Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version







Byrådet


Referat


Dato: 29. april 2008
Tidspunkt: Kl. 17:00 
Sted: Byrådssal 
Medlemmer: Jørn Terndrup, Erik Christensen, Kaj Refslund, Peter Sejersen, Erik Rosengaard, Peder Hansen, Klaus Jørgen Pedersen, Albert Pedersen, Søren Svendsen, Annette Piil, Tage Juel, Carl Aage Leth, Ulrik Nielsen, Jan Reimer Christiansen, Thorkild Schrøder, Knud Theil Nielsen, Hanna Quaade, Aksel Andersen, Bente Damhave, Poul Erik Hansen, Jesper Nielsen, Thyra Rasmussen, Vibeke Ejlertsen, Kim Fabricius, Mette Præst Knudsen 
Fraværende:  
Rådgiver mv.: Søren Møllegård, Claes Jakobsen 





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Nyborg Kommunes årsregnskab for 2007
2.  Overholdelse af bruttoanlægsudgifter i oprindeligt budget 2008
3.  Afsluttede anlægsregnskaber på over 2 mio. kr.
4.  Overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2007 til 2008
5.  Kommunal redegørelse til brug for rammeaftale 2009
6.  Revision af sundhedsaftalen
7.  Ny informationssikkerhedspolitik
8.  Visioner for folkeskolen
9.  Anlæg af indkørsel til Vesterhavnen
10.  Behandling af forslag til Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune samt forslag til områdeklassificering af byzoner i Nyborg Kommune
11.  Forslag til lokalplan nr. 204 for udvidelse af Erhvervsområde Vest og Kommuneplantillæg nr. 23
12.  Forslag til lokalplan nr. 208 Nyt boligområde ved Skolevej i Vindinge og kommuneplantillæg nr. 25
13.  Forslag til lokalplan nr. 210 - Boligområde ved Skovgyden, Aunslev og kommuneplantillæg nr. 26
14.  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 200 - Byudvikling ved Fynsvej Nord - et grønt boligområde i Nyborg samt endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20
15.  Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 202 - Hotel Hesselet Nyborg samt Kommuneplantillæg nr. 22.
16.  Udbuddet af ungdomsuddannelser i Nyborg Kommune
17.  Vindinge Hallens bestyrelse - Anmodning om udtræden
18.  Orientering - Udarbejdet Detailhandelsanalyse for Nyborg Kommune
19.  Meddelelser
20.  Lukket - Branding af Nyborg Kommune
21.  Lukket - Meddelelser
Bilagsliste









1.   Nyborg Kommunes årsregnskab for 2007


Sagnr.  08/1671   Initialer:  pand   Åben sag


Sagsfremstilling

Regnskab 2007 er det første årsregnskab for den nye Nyborg Kommune.

 

Nyborg Kommunes regnskab 2007 aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Velfærdsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

 

Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med.

 

Årsberetningen for Nyborg Kommune giver på et overordnet niveau en beskrivelse af kommunens regnskabsresultat og økonomiske stilling ved udgangen af året. Årsberetningen bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal indberettes til Velfærdsministeriet.

 

Årsregnskabet 2007 viser følgende hovedkonklusioner:

 

Driftsresultat:

Regnskab 2007 viser et samlet overskud på 67,651 mio. kr. sammenholdt med 65,269 mio. kr. i oprindeligt budget 2007 svarende til en forbedring på 2,382 mio. kr. (heraf forøgelse af driftsopsparingen med 0,847 mio. kr.). Der er tale om et mindreforbrug på 12,756 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra regnskab 2006.

 

Regnskabsresultatet skal ses i lyset af det omfattende arbejde med gennemførelsen af struktur- og opgavereformen i Nyborg Kommune, hvor der samtidigt er gennemført effektiviseringer/besparelser på 16,111 mio. kr. (lederstillinger, administration m.v.)

 

Anlægsudgifter:

Der har i 2007 været afholdt anlægsudgifter (netto) på 32,864 mio. kr. sammenholdt med 46,425 mio. kr. i oprindeligt budget 2007. Der er tale om udgifter på 71,094 mio. kr. og indtægter på 38,230 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug på 31,608 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra regnskab 2006.

 

Samlet resultat:

Det samlede resultat i regnskab 2007 viser et overskud på 34,787 mio. kr. sammenholdt med et budgetteret overskud på 18,844 mio. kr. i oprindeligt budget 2007.

 

Overførsler mellem årene:

Der overføres samlet 66,718 mio. kr. vedrørende uforbrugte bevillinger, heraf 21,061 mio. indenfor driften og 45,657 mio. kr. vedrørende anlægsprojekter. Der er budgetteret med 20,214 mio. kr. på driften og 15,264 mio. kr. under anlæg.

 

Årets likviditetsændring:

Der er i regnskab 2007 tale om en positiv likviditetsændring på 18,126 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget 2007. Der er indregnet udgifter til afdrag på lån og øvrige finansforskydninger.

 

Likviditet ultimo:

Likviditeten udgør 88,360 mio. kr.  ultimo 2007 sammenholdt med en likviditet på 78,645 mio. kr. fra årets start. Kernelikviditeten udgør 38,090 mio. kr. når alle overførslerne mellem årene på 66,718 mio. kr. fratrækkes og der tillægges deponerede midler på 16,448 mio. kr. Likviditeten har i gennemsnit været 127,706 mio. kr. i de seneste 12 mdr. og 146,571 mio. kr. i de seneste 3 mdr.

 

Langfristet gæld, ultimo:

Den langfristede gæld inkl.. finansiel leasing udgør 328,208 mio. kr. ultimo 2007 svarende til 10.384 kr. pr. indb. (hele landet 9.565 kr. pr. indb.), heraf udgør finansiel leasing 61,367 mio. kr. I forhold til den langfristede gæld ultimo 2006 på 364,391 mio. kr. er gælden reduceret med 36,183 mio. kr. i 2007, heraf 22,931 mio. kr. vedrørende ordinære afdrag på lån (0,58 skattepoint). Der er i 2007 overtaget ny gæld fra Fyn Amt i forbindelse med strukturreformen på 20,375 mio. kr., men omvendt er der overdraget gæld til NFS A/S på 37,433 mio. kr. fra Ullerslev og Ørbæk. Såfremt det nuværende niveau for afdrag på lån fastholdes vil kommunen være gældfri i 2019.

 

Egenkapitalen, ultimo:

Egenkapitalen (aktiver fratrukket gæld) udgør 1.072,268 mio. kr. ultimo 2007 svarende til 33.925 kr. pr. indb., heraf udgør aktier og andelsbeviser 814,067 mio. kr. (fx NFS A/S, Naturgas Fyn, Kommunernes Pensionsforsikring, ADP A/S, Reno Fyn I/S). DONG aktierne er indregnet med en værdi på 203,452 mio. kr. (0,61% af aktierne i DONG A/S).

 

Befolkning pr. 1. januar 2008:

Befolkningen er steget fra 31.508 personer pr. 1. januar 2007 til 31.607 personer pr. 1. januar 2008 svarende til en stigning på 99 personer. I befolkningsprognose var der forventet et befolkningstal på 31.710 personer pr. 1. januar 2008. Årsagen til afvigelsen på 103 personer skyldes en større dødelighed end forventet.

 
Økonomiske konsekvenser

Fremgår af sagsfremstilling og vedlagte bilag.

Afledte konsekvenser 2008-2012 medtages i ledelsesrapportering 2008 og budgetlægning 2009.

 
Bilag
  • Årsberetning 2007 

Indstilling

Det indstilles, at årsberetning og regnskab 2007 med oversigter, bilag, bemærkninger og anlægsregnskaber overgives til revision, jf. styrelseslovens § 45.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




2.   Overholdelse af bruttoanlægsudgifter i oprindeligt budget 2008


Sagnr.  08/2613   Initialer:  anso   Åben sag


Sagsfremstilling

Det fremgår af lovforslag til finansloven for 2008, at bloktilskuddet i 2009 vil blive reduceret, hvis  kommunerne under ét overskrider bruttoanlægsudgifterne i forhold til oprindeligt budget 2008.

 

Det fremgik af den politisk aftale til finansloven 2008:

 

”Der indføres derfor en mekanisme med individuel modregning i bloktilskuddet for 2009 i tilfælde af, at kommunerne under ét overskrider henholdsvis de budgetterede serviceudgifter (netto) og de budgetterede anlægsudgifter (brutto). Bruttoudgifter på anlægsområdet til køb af jord samt til opførelse af almene ældreboliger og servicearealer i tilknytning hertil undtages fra modregningen.”

 

Efter pres fra KL er der i selve lovforslaget sket en præcisering omkring anlægsudgifterne.

 

Anlægsudgifterne opgøres nu som kommunernes bruttoanlægsudgifter excl. udgifter til forsynings-virksomheder mv. på hovedkonto 1 i den kommunale kontoplan, jordforsyning på hovedfunktion 0.22, udgifter til ældreboliger på funktion 5.32.30 og udgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger – del af funktion 0.25.18 gr. 003.

 

Med andre ord er alle kommunens byggemodningsudgifter (jordforsyning) holdt uden for rammen der skal overholdes i det oprindelige budget 2008 – og ikke kun jordkøb. Endvidere er alle udgifter til forsyningsvirksomhed samt ældreboliger incl. servicearealer holdt uden for rammen.

 

Nedsættelsen af bloktilskuddet opgøres og fordeles af velfærdsministeren mellem de kommuner, hvor der kan konstateres et højere niveau for bruttoanlægsudgifterne i 2008 end det, der var forudsat i kommunernes budgetter for 2008.

 

Nedsættelsen fordeles individuelt mellem kommunerne i forhold til afvigelsen mellem det revisionspåtegnede regnskab og budgettet for bruttoanlægsudgifterne for 2008.

 

Hvis en kommune ikke overskrider sit budget på de relevante udgiftsområder, vil der ikke ske nedsættelse af den pågældende kommunes bloktilskud.

 
Økonomiske konsekvenser

Bruttoanlægsudgifterne excl. jordforsyning udgør 33,320 mio. kr. det oprindelige budget 2008. Korrigeret budget 2008 incl. overførsler af uforbrugte bevillinger udgør 55,297 mio. kr.

 

Styringsopgaven vedrørende anlægsprojekter er med andre ord 21,977 mio. kr. som skal udskydes til gennemførelse i 2009 eller senere for at undgå modregning i bloktilskuddet.

 
Bilag
  • Notat vedrørende overholdelse af bruttoanlægsudgifter i oprindeligt budget 2008 
  • Bilag - specifikation af mindre anlægsudgifter - nyt 

Indstilling

Det indstilles, at følgende overvejes:

 

·        at der overføres anlægsbudget på 21,977 mio. kr. fra 2008 til 2009 som foreslået i nedenstående specifikation.

 

Udvendig bygningsvedligeholdelse                                          1.371

Cykelstier, Ørbæk                                                                 3.009

Renovering af Kongegade                                                      3.534

Trafiksanering Svendborgvej i Ullerslev                                  1.300

Fartdæmpende foranstaltninger Frisengårdsvej                          750

Marina ved Tømmergraven (DSB aftale)                                4.697

Modernisering af skoler                                                         7.316

I alt                                                                                     21.977

 

·        at udviklingen vedrørende overholdelse af bruttoanlægsudgifterne i oprindeligt budget 2008 følges løbende.

 

·        at der på et senere tidspunkt tages stilling til eventuelle krav vedrørende overholdelse af anlægsrammen i 2009 når næste års økonomiaftale kendes medio juni 2008.

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Drøftet.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Drøftet.

Der indkaldes til ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde 29.4.

S ønsker at specifikation af mindre anlægsprojekter deles i projekter, hvor der er indgået kontrakt og projekter, hvor der endnu ikke er indgået kontrakt.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 

Supplerende sagsfremstilling:

Økonomiudvalget besluttede 21. april 2008, at der skulle udarbejdes en kortlægning af mindre anlægsprojekter med opdeling af anlægsprojekter, hvor der er indgået kontrakt og projekter, hvor der endnu ikke er indgået kontrakt.

 

Det fremgår af vedlagte bilag, at ud af de 5,115 mio. kr. , der er afsat til mindre anlægsprojeter, er der endnu ikke indgået kontrakt på 1,424 mio. kr.

 

Nyt bilag vedlagt.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2008

V og SF anbefaler indstillingen. O og A ønsker en kortlægning af behovet på skoleområdet.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Indstillingen godkendt. De 5,115 mio. kr. fastholdes til mindre anlægsprojekter. V, C og SF for. O og A imod.

 




3.   Afsluttede anlægsregnskaber på over 2 mio. kr.


Sagnr.  08/1671   Initialer:  pand   Åben sag


Sagsfremstilling

I henhold til Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab på anlægsarbejder hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet.

 

I regnskab 2007 er der afsluttet følgende anlæg til mere end 2 mio. kr.:

 

      Aunslev Skole, fagklassefløj, samlet anlægsudgift på 2,407 mio. kr.

      Køb af Børnehaven Tårnborg, samlet anlægsudgift på 4,836 mio. kr.

      Byggerenovering på Nyborg Rådhus, samlet anlægsudgift på 5.589 mio. kr.

      IT-konvertering i forbindelse med kommunesammenlægningen på 2,495 mio. kr.

      IT-engangsudgifter i forbindelse med kommunesammenlægningen på 2,259 mio. kr.

 

Beskrivelse af de enkelte anlægsprojekter fremgår af vedlagte oversigter, herunder mindre afvigelser i forhold til anlægsbevillingen.

 
Økonomiske konsekvenser

Er indeholdt i regnskab 2007.

 
Bilag
  • Afsluttede anlægsregnskaber på over 2 mio. kr. 

Indstilling

Indstilles godkendt.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




4.   Overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2007 til 2008


Sagnr.  08/2894   Initialer:  jju   Åben sag


Sagsfremstilling

Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 fastlagt retningslinier for økonomisk decentralisering. Af kommunens overordnede økonomiske styringsprincipper og bevillingsregler, samt i retningslinierne for økonomisk decentralisering fremgår reglerne for overførsler af ubrugte bevillinger fra regnskab 2007 til budget 2008.

 

Der kan på områder med selvstyre og økonomisk decentralisering overføres overskud på maksimalt 10 % af budgetrammen til næste års budget og underskud på maksimalt 5 %. Overførselsadgangen registreres på en særlig gruppering under øvrig drift. Overførselsadgangen kan reduceres med eventuel manglende opfyldelse af målsætninger og aktivitetsforudsætninger. Overskud eller underskud opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen.

 

Der er ikke overførselsadgang på budgetgaranterede, kalkulatoriske og rammestyrede områder. Uforbrugte midler til anlægsprojekter og andre uafviselige øremærkede projekter på driften kan overføres med 100 % svarende til restbudgettet. Overførsler af overskud og underskud gives teknisk som en tillægsbevilling af byrådet.  

 
Økonomiske konsekvenser

Samlet foreslås overførsel af 66,718 mio. kr. fra 2007 til 2008 vedrørende drift, anlæg og finansielle poster.

 

Der er tale om overførsler på driften på samlet 21,061 mio. kr. fordelt på 11,219 mio. kr. fra de selvstyrende områder og 9,842 mio. kr. til øremærkede bevillinger.

 

Som følge af tidsforskydning i en række anlægsudgifter og indtægter overføres samlet 45,657 mio. kr. vedrørende anlæg.

 
Bilag
  • Specifikation af overførsler mellem årene fra 2007 til 2008  

Indstilling

Det indstilles, at overførsler af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2007 til 2008 godkendes og indarbejdes i budget 2008. Det forudsættes budgetteknisk, at overførsler på drift og anlæg finansieres via tilsvarende opsparing og overførsler fra 2008 til 2009. 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




5.   Kommunal redegørelse til brug for rammeaftale 2009


Sagnr.  08/1635   Initialer:  dost   Åben sag


Sagsfremstilling

Til brug for udvalgets anbefaling overfor Byrådet fremsendes hermed den kommunale redegørelse, der skal indgå i Regionens udarbejdelse af rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet for 2009.

 

De kommunale redegørelser er en del af rammeaftalen, der skal indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen indbyrdes og mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet senest 15. oktober hvert år.

 

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område samt på specialundervisningsområdet samt skabe gennemsigtighed og åbenhed overfor borgerne. Det er regionsrådets opgave, at udarbejde én samlet rammeaftale for regionen med forslag til dækning af kommunernes behov for sociale tilbud og specialundervisning på baggrund af de indsendte redegørelser.

 

De kommunale redegørelser skal være politisk godkendt og regionsrådet i hænde senest 1. maj.

 

Det fremgår af Servicelovens § 6, at de årlige rammeaftaler mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal være indgået senest 15. oktober gældende for det efterfølgende år.

 

Der er i denne nye "2. generation" af kommunal redegørelse, lagt op til en mere kvalitativ beskrivelse end i de foregående års redegørelser.

 

Således beskriver denne redegørelse mere forventninger til strategier, politikker og ændrede overordnede forbrugsmønstre i 2009 og på længere sigt. Alle tilbudsoplysninger, med undtagelse af pladsantal og takstberegningerne, indmeldes sammen med redegørelsen.

 

Nyborg har alene følgende institutioner, der indgår i redegørelsen:

·        Nyborgværkstedet, beskyttet beskæftigelse og dagcenter

·        Botilbudet på Gl. Vindingevej, døgndækket

·        Ådalens Børnehus, specialdaginstitution.

 

Overordnet forventes der for Nyborg Kommunes ikke store ændringer i 2009. I arbejdet prioriteres indsatser i lokalmiljøet, dog vil særlig specialiserede behov fortsat skulle varetages i specialinstitutioner enten i andre kommuner eller i regionen.

 

Der forventes fremover behov for flere aflastningspladser til handicappede børn og unge, et øget behov for pladser til senhjerneskadede og der ses en tilgang af voldsramte kvinder, der tager ophold på krisecentre.

 

Det er beskrevet, at der forventes en mindre nednormering af Nyborgværkstedet, da der ikke er fuld belægning og ej heller efterspørgsel efter alle pladserne. En nednormering skal selvfølgelig proceduremæssigt ske korrekt, men forventningen er nævnt i redegørelsen.

 

Samtidig forventes det, at flere borgere med sindslidelse kan rummes af socialpsykiatrien og dermed af tilbud i kommunen.

 

Indenfor misbrugsområdet, mangler der tilbud til dobbeltdiagnosticerede samt borgere med disse behov, der endnu ikke er diagnosticerede.

 

Indenfor hjælpemiddelområdet, forventes der øget behov, da der bliver flere plejekrævende ældre, og de er nu mere opmærksomme på deres rettigheder og muligheder.

 

På specialundervisningsområdet forventes der ingen ændringer i forhold til rammeaftalens område.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser forbundet med fremsendelse af den kommunale redegørelse til brug for rammeaftalen 2009.

Taksterne for de enkelte tilbud skal meldes ind senest 20. juni.

 
Bilag
  • Ny skabelon A 
  • Tilbudsoplysninger skabelon B 
  • Tilbudsoplysninger til rammeaftalen 
  • Skabelon_B_Tilbudsoplysninger_V1_til_09. 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget:

·        udsender redegørelsen til høring hos handicaprådet

·        anbefaler redegørelsen overfor Byrådet med eventuelle høringssvar

 
Beslutning i Socialudvalget den 02-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget den 14-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




6.   Revision af sundhedsaftalen


Sagnr.  08/1764   Initialer:  loh   Åben sag


Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen godkendte i efteråret 2007 sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen; imidlertid under forudsætning af, at sundhedsaftalerne skulle revideres inden oktober 2008 mhp. på yderligere konkretisering af aftalerne.

 

Der blev på baggrund af dette nedsat en række arbejdsgrupper, der skulle bidrage til at konkretisere sundhedsaftalerne og dermed danne grundlag for udarbejdelsen at nye forslag til grundaftaler for de enkelte områder.

 

Forslag til nye grundaftaler er blevet udsendt til kommunerne i marts 2008.

 

Høringsperioden i forbindelse med sundhedsaftalerne er delt op i to således, at høringssvar til grundaftalerne skal indsendes til regionen inden 31. marts 2008 - dog er der mulighed for at indsende endelige politiske tilkendegivelser indtil 15. april 2008. Sundhedskoordinationsudvalget behandler resultatet af høringsfasen på møde 17. april 2008.

 

Input til særaftalerne, dvs. aftaler specifikke for Nyborg Kommune, skal indsendes inden 1. maj 2008. I forbindelse med særaftalerne har regionen aftalt en række forhandlingsmøder i de enkelte kommuner, hvor disse kan drøftes. For Nyborg Kommunes vedkommende finder dette møde sted 18. juni 2008.

 

I forbindelse med den første høringsperiode er kommunerne blevet bedt om at tilkendegive deres holdning til varslingsfristerne på udskrivningsforløb, der på nuværende tidspunkt er fastlagt til 2 døgn, hvilket regionen ønsker reduceret til 1 døgn.

 

Det forventes, at sundhedsaftalerne kan endelig vedtages i kommunalbestyrelser og regionsråd i august/september 2008. De reviderede sundhedsaftaler skal indsendes til Sundhedsstyrelsen inden 1. oktober 2008.

 

Administrationen anbefaler, at forslagene til grundaftaler godkendes i den form, de foreligger. Herudover anbefales det, at varslingsfristen for udskrivningsforløb på 2 døgn bevares, og regionens ønske om en reducering til 1 døgn derfor ikke følges.

 

Forslag til input i forhold til særaftalerne for Nyborg Kommune forelægges Sundhedsudvalget på møde 28. april og Socialudvalget på møde 30 april 2008 mhp.  indsendelse til regionen inden 1. maj 2008.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • Grundaftaleresumé - 2008.pdf 
  • Mangelfuldt bilag vedr. hjælpemidler - Indledning til casekatalog.doc (udsendes kun elektronisk) 
  • Bilag 1 til grundaftale om genoptræning (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforslag grundaftaler for tværgående temaer.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Bilag til grundaftale om mennesker med sindslidelse.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Bilag til grundaftale om hjælpemidler.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforslag grundaftale indlæggelsesforløb.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforslag grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høring vedr forslag til grundaftaler for sundhedsaftaler 2008.pdf 
  • Bilag 2 til grundaftale om genoptræning .pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Bilag til grundaftaler om udskrivning og indlæggelser.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforslag grundaftale udskrivningsforløb.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Udarbejdelsen af grundaftaler på grundlag af høringsfasen.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforslag grundaftale om hjælpemidler.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforslag grundaftale om mennesker med sindslidelse.pdf (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringsforlag grundaftale om genoptræning.pdf (udsendes kun elektronisk) 

Indstilling

Det indstilles, at: 

  • forslag til grundaftaler godkendes.
  • varslingsfristen fastholdes på 2 døgn.
 
Beslutning i Socialudvalget den 02-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




7.   Ny informationssikkerhedspolitik


Sagnr.  07/7650   Initialer:  lsp   Åben sag


Sagsfremstilling

Velfungerende IT er en forudsætning for, at Nyborg Kommune kan løse sine opgaver effektivt. Samtidig er det vigtigt, at kommunens it- og informationsanvendelse følger anerkendt god praksis og understøtter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt gældende lovgivning.

Derfor har Nyborg Kommune i samarbejde med Kommunernes Revision udarbejdet en ny informationssikkerhedspolitik, der fastlægger rammerne for Nyborg Kommunes it- og informationsanvendelse. Politikken beskriver niveauet for kommunens sikkerhedshåndtering og den overordnede organisering af sikkerhedsarbejdet.

Informationssikkerhedspolitikken skal godkendes af Byrådet.

 

Baggrund

Sammenlægningsudvalget godkendte 16.5.2006 notat med forslag om, at Nyborg Kommune indtil videre skulle anvende it-sikkerhedspolitikken fra Gl. Nyborg Kommune.

 

Kommunernes Revision gennemgik i februar 2007 den nye kommunes it-sikkerhed. På Nyborg Kommunes opfordring udarbejder Kommunernes Revision en rapport med anbefalinger på området. I rapporten anbefaler Kommunernes Revision, at Nyborg Kommunes it-sikkerhed og it-sikkerhedspolitik baseres på informationssikkerhedsstandarden DS484, som ligeledes anvendes i staten og en lang række offentlige  og private virksomheder. Samtidig opfordres Nyborg Kommune til at etablere en it-sikkerhedsgruppe, samt udpege en it-sikkerhedsansvarlig (i-sikkerhedskoordinator), der kan styre processen.

 

Nyborg Kommune indgik i efteråret 2007 aftale med Kommunernes Revision om udarbejdelse af ny informationssikkerhedspolitik samt i-sikkerhedshåndbog med tilhørende bilag. Politikken fastlægger de overordnede rammer for informationssikkerheden og skal godkendes af Byrådet. I-sikkerhedshåndbog og bilag indeholder uddybende beskrivelser af krav, procedurer og retningslinjer. Håndbog og bilag er den praktiske udmøntning af politikken og forventes klar i løbet af foråret 2008.

 

Der blev i budget 2008 afsat penge til ansættelse af i-sikkerhedskoordinator (fremgår af ”Økonomisk overblik 2008-2011”). I-sikkerhedskoordinatoren blev ansat pr. 1.1.2008 og skal  varetage implementeringen af politikken og efterfølgende det operationelle ansvar og den daglige styring af Nyborg Kommunes informationssikkerhed. Herunder vedligeholdelse af i-sikkerhedshåndbog og retningslinjer. Det ledelsesmæssige ansvar for kommunens informationssikkerhed varetages af en styregruppe bestående af vicekommunaldirektøren, it-chefen, sekretariatslederen og i-sikkerhedskoordinatoren.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • I-sikkerhedspolitik, udkast rev. 02-04-2008 

Indstilling

Det indstilles, at informationssikkerhedspolitikken godkendes.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




8.   Visioner for folkeskolen


Sagnr.  07/4000   Initialer:  mhm   Åben sag


Sagsfremstilling

"Visioner for folkeskolen" blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget på møde 21. januar 2008, hvor det blev besluttet at sende forslaget til høring på skolerne.

 

Der er indkommet høringssvar fra:

  • Aunslev Skoles bestyrelse og lokaludvalg
  • Birkhovedskolens bestyrelse og andre rådgivende organer
  • Borgeskovskolens bestyrelse
  • Nyborg Heldagsskoles bestyrelse og lokaludvalg
  • Lindholmskolens bestyrelse og MED-udvalg
  • Skovparkskolens bestyrelse
  • Vindinge Skoles bestyrelse
  • Skolerne i Ullerslev - MED-udvalg og bestyrelse
  • Frørup Skoles bestyrelse
  • Herrested Skoles bestyrelse
  • Juulskovskolens bestyrelse
  • Ørbæk Skoles MED-udvalg
  • Ungdomsskolens bestyrelse.

Generelt peger svarene på, at deltagerne er positive over for den proces, der har været igangsat og de personer, der har deltaget i arbejdsgrupperne kan se sammenhængen mellem forslaget og de input der er kommet i processen. 

 

Der er udbredt enighed omkring, at skolerne ønsker at blive inddraget i det videre arbejde omkring udarbejdelse af handlingsplaner. Desuden nævner en del af skolerne, at handling bag de smukke ord kræver et økonomisk råderum samt en midtvejsevaluering, hvor der evt. kan justeres.

 

Vindinge Skole og Frørup Skole finder det uheldigt, at der uafhængigt af visionsarbejdet er udarbejdet forslag til fælles ledelse på flere skoler.

 

Der er enkelte forslag til ændringer i teksten og derfor har Skole- og Kulturafdelingen udarbejdet et revideret udkast, som Udvalget bedes forholde sig til. Desuden er der udarbejdet en tidsplan, hvor det videre forløb er skitseret.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • Høringssvar fra Herrested Skoles bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Juulskovskolens bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Birkhovedskolen (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Heldagsskolens bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Skovparkskolens bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Vindinge Skoles bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Ungdomsskolens bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra bestyrelsen på Frørup Skole (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Borgeskovskolens bestyrelse (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra MED-udvalget Ørbæk Skole (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Skolebestyrelsen fra Skolerne i Ullerslev (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra MED-udvalget Ullerslev Centralskole (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra Aunslev Skoles lokaludvalg (udsendes kun elektronisk) 
  • Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Aunslev Skole (udsendes kun elektronisk) 
  • - Revideret forslag til Visioner for folkeskolen 
  • - Forslag til visioner for folkeskolen 
  • Høringssvar fra Lindholmskolen (udsendes kun elektronisk) 
  • - Skitse af det videre forløb vedr. visioner for folkeskolen 

Indstilling

Det indstilles, at det reviderede udkast til visioner for folkeskolen godkendes.

 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget den 14-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

Knud Theil ønsker, at der efter Folkeskolen skrives: selvstændig ledelse på hver skole.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




9.   Anlæg af indkørsel til Vesterhavnen


Sagnr.  08/2630   Initialer:  pda   Åben sag


Sagsfremstilling

Færdiggørelse af indkørslen til Vesterhavnen skulle have været udført i 2007. Imidlertid har det trukket ud med afklaring af nyt byggeri på hjørneejendommen ved Svansø’s hvide bygning. Projektets endelige udformning kendes endnu ikke, men det må forudses, at Nyborg Kommune må lægge lidt byggepladsareal til for at kunne gennemføre nedrivningen og opførelse af et nyt byggeri. Det er derfor uhensigtsmæssigt at færdiggøre hele forpladsen, som vil blive medtaget af byggeaktiviteterne.


Der er derfor udarbejdet et indretningsforslag, hvorefter man kan færdiggøre den sydøstlige del af indkørslen og hele vejforløbet fra Korsgadekrydset og til Svansøparken. Vejforløbet afsluttes mod nordvest midlertidigt med en hvid kantstribe. Efter færdiggørelse af hjørnebebyggelsen udføres en granitkantsten og fortov fra den gamle vejerbod og til Svansøparken. Arealet bag fortovet og op mod Svansø’s hjørnebygning mod Strandvejen forventes blot nyasfalteret.


Den sydøstlige del af arealet foreslås indrettet som et mindre grønt område med en promenade fra Korsgadekrydset og til pladsen ved havnekranen. Planen er udført i samarbejde med plangruppen og Parkvæsnet og Parkvæsnet er indstillet på at udføre det grønne anlæg med alle beplantninger, hvilket findes hensigtsmæssigt, da de jo skal stå for den fremtidige drift.


Der er udarbejdet et udbudsmateriale på entreprisen minus gartnerdelen. Arbejdet forventes udført som underhåndsbud efter accept med påbegyndelse senest 5. maj og afslutning senest 4. juli.


Der henvises til vedlagte planforslag.


Planen indeholder en vejindsnævring umiddelbart efter forpladsen. Indsnævringen supplerer tilsvarende indsnævringer ved det gamle havnekontor og ved bade- og toiletbygningen og tilsammen med den hævede flade ved jollebassinet er der basis for at søge politiet en generel hastighedsbegrænsning på hele Vesterhavnen til 40 eller 30 km/t.


Regnvandet fra forpladsen tilsluttes en bestående, ældre ledning, der afvander en del af Strandvejen formentlig op til Adelgade. Til denne ledning blev i 2002 koblet afvandingen af hele den nye parkeringsplads mellem Strandvejen og havneparken. Selv om projektet for parkeringspladsen viser, at der skulle etableres et sandfang og en olieudskiller må det konstateres, at disse anlæg aldrig er udført. Endvidere mangler et højvandslukke for at forhindre, at stigende vandstand i havnen oversvømmer Strandvejen endnu før vandet går over kajkanten. Selv om anlæg af sandfang, olieudskiller og højvandslukke kun i ringe omfang vedrører Vesterhavnen bør de etableres nu, så det svarer til spildevandsplanens krav.

 
Økonomiske konsekvenser

Henvises til vedlagte lukkede bilag (p.g.a. udbud), der vedlægges i papir til udvalgets medlemmer.

 

Supplerende kommentar (efter TMU): Det fremgår af bilaget, at anlægsudgiften til byggemodning af Vesterhavnen ikke er omfattet af finanslovsaftalen omkring overholdelse af anlægsudgifterne i 2008, hvor udgifter til byggemodnings (jordforsyning) er holdt uden for rammen, der skal overholdes i det oprindelige budget 2008.

 
Bilag
  • Kortbilag - Vesterhavnen 

Indstilling

Det indstilles, at

  • projekt for indretning af indkørslen til Vesterhavnen godkendes.

  • politiet ansøges om en generel hastighedsbegrænsning på hele Vesterhavnens område på 30 eller 40 km/t.

  • der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2008 på 500.000 kr. samt frigivelse af tilsvarende anlægsbevilling som finansiers af likvide aktiver.

  • der afsættelse af rådighedsbeløb i 2009 på 220.000 kr. med frigivelse af tilsvarende anlægsbevilling som finansieres af likvide aktiver.

  • der udarbejdes samlet anlægsregnskab for udgifter og indtægter på Vesterhavnen når projekt for indretning af indkørslen til Vesterhavnen er færdiggjort.
 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-04-2008

Udvalget godkender projektet. Evt. legeplads og indretning heraf behandles på senere tidspunkt.

Fraværende:   Vibeke Ejlertsen

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Tilbagesendes til udvalget.

 




10.   Behandling af forslag til Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune samt forslag til områdeklassificering af byzoner i Nyborg Kommune


Sagnr.  07/10455   Initialer:  cje   Åben sag


Sagsfremstilling

Med godkendelse af den nye Lov om forurenet jord blev det besluttet at alle områder indenfor byzonen som udgangspunkt er områdeklassificeret og jorden kan være lettere forurenet og at jordflytning fra områdeklassificerede områder fra 1. januar 2008 skal anmeldes til kommunen.

 

Ifølge Jordforureningsloven skal kommunen gennem et Regulativ sikre, at styring af forurenet jord i Nyborg Kommune sker efter gældende regler samt at definere og udpege områder, hvor det forventes, der forekommer lettere forurenet jord.

 

Ovennævnte omfatter bl.a.  at:

 

  • inddrage og udtage områder af områdeklassificeringen, jf. jordforureningslovens § 50 a stk. 2 og stk. 3,
  • fastlægge delområder - indenfor den udpegede områdeklassificering, som med høj grad af sikkerhed kan henføres til kategori 1 eller 2 jf. anmeldebekendtgørelsens bilag 3, og hvor der derfor ikke skal foretages analyser i forbindelse med jordflytning,
  • fastlægge en metode for anmeldelse af jordflytning.


Områdeklassificeringen fastlægger større sammenhængende områder som formodes at være lettere forurenet. Forureningen formodes at stamme fra diffuse kilder. Det vil sige forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder.

 

Har kommunen kendskab til større sammenhængende områder, som ikke er lettere forurenede, skal disse områder udtages af områdeklassificeringen. Da man her ser på den diffuse forurening kan der indenfor et område, der er udtaget af områdeklassificeringen, findes forurenet jord, for eksempel fra olieudslip eller fra V1 og V2 kortlagte arealer. Den der flytter jord fra et sådan område har fortsat pligt til at anmelde dette til kommunen.

 

Det samme gør sig gældende for områder udenfor byzonen, som ikke er medtaget i områdeklassificeringen.

 

Indenfor et område, som klassificeres som lettere forurenet, kan der ligeledes findes arealer, som er mere end lettere forurenede.

 

Det fremgår af bilag A i Regulativet (Regulativ vedlagt), om et område er omfattet af områdeklassificeringen. Der henvises til de mere detaljerede kort og vejledninger som kan ses på kommunens hjemmeside.

 

Ønsker man oplysninger om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med lettere forurenet jord, kan disse oplysninger ligeledes hentes på kommunes hjemmeside.

 

Retningslinjer for Nyborg Kommunes inddragelse og udtagelse af områder i områdeklassificeringen fremgår af det efterfølgende skema.

 

Retningslinjer for udtagelse af områdeklassificering er opstillet på en sådan måde at det anses sandsynligt at området ikke er diffust forurenet. Derfor er udtagelse for områdeklassificering ingen garanti for, at der ikke findes forurening i et sådan område.

 

Det vurderes ud fra nedenstående kriterier om et område kan udtages af områdeklassificeringen.

 

 

Viden om

Kriterier for udtagelse af områdeklassificeringen

Kriterier for inddragelse af områdeklassificeringen

Størrelse

I større byområder som Nyborg, Ørbæk og Ullerslev skal området være større end ca. 20 ha.

I mindre bysamfund skal området være større end ca. en femtedel af den eksisterende byzone.

Større end størrelsesordenen ca. 20 ha.

Geometri/topografi

Området skal være sammenhængende og området bør så vidt muligt adskille sig fra omgivelserne i kraft af bebyggelsestype og –alder, topografi m.v.

Området skal være sammenhængende.

Afgrænsning

Så vidt muligt afgrænset af veje eller topografiske landskabselementer.

 

Bør så vidt muligt være topografisk afgrænset eller have geografisk tilknytning til forureningskilden.

 

Anvendelseshistorie

Ensartet

 

Alder

Udstykket og bebygget senere end ca. 1944.

 

Intensitet i anvendelse

Bebyggelsesprocent mindre end ca. 20 eller åben-lav bebyggelse og parcelhusbebyggelse

 

Anvendte brændsler

Forsynet med central energi eller varmeforsyning i form af gas eller fjernvarme, eller opvarmning med fyringsolie via decentrale oliefyr, hvilket forventes at være tilfældet for bebyggelser opført efter 1968

 

Forureningsoplysninger

Ingen oplysninger om forurening med lavmobile stoffer, eller alene forureninger med veldefineret kilde og udbredelse.

 

Lettere forureningen med lavmobile stoffer er dokumenteret eller sandsynliggjort.

 

Trafikanlæg

Ingen større trafikanlæg som gamle hovedlandeveje, motorveje, jernbaner eller havne i området.

Området ligger mindre end 5-10 meter fra selve vejstrækningen og er ”En større vej uden for byområdet” jf. støjbekendtgørelsens definitioner.

Opfyldningsområder

Ingen opfyld med forurenet jord

Området indgår ikke i regionens forureningskortlægning.

Industri

Områder udlagt til industri kan udtages af områdeklassificeringen, hvis de endnu ikke er bebygget.

Der er eller har været større virksomheder, som erfaringsmæssigt forurener med støv eller røggas indeholdende lavmobile stoffer.

          

Flytning af jord skal fremover anmeldes til kommunen, når den sker fra nedenstående lokaliteter:

  • Flytning af forurenet jord bort fra den ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra den kortlagte ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et kortlagt delareal på en ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes til offentlig vej. Hvis jorden flyttes udenfor kommunen eller hvis jorden flyttes til areal, som ikke anvendes til offentlig vej.
  • Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord.

Anmeldelsen skal foretages med et anmeldelsesskema eller via en digital jordweb som begge kan hentes og udfyldes direkte på kommunens hjemmeside. Anmeldelsen skal være vedlagt analyser af jorden for afklaring af forureningsindhold.

Anmelderen kan også vælge at anmelde jorden til kommunen og herefter flytte jorden til et godkendt modtageanlæg, uden forudgående analyser og kategorisering, her skal anmelder sikre sig, at det godkendte modtageanlæg efter modtagelsen foretager de nævnte analyser og kategoriseringer og fremsender disse oplysninger til Nyborg kommune.

Private kan aflevere op til 1 m3 jord på kommunens genbrugsstationer uden analyser og anmeldelse.

 

 Kort over områdeklassificerede områder kan ses på kommunens hjemmeside. Her er der tillige anmeldeskemaer, jordweb anmeldelse, rådgivning/vejledning om jordflytning og vejledning om at bo i områder med lettere forurening.

 

Bilag forslag til Regulativ: ”Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune” dateret April 2008.

Grundlaget for sagen om områdeklassificering og regulativ er sket i et ERFA-samarbejde med de øvrige fynske kommuner for at sikre en ensartethed på Fyn.

 
Økonomiske konsekvenser

Jorden er affald og udgiften til administration af anmeldepligten, og regulativet kan finansieres over affaldsgebyret, jf. lov om miljøbeskyttelse.

 

Det indstilles, at der opkræves et gebyr, der svarer til ca. 1/3 årsværk, hvilket svarer til, at der opkræves 14 kr. pr. ejendom via ejendomsskattebilletten. Det samlede gebyr udgør ca. 180.000 kr., som anvendes til administration af ordningen.

 

Gebyret lægges på alle ejendomme i kommunen – også ejendomme, der ikke er kortlagt eller omfattet af områdeklassificeringen – idet der også uden for kortlagte ejendomme og ejendomme omfattet af områdeklassificering vil være ejendomme, hvor jordflytning vil være anmeldepligtig.

 
Bilag
  • Original Regulativ 

Indstilling

Det indstilles, at anbefale følgende til godkendelse:

 

  • Forslag til Regulativ, områdeklassificering og anmeldelse af forurenet jord.
  • At der til konto 6.55.1., Administration vedr. miljøbeskyttelse, overføres et administrationsgebyr på 14 kr. fra alle ejendomme i kommunen, som opkræves via ejendomsskatten.

 

Forslag til Regulativ, områdeklassificering og anmeldelse af forurenet jord videresendes til Byrådets godkendelse. Herefter sendes forslaget i offentlig høring i 4 uger ved annoncering i dagspressen og på kommunens hjemmeside. Sagen behandles herefter på ny, hvorefter sagen forelægges Byrådet til endelig vedtagelse.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-04-2008

Indstilling godkendt.

Fraværende:   Vibeke Ejlertsen

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




11.   Forslag til lokalplan nr. 204 for udvidelse af Erhvervsområde Vest og Kommuneplantillæg nr. 23


Sagnr.  07/10458   Initialer:  cma   Åben sag


Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til lokalplan nr. 204 for udvidelse af Erhvervsområde Vest. Lokalplanen er udarbejdet, da de eksisterende udlagte erhvervsarealer er solgt eller reserveret. Lokalplanen bygger videre på principperne for det eksisterende erhvervsområde, hvor arealerne langs Fynsvej udlægges til facadeerhverv og området i øvrigt zoneres under hensyn til naboområderne. Udstykningsprincippet giver en stor fleksibilitet i forhold til at kunne imødekomme de varierende behov, dog er der langs Fynsvej fastlagt en minimum grundstørrelse på minimum 5.000 m2 for at sikre de attraktive arealer til virksomheder af en vis karat.


Der er samtidig udarbejdet forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2001 for Nyborg. Kommuneplantillægget medtager ca. 9 ha ud over de 9 ha, som var medtaget i kommuneplanen som udvidelsesmulighed.


Der er foretaget miljøscreening af planerne. Det giver ikke anledning til, at der skal foretages miljøvurdering. Lokalplanen indeholder begrænsninger af, hvilke typer virksomheder, der kan etableres i området under hensyntagen til forureningsrisiko og grundvandsinteresser i området.

 
Økonomiske konsekvenser

Af den samlede udvidelse af erhvervsområdet ejer kommunen de 9 ha. De øvrige 9 ha er privatejet og kan eksproprieres af kommunen. 

 
Bilag
  • Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 
  • Lokalplan nr. 204 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget anbefaler forslag til lokalplan og kommuneplantillæg godkendt med henblik på offentliggørelse fra 13. maj til 13. juli 2008.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2008

Indstilling godkendt.
Fraværende: Vibeke Ejlertsen

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




12.   Forslag til lokalplan nr. 208 Nyt boligområde ved Skolevej i Vindinge og kommuneplantillæg nr. 25


Sagnr.  07/11414   Initialer:  jlu   Åben sag


Sagsfremstilling

PA Projektudvikling ApS, Årslev, har ansøgt om, at der etableres det fornødne plangrundlag (lokalplan) for udstykning af boligparceller ved Skolevej, Vindinge - på ejendommene matr. nr.: 6-e og 6-m, begge Rosilde, Vindinge. Projektudviklingsselskabet oplyser, at de har indgået købsaftaler med ejerne af ovennævnte ejendomme.

 

Ansøgningen blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 27. november 2007, hvor det blev besluttet, at ansøger skulle fremsende en bebyggelsesplan til godkendelse som basis for udarbejdelse af et lokalplanforslag.

 

Et udkast til bebyggelsesplan for området blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 22. januar 2008, hvor det ligeledes blev besluttet, at ansøger, på egen regning, kunne lade udarbejde et udkast til et lokalplanforslag.

 

Det af ansøger fremsendte lokalplanforslag strider imod de gældende rammebestemmelser, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg. Området indgår i gældende kommuneplanramme som boligområde bl.a. med bestemmelser om, at der ikke må forekomme grunde på mindre end 700 m2 og med en bebyggelsesprocent, der ikke må overstige 25. Lokalplanforslaget udlægger et område til tæt/lav bebyggelse, hvorfor det vedlagte kommuneplantillæg indeholder krav om en minimum grundstørrelse på 350 m2 i stedet for de gældende 700 m2. Ligeledes ønskes bebyggelsesprocenten hævet til 35 i stedet for de gældende 25.

 

GENBEHANLING AF LOKALPLANFORSLAGET
Forslag til lokalplanen blev behandlet på udvalgets møde den 2. april 2008, hvor det blev besluttet, at lokalplanen skulle ændres, for så vidt angår at der fra lokalplanområdet sikres mulighed for etablering af en fremtidig sti til Åvej. Endvidere at ændre lokalplanens bestemmelser om taghældning.

 

En besigtigelse af området har medført, at Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at den mest hensigtsmæssige og hensynsfulde placering af stiens tracé er langs syd- og østskellet på ejendommene matr.nr. 6-e 17-b og 17-c.

 

En mere direkte forbindelse til Åvej gennem matr.nr. 6-e vil indebære at ejendommen gennemskæres af en offentlig sti som vil være til stor gene for beboere på ejendommen, da stien vil dele ejendommens beboelse fra ejendommens haveanlæg.

 

Stien kan ikke forventes gennemført på frivillig basis, hvorfor Nyborg kommune formentlig er henvist til forhandling med de berørte lodsejere herunder gennemførelse af en eventuel ekspropriation, såfremt stien ønskes etableret.

 

Lokalplanforslag, kommuneplantillæg, kort med forslag til fremtidig stiføring og oversigtskort er vedlagt dagsordenen.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Byudvikling i Vindinge - oversigtskort  
  • Forslag til Stiforbindelse til Åvej 
  • Forslag til lokalplan nr. 208 Nyt boligområde ved Skolevej i Vindinge og kommuneplantillæg nr. 25 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget anbefaler, at lokalplanforslag nr. 208 - Boligområde ved Skolevej i Vindinge-Rosilde og kommuneplantillæg nr. 25 godkendes med henblik på offentlig fremlæggelse i 8 uger.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2008

Sagen udsættes.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-04-2008

Indstilling godkendt.

Fraværende:   Vibeke Ejlertsen

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




13.   Forslag til lokalplan nr. 210 - Boligområde ved Skovgyden, Aunslev og kommuneplantillæg nr. 26


Sagnr.  08/503   Initialer:  jlu   Åben sag


Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøafdelingen har modtaget en ansøgning fra Landinspektørerne Hvenegaard A/S på vegne af bygherre: Skovgyden ApS v. Flemming Kroer, Nyborg.


Der ansøges om opførelse af 10 boliger på ejendommen matr. nr. 31-b, Aunslev By, Aunslev. Boligerne ønskes opført i størrelser mellem 95 m2 og 115 m2 i form af 4 dobbelthuse og 2 fritliggende huse. Ansøger skønner, at der udstykkes med grundstørrelser på mellem 500 m2 og 800 m2.

 

Ejendommen er beliggende i landsbyen Aunslev indenfor den gældende kommuneplans rammeområde 3.B.1, der udlægger området til boligområde.

 

Ansøger har udarbejdet et forslag til lokalplan for projektet samt et kommuneplantillæg.

 

Kommuneplantillægget er udarbejdet, fordi de nuværende rammer fastlægger, at der indenfor området ikke må udstykkes grunde under 700 m2,og at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 25. Ansøger har ønskes en minimumsgrundstørrelse på 400 m2 og en bebyggelsesprocent på 30, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg sammen med lokalplanforslaget.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Oversigtskort for lokalplan nr. 210 Boliger på Skovgyden i Aunslev 
  • Lokalplanforslag nr. 210 Boligområde ved Skovgyden, Aunslev og kommuneplantillæg nr. 26 

Indstilling

Det indstilles, at lokalplanforslag nr. 210 - Boligområde ved Skovgyden, Aunslev, og kommuneplantillæg nr. 26 godkendes med henblik på offentlig fremlæggelse i 8 uger.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2008

Indstilling godkendt.
Fraværende: Vibeke Ejlertsen

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




14.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 200 - Byudvikling ved Fynsvej Nord - et grønt boligområde i Nyborg samt endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20


Sagnr.  08/370   Initialer:  jela   Åben sag


Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i 8 uger fra 2. januar 2008 til 27. februar 2008. Der er rettidigt indkommet 2 bemærkninger til forslaget.

 


Danmarks Naturfredningsforening


1:

DN påpeger, at lokalplanen intentioner om bæredygtighed ikke kan vurderes, uden at virkemidlerne er beskrevet. DN ønsker, at der stilles flere ufravigelige krav i stedet for hensigtserklæringer og bygherrevejledninger, der ikke er bindende. Hvor der ikke ifølge planloven kan stilles krav om bæredygtighed, ønsker DN, at dette sker i form af tinglysninger.


Der kan ikke optages bestemmelser i en lokalplan om forbud mod brug af pesticider, trykimprægneret træ og PVC. Dette skal i stedet sikres ved tinglysning.


Teknik- og Miljøafdelingen foreslår, at de nævnte forbuds-bestemmelser udtages af lokalplanen, og at der indarbejdes et afsnit i lokalplanens redegørelse, hvor der gøres opmærksom på, at disse forhold tinglyses på ejendommene inden for lokalplanområdet, samt at dette ligeledes vil fremgå af den tilhørende bygherrevejledning.


2:


DN har følgende bemærkninger til lokalplanens indhold:

  1. Der ønskes etableret en beplantet støjvold mod transformerstationen. Der foreslås, at der af støjmæssige årsager fastlægges større afstand til Fynsvej og transformerstationen, da der stilles spørgsmålstegn ved den til lokalplanen udarbejdede miljøredegørelse.
  2. Der foreslås krav om, at også vand fra befæstede arealer på den enkelte grund skal nedsives via fascine.
  3. I formålsparagraffen ønskes indført: at der skal tages hensyn til biologisk mangfoldighed i både fælles- og private friarealer.


ad 1:


Afdelingen anbefaler, at følge miljøredegørelsens anbefalinger. I forbindelse med projekteringen af området kan støjvolden eventuelt videreføres og aftrappes mod Lindenborgvej.


ad 2:


Nedsivning af overfladevand fra befæstede arealer på den enkelte grund vil medføre større risiko for forurening end tagvand på grund af oliespild og lign., hvorfor dette frarådes. DN´s forslag har ingen betydning for grundvandsdannelsen.


ad 3:


Formålsparagraffens indhold skal udmøntes i lokalplanens konkrete bestemmelser. Afdelingen vurderer, at den ønskede skærpelse af formålsparagraffen vil være vanskelig at imødekomme inden for planlovens rammer. Sikring af biologisk mangfoldighed bør ske med andre instrumenter.

 

DN har følgende konkrete ønsker til anlæg og drift af lokalplanområdet:

  • Plantning af bøgehæk skal ske efter særlige principper, da det er en følsom plante.
  • Træer langs veje skal afpasses vejens størrelse. På de enkelte parceller ønskes tinglyst krav om maks. højde på træer, så de ikke skygger for eventuelle solfangere og solceller, samt krav i lokalplanen om, at alle tagflader af denne grund skal vende mod syd.
  • Der bør stilles krav om skånsom behandling af jorden under byggeriet, hvorved de nye beboere hurtigere kan få glæde af udearealerne. Der foreslås anlægsmetoder, der opmuntrer til biologisk mangfoldighed.
  • Under byggeri skal der tages hensyn til muldjord og undergrund, så fremtidens haver kan trives og traktose undgås.
  • Ved udbygningen af området skal der bruges totaløkonomiske betragtninger for at sikre den mest bæredygtige løsning på lang sigt.
  • Der skal sikres en tilpasset og retningsbestemt belysning, der ikke generer.
  • Det skal undersøges, om der skal bruges vejsalt i forhold til vejafvanding til Ladegård Å.
  • Der skal fastlægges, hvordan pesticforbuddet kan håndhæves.

De nævnte forslag vurderes ikke at være forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Afdelingen anbefaler, at de nævnte forslag indgår i det konkrete arbejde med bygherrevejledning samt byggemodning og detailløsninger samt i forbindelse med fastlæggelse af fremtidige driftsprincipper. - Krav om, at alle tagflader sydvendes anbefales afvist, da dette i væsentlig grad vil begrænse byggemulighederne i området.

 

Naturgas Fyn

Naturgas Fyn gør opmærksom på, at lokalplanområdet ligger uden for kommunens varmeplan og grænser op til et fuldt udbygget naturgasområde, hvorfor det vil være nemt og naturligt at naturgasforsyne lokalplanområdet. Kommunen har pligt til at sørge for, at det er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige opvarmningsform, der vælges. Inden dette valg foretages, skal der laves en analyse, der belyser dette.

 

Afdelingen vurderer, at det både miljømæssigt og samfundsmæssigt er en fordelagtig løsning at fjernvarmeforsyne området med overskudsvarme fra Kommunekemi, da overskudsvarmen alternativt vil blive ledt ud i Storebælt.


Det anbefales, at der indarbejdes en kort redegørelse i lokalplanens afsnit om forhold til anden planlægning, hvor der argumenteres for fjervarme/overskudsvarme som den miljømæssige og samfundsøkonomisk bedste løsning.

 
Økonomiske konsekvenser

Lokalplanens endelige vedtagelse medfører ingen økonomiske konsekvenser for Nyborg Kommune.

 
Bilag
  • Lokalplan nr. 200 - Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening 
  • Lokalplan 200 - Indsigelse - Naturgas Fyn 

Indstilling

Det indstilles, at lokalplan nr. 200 og kommuneplantillæg nr. 20 endelig vedtages med de ovennævnte justeringer.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2008

Indstilling godkendt.
Fraværende: Vibeke Ejlertsen

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




15.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 202 - Hotel Hesselet Nyborg samt Kommuneplantillæg nr. 22.


Sagnr.  08/977   Initialer:  jela   Åben sag


Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i 8 uger fra 2. januar 2008 til 27. februar 2008. Der er rettidigt indkommet 4 bemærkninger til forslaget.

 

Cowi A/S

I forbindelse med detailprojekteringen af hoteludvidelsen har det vist sig, at mindre bygningsdele som solvarmepaneler og elevatortårn overskrider den fastlagte max. højde med ca. 70 cm. Disse dele er beliggende langt inde på bygningen og med yderst begrænset synlighed fra omgivelserne.


Endvidere skal der etableres en flugtsvejstrappe med en diameter på 2 m uden for det anviste byggefelt, og i forbindelse med indretningen af terrasseområdet ønskes der opført 2 mindre skure, der ligeledes placeres udenfor byggefeltet.


Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at der er tale om ubetydelige justeringer i forhold til lokalplanens intentioner og indhold.


Der foreslås, at punkt 7.3 gives følgende ordlyd: "Indenfor byggefeltet kan bebyggelsen opføres med en bygningshøjde på max. 10 m, bortset fra mindre bygningsdele som solvarmepaneler, elevatortårn og lignende, der er nødvendige for bygningens drift".


Det foreslås, at punkt 7.1 gives følgende ordlyd: "Bebyggelsen skal placeres indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter, bortset fra en flugtvejstrappe og 2 mindre skure i forbindelse med det tilstødende terrasseområde".

 

Handicaprådet i Nyborg

Handicaprådet ønsker, at der bliver afsat plads til handicapparkeringspladser med symboler og skiltning.


Det foreslås, at der tilføjes punkt 5.2, at der min. skal anlægges 2 handicapparkeringspladser.

 

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet ønsker, at der af lokalplanen fremgår, at eventuelt krav om støjdæmpning af støjfølsom bebyggelse er vejbestyrelsen af den fynske motorvej uvedkommende.

 

Lokalplanen opstiller bestemmelser om, at trafikstøj skal overholde Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier. Hvem der i givet fald skal bekoste eventuelle støjdæmpninger er ikke et lokalplananliggende.

 

Kystdirektoratet

Kystdirektoratet anbefaler, at der fastsættes en laveste sokkelkote på + 1,39. Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader være opfyldt.


Direktoratets anbefaling er ikke relevant, da hotellet er beliggende over kote + 4,0 m.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Indstilling

Det indstilles, at lokalplan nr. 202 og kommuneplantillæg nr. 22 endelig vedtages med de ovennævnte justeringer.

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2008

Indstilling godkendt.
Fraværende: Vibeke Ejlertsen

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




16.   Udbuddet af ungdomsuddannelser i Nyborg Kommune


Sagnr.  08/1684   Initialer:  osc   Åben sag


Sagsfremstilling

Rektor for Nyborg Gymnasium har henvendt sig til borgmester og kommunaldirektør med henblik på en drøftelse mellem kommunen og gymnasiet om en henvendelse gymnasiet har fået fra Tietgenskolen. Rektors henvendelse er vedlagt som bilag. Der har på baggrund heraf været afholdt et sonderende møde mellem gymnasiet, Tietgenskolen og kommunen.

 

Tietgenskolens afdeling i Nyborg (den tidligere Nyborg/Kerteminde Handelsskole) oplever vanskeligheder med rekrutteringen af elever. Dette betyder igen vanskeligheder med at fastholde et ungdomsmiljø, som så igen virker negativt ind på rekrutteringen. En af følgerne er tillige dårlig driftsøkonomi.

 

Tietgenskolen har derfor henvendt sig til gymnasiet med forespørgsel, om de vil overtage udbuddet af merkantile uddannelser i Nyborg. Nyborg Gymnasium er åben overfor dette. Det er dog en forudsætning, at alle uddannelser kan være under ét tag. I praksis betyder det, at der skal laves en tilbygning ved gymnasiet. Samtidig bliver Tietgenskolens bygning ledig og kan udlejes eller sælges (Nyborg Kommune har i forvejen et lejemål til Jobcentret der.)

 

En løsning som skitseret kan kun gennemføres med Undervisningsministerens mellemkomst, idet ministeriet skal finansiere tilbygningen til gymnasiet. Det vurderes i den forbindelse at være afgørende, at Nyborg Byråd slutter op om løsningen.

 

Der er enkelte steder på landsplan gennemført lignende løsninger, om end det stadig er ret nyt. På Fyn byggede Vestfyns Handelsskole (Assens) en tilbygning ved Vestfyns Gymnasium (Glamsbjerg) og flyttede den gymnasiale afdeling (HHX) dertil,. Det har resulteret i, at begge skoleformer i Glamsbjerg fik øget elevtilgang. Formodningen er, at det skyldes det attraktive ungdomsmiljø, som en så stor uddannelsesinstitution indebærer.

 

I en henvendelse til Undervisningsministeriet kan byrådet pege på, at der på Østfyn er en temmelig lav andel af de unge, der får en ungdomsuddannelse sammenlignet med resten af landet. Kommunen har et meget stort 10. klassescenter, og langt fra alle elever derfra går videre i en gymnasial uddannelse. Derfor er det vitalt at kunne bevare de merkantile ungdomsuddannelser i byen. En evt. fusion mellem Tietgenskolens Nyborg-del med Nyborg Gymnasium vil derudover kunne være den organisatoriske ramme om yderligere uddannelsestilbud til udvalgte målgrupper blandt de unge, der ikke i dag gennemfører en ungdomsuddannelse.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Indstilling

Det indstilles, at byrådet overfor Undervisningsministeriet tilkendegiver vigtigheden af at bevare de merkantile uddannelser i byen gennem en løsning som foreslået.

 
Beslutning i Børne- og Familieudvalget den 14-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Anbefales.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




17.   Vindinge Hallens bestyrelse - Anmodning om udtræden


Sagnr.  07/10003   Initialer:  tjo   Åben sag


Sagsfremstilling

Frits Christensen, Gartnervænget 7, Nyborg anmoder i mail af 23.4.2008 om at udtræde som kommunens repræsentant i Vindinge Hallens bestyrelse. Kommunens repræsentant har jf. vedtægterne ikke stemmeret.

 

Baggrunden for anmodningen er, at Frits Christensen er blevet valgt af Vindinge Boldklub til at sidde i bestyrelsen. Frits Christensen er ligeledes blevet valgt som formand for bestyrelsen.

 

Såfremt anmodningen imødekommes indkaldes suppleant Niels Jespersen, Gartnervænget 19, Nyborg som Nyborg Kommunes repræsentant i bestyrelsen.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Indstilling

Det indstilles, at anmodningen imødekommes.

 

Økonomiudvalgets indstilling vil foreligge til mødet.

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2008

Anbefales.

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




18.   Orientering - Udarbejdet Detailhandelsanalyse for Nyborg Kommune


Sagnr.  07/5002   Initialer:  cma   Åben sag


Sagsfremstilling

I august 2007 igangsatte udvalget en detailhandelsanalyse til brug for gennemførelse af en ændret detailhandelsstruktur med inddragelse af nyt centerområde ved Storebæltsvej.

 

Detailhandelsanalysen er nu gennemført og rapporten vedlægges dagsordnen.

 

Af rapporten fremgår forbrugernes potentielle forbrug i forhold til omsætningen og dækningsgraden - hvor stor en andel af forbruget der lægges i kommunen, rapporten bygger på tal fra 2006 med beregning frem til 2018 med afsæt i befolkningsprognose 2007.

 

Det potentielle forbrug fra borgerne i Nyborg kommune var i 2006 knap 1,5 mia. kr. inkl. moms fordelt med 750 mio. kr. på dagligvarer og 700 mio. kr. på udvalgsvarer.

 

Af rapportens konklusion, vurderinger og anbefalinger fremgår, at en ændret detailhandelsstruktur med udlæg af arealer til detailhandel i forbindelse med den eksisterende bymidte vil kunne medvirke til en øget dækningsgrad. Dels ved at imødekomme forespørgsel om etablering af en dagligvarebutik, og dels ved at imødekommer behovet for større udvalgsvareforretninger og konceptbutikker.

 

Udlæg af nyt centerområde ved Storebæltsvej vil med et butiksareal på 5000 m2 til dagligvarer, 13.000 m2 til udvalgsvarer samt areal til pladskrævende udvalgsvarer betyde en beregnet stigning i omsætning i 2018 på 55 mio. kr. på dagligvareområdet samt 80-90 mio. kr. og en dækningsgrad på 90 % på udvalgsvareområdet.

 

Den øgede omsætning forventes skabt ved, at kommunens egne borgere holder deres indkøb i kommunen i stedet for Odense og Svendborg, herunder en øget andel af borgere fra oplandet og pendlere fra resten af Fyn, som benytter Nyborg St., der tilbydes forbedrede indkøbsmuligheder. Det er ikke opgjort, hvad det betyder for beskæftigelsen, men der vil selvsagt blive skabt en del nye arbejdspladser.

 

Det nye centerområde vil få en trafikalt god beliggenhed og give mulighed for etablering af butikker med behov for parkeringsarealer i umiddelbar forbindelse med butikken, hvilket ikke kan tilbydes inden for bykernen, og centerområdet omkring Føtex er fuld udbygget.

 

Området skal være et supplement til bykernen, der skal fastholdes og styrkes med det meget attraktive handelsmiljø af mindre udvalgsvarer- og specialbutikker samt øvrige oplevelsesmuligheder.

 

Jr. den nye detailhandelslov skal udlæg af nye centerarealer ske i sammenhæng med den eksisterende bymidte og inden for den statistiske afgrænsning, som er beskrevet i analysen. Det er ikke muligt i Nyborg p.g.a. det fredede fæstningsanlæg, hvorfor Miljøministeriet ved Miljøcenter Odense skal inddrages og godkende en ændret afgrænsning af bymidten, hvor det nye centerområde ved Storebæltsvej inddrages.

 

Af rapporten og åbningsskrivelsen fremgår hvorledes sammenhængen til den eksisterende bymidte skabes med etablering af offentlig- og privat service omkring det gl. posthus på Enghavevej og den nordligste del af de tidligere færgelejearealer.

 

Da centerområdet har et handelsopland, der rækker ud over kommunegrænsen (pendlerne), har det regional betydning i VVM-reglernes forstand, og forslag til kommuneplanretningslinjer for detailhandelsstrukturen skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af virkningen på miljøet.

 

 
Økonomiske konsekvenser

De økonomiske afsmittende konsekvenser +/- for kommunen er ikke opgjort.

 

 
Bilag
  • Detailhandelsanlyse Nyborg Kommune, apil 2008 
  • Redegørelse for ændret afgrænsning af Nyborg bymidte. 
  • Kortbilag 

Indstilling

Det indstilles,

  • at detailhandelsanalysen godkendes og videresendes til orientering i Økonomiudvalg, og Byråd samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
  • at der indledes forhandling med miljøcentret om den ændrede bymidteafgrænsning, herunder at forslag til åbningsskrivelse godkendes.
  • at der arbejdes videre for gennemførelse af detailhandelsstrukturen med byudviklingsområdet omkring Storebæltsvej som beskrevet.

 

 
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-04-2008

Indstilling godkendt.

Fraværende:   Vibeke Ejlertsen

 

 
Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2008

Til orientering.

 

Fraværende: Peter Sejersen

 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Godkendt.

 




19.   Meddelelser


Sagnr.    Initialer:  lsv   Åben sag


Sagsfremstilling
  • Arbejdet med udarbejdelsen af Nyborg Kommunes Kultur- og Fritidspolitik
    Orientering v/Peter Sejersen
  • Arbejdet med etablering af Østfyns Museer
    Orientering v/Peter Sejersen
 
Beslutning i Byrådet den 29-04-2008

Ulrik Nielsen: Svar til Albert Pedersen vedr. ADP-lastvogne - Modul vogntog.

 

20.   Lukket - Branding af Nyborg Kommune


21.   Lukket - Meddelelser



Bilagsliste



1.   Nyborg Kommunes årsregnskab for 2007

2.   Overholdelse af bruttoanlægsudgifter i oprindeligt budget 2008

3.   Afsluttede anlægsregnskaber på over 2 mio. kr.

4.   Overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2007 til 2008

5.   Kommunal redegørelse til brug for rammeaftale 2009

6.   Revision af sundhedsaftalen

7.   Ny informationssikkerhedspolitik

8.   Visioner for folkeskolen

9.   Anlæg af indkørsel til Vesterhavnen

10.   Behandling af forslag til Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune samt forslag til områdeklassificering af byzoner i Nyborg Kommune

11.   Forslag til lokalplan nr. 204 for udvidelse af Erhvervsområde Vest og Kommuneplantillæg nr. 23

12.   Forslag til lokalplan nr. 208 Nyt boligområde ved Skolevej i Vindinge og kommuneplantillæg nr. 25

13.   Forslag til lokalplan nr. 210 - Boligområde ved Skovgyden, Aunslev og kommuneplantillæg nr. 26

14.   Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 200 - Byudvikling ved Fynsvej Nord - et grønt boligområde i Nyborg samt endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20

18.   Orientering - Udarbejdet Detailhandelsanalyse for Nyborg Kommune