal, Enghavevej 2






15.   LUKKET - Orientering fra NFS A/S - Referat






16.   LUKKET - Meddelelser






17.   Bevilling til udskiftning af tagrender og nedløb samt diverse småreparationer af bygning E på Provst Hjortsvej


Sagnr.  09/165   Initialer:  jws   Åben sag


Sagsfremstilling

I Politisk Aftale om Nyborg Kommunes budget 2009-2012 er der afsat rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2009 og 4,336 mio. kr. i 2010 til indretning af musikskole i bygning E på Provst Hjortsvej (den største af skolebygningerne i den tidligere søfartsskole).

 

Parallelt med den egentlige ombygning skal der iværksættes en renovering af bygningen, og denne kan med fordel starte allerede nu.

 

Der søges i første omgang om en anlægsbevilling på 150.000 kr. til udskiftning af tagrender og nedløb samt diverse småreparationer for at sikre bygningen.

 

Anlægsbevillingen kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2009.

 
Økonomiske konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieres af konto 363 50 000-06 med rådighedsbeløb på 150.000 kr. i 2009. TB-skema er vedlagt.

 
Bilag
  • TB-skema vedligeholdelse 

Indstilling

Det indstilles, at 

  • der meddeles anlægsbevilling på 150.000 kr. til tagrender, nedløb og småreparationer af bygning E på Provst Hjortsvej med rådighedsbeløb i 2009
  • anlægsbevillingen afholdes af konto 363 50 000-06 med rådighedsbeløb i 2009.
 
Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 21.01.2009

Anbefales.

 
Supplerende Sagsfremstilling

Efter Kultur- og Fritidsudvalgets møde blev sagen sendt i skriftlig høring ved Økonomiudvalget. Der var ingen bemærkninger.

 
Beslutning i Byrådet 27.01.2009

Godkendt.

 

Bilagsliste



2.   Status vedr. stueetagen i Bygning A på Provst Hjortsvej

3.   Den Regionale Udviklingsplan

4.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 211 og kommuneplantillæg nr. 22 for erhvervsområde ved Kertemindevej i Aunslev

5.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 213 og kommuneplantillæg nr. 28 for Lindholm Havn, Nyborg

6.   Teknisk rådgivning til udarbejdelse af flerårig plan for renovering og modernisering af folkeskolerne i Nyborg Kommune

7.   Hyrevognstakster pr. 1. januar 2009 i Nyborg Kommune

8.   Regulering af gebyrer for skorstensområdet

9.   Vedtægter Ældrerådet

10.   Orientering fra Reno Fyn I/S - Referat

17.   Bevilling til udskiftning af tagrender og nedløb samt diverse småreparationer af bygning E på Provst Hjortsvej