Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version







Kultur- og Fritidsudvalget


Referat


Dato: 07. maj 2008
Tidspunkt: Kl. 16:00 
Sted: Udvalgslokale ved Byrådssal 
Medlemmer: Peter Sejersen, Erik Christensen, Jan Reimer Christiansen, Poul Erik Hansen, Kaj Refslund, Erik Rosengaard, Thyra Rasmussen 
Fraværende: Erik Christensen, Jan Reimer Christiansen 
Rådgiver mv.: Jan Hermansen, Ole Husum Schmidt, Lars Andersen 





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Nyborg Atlet Forening - ansøgning om tilskud
2.  Anders Draghes Gård - ansøgning om tilskud
3.  Ny behandling af ansøgning fra Ullerslev Motionscenter om udbygning af deres lokaler i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.
4.  Ledelsesrapportering pr. 31. marts 2008 for Nyborg Kommune
5.  Orientering om arbejdet med netværksindsats for unge i samarbejde mellem foreninger, kommunen, erhvervslivet m.f. - herunder etablering af kampsportens hus.
6.  Meddelelser
Bilagsliste









1.   Nyborg Atlet Forening - ansøgning om tilskud


Sagnr.  08/3106   Initialer:  del   Åben sag


Sagsfremstilling

Nyborg Atlet Forening (NAF), v/Lene M. Sørensen, Strandparken 53, 5800 Nyborg, søger ved brev af 19. april 2008 om tilskud til etablering af springgrav og indkøb af springbane til i alt kr. 620.000.

 

Begge redskaber er nødvendige for at foreningen fortsat kan tilbyde deres gymnaster, at de kan udføre deres spring optimalt såvel sikkerhedsmæssigt som konkurrencemæssigt.

 

NAF holder til i Skovparkhallen hvor de ønsker springgraven bygget ned i gulvet. Heri ligger en stor skummadras, som er så blød, at den forhindrer skader, når man lander i den. Springgraven koster kr. 500.000.

 

Endvidere søger NAF om en ny springbane til kr. 120.000 idet den nuværende er nedslidt.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat anlægsmidler i udvalgets budget.

 
Bilag
  • Ansøgning af 19.04.2008 fra NAF Nyborg om tilskud til springgrav samt springbane 
  • Avisartikler vedr. NAF Nyborg 
  • Nyborg Atlet Forenings regnskab 2007 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter ansøgningen.

 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2008

Der ydes ikke tilskud til springbane. Om der kan afses midler til springgrav søges afklaret i forbindelse med drøftelserne om budget 2009 - 2012.

Foreningerne høres om evt. placering/opbakning.

 




2.   Anders Draghes Gård - ansøgning om tilskud


Sagnr.  07/2225   Initialer:  del   Åben sag


Sagsfremstilling

Anders Draghes Gård, v/Annelise Wieder, Dyrehavevej 25, 5800 Nyborg, søger ved brev af 10. april 2008 om udbetaling af tilskud for 2008 til foreningens drift.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen, da der i kommunens budget 2008 er afsat kr. 8.257.

 
Bilag
  • Ansøgning af 10.04.2008 fra Anders Draghes Gård om tilskud for 2008 
  • Anders Draghes Gård - regnskab 2007 
  • Anders Draghes Gård - budget 2008 
  • Anders Draghes Gård - referat fra generalforsamlingen 26.03.2008 

Indstilling

Det indstilles, at Anders Draghes Gård bevilges kr. 8.257 til foreningens drift.

 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2008

Godkendt.

 




3.   Ny behandling af ansøgning fra Ullerslev Motionscenter om udbygning af deres lokaler i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.


Sagnr.  08/1730   Initialer:  laan   Åben sag


Sagsfremstilling

Udvalget drøftede - jf. nederste del af punktet - ansøgningen første gang i sit møde den 12. marts 2008, hvor udvalget ønskede undersøgt lovligheden af den foreslåede etablerings- og finansieringsmodel, hvor byggeriet etableres og betales af Nyborg Kommune, hvorefter Ullerslev Motionscenter årligt indbetaler 250.000 kr. til Nyborg Kommune, og at Økonomiafdelingen ud fra den årlige indbetaling beregner, hvor mange år der skal indbetales.

 

Kommunens juridiske konsulent Christine Stæhr Andersen og fritidskonsulent Lars G. Andersen har herefter undersøgt og vurderet lovligheden af forslaget og oplyser i vedlagte notat bl.a.:

 


At kommunen iflg. folkeoplysningslovens § 2, stk. 3, stiller kommunale lokaler til rådighed for folkeoplysende foreninger og det på den baggrund er i orden, at Ullerslev Motionscenter vederlagsfrit får stillet lokaler til rådighed i Ullerslev Idræts- og Kulturcenter. 

 


At anviste kommunale lokaler normalt stilles gratis til rådighed, men at Kommunen iflg. folkeoplysningslovens § 22, stk. 4, kan beslutte, at folkeoplysende foreninger skal betale en gebyr for lån af  lokaler. Det opkrævede gebyr skal så gå til nedbringelse af driftsudgifter til brug af private lokaler og tilstræbe en vis udligning til de foreninger, der har udgifter til egne eller lejede lokaler indenfor hvert foreningsområde (som vi f.eks. gør i Nyborgordningen, hvor lokaletilskuddet til foreninger med flest børn og unge får 70 % i tilskud, hvor loven siger 65 %).

 


Loven siger også at evt. opkrævede gebyr samlet set ikke må overstige de frivillige supplerende lokaletilskud som kommunen yder til et foreningsområde (som vi f.eks. yder via lokaletilskud, gratis halgulv, driftstilskud til hallerne m.v.) samt at det ikke må overstige udgiften ved kommunens drift af de anviste lokaler.

 


Der må gerne opkræves gebyr for et bestemt lokale, hus eller facilitet, dog skal alle foreninger der benytter stedet/faciliteten behandles ud fra ens regler.

 

Kommunen kan ikke lovligt indgår en lejeaftale/kontrakt med en folkeoplysende forening, men Nyborg Kommunen kan som beskrevet godt opkræve et gebyr for foreningens brug af lokaler.

Et gebyr kan f.eks. fastsættes som en timepris. Det fremgår ikke af folkeoplysningsloven, hvor stort gebyr kommunen kan opkræve - men det skal naturligvis stå i rimelig forhold til de anviste lokalers stand, størrelse og faciliteter.

 


Da Nyborg Kommune yder store frivillige supplerende lokale- og driftstilskud (ved bl.a. at stille gratis halgulv til rådighed) har kommunen mulighed for, at opkræve gebyrer i større omfang.

 


Nyborg Kommune har således mulighed for at udbygge de lokaler, som Ullerslev Motionscenter anvender, og opkræve et gebyr for brugen af både de nuværende samt eventuelt kommende lokaler.

 


Det vedlagte notat indeholder et regneeksempel på et timegebyr for Ullerslev Motionscenter, ligesom det nævner problemstillingen for motionsforeningen Elefantens anvendelse af lokaler i Nyborg Svømme- og Badeland som bør omlægges til en gebyrordning samt serviceharmoniseres i forhold til Ullerslev Motionscenter.

 

Det vil endvidere være muligt, hvis Kommunen ønsker det, at Ullerslev Motionscenter selv udbygge de nuværende lokaler, som så skal udstykkes som forenings ejerlejlighed, hvortil foreningen så kan søge om lokaletilskud efter Nyborgordningen  -  ligesom det bør overvejes om foreningen skal betale en gebyr for at være i de nuværende kommunale lokaler.

 

                        ¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

I skrivelse af  3. marts 2008 ansøger Ullerslev Motionscenter v/ Per Sønder, grundet pladsmangel, om udbygning af deres lokaler ved Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.

 

Foreningen har siden de i 2006 flyttede til nye lokaler i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter haft en betydelig medlemsfremgang og forventer i løbet af 2008, at komme over 600 medlemmer.

 

Ud fra denne positive problemstilling ansøger de om udbygning af lokalerne, således der bygges oven på det nuværende motionscenter, hvilket vil give dem den fornødne plads til rygtræning, pilates, spinning m.m.

 

Der gøres samtidig opmærksom på, at planen for udbygningen kan være med til at løse følgende problemer i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.

  • Utæt tag og ovenlys (grundet alder).
  • Anden form for ventilationssystem, hvilket vil formindske driftsomkostningerne betydeligt.
  • Genetablere den gamle passage mellem hallerne, som er et stort ønske fra centres brugere og hvorved hallerne igen bliver handicapvenlige.
  • Besparelse på kommende års vedligeholdelser på eksisterende bygninger (tag og ovenlys).

 

I henhold til indhentede tegninger og anslåede priser fra arkitekten vil projektet koste omkring 4 millioner kr.

 

Etablering, samarbejdsaftale og finansiering:

Det foreslås, at der nedsættes en "byggegruppe", og at der udarbejdes en samarbejdsaftale, som bl.a. skal indeholde aftale om brugsretten, afgifter, rengøring, vedligeholdelse m.m.

 

Det er tanken, at byggeriet etableres og betales af Nyborg Kommune, hvorefter Ullerslev Motionscenter årligt indbetaler 250.000 kr. til Nyborg Kommune, og at økonomiafdelingen ud fra den årlige indbetaling beregner, hvor mange år der skal indbetales.

 

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Der er ikke på udvalgets budget afsat midler til anlægsformål. Finanslovsaftalen for 2008 indebærer, at et evt. anlæg skal kunne holdes indenfor den aftalte ramme.

 
Bilag
  • Ansøgning fra Ullerslev Motionscenter 
  • Tegninger 
  • Folkeoplysningsloven kapitel 6 og 7 vedr. lokaler 
  • Juridisk notat af 29.04.08 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget på ny drøfter ansøgningen.

 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2008

I budgetforhandlingerne om budget 2009 - 2012 indgår dels

- spørgsmålet om anlægsudgifter til evt. udvidelse af motionscenter i Ullerslev og dels

- spørgsmålet om gebyrordning m.v. for motionscentre m.v.

 




4.   Ledelsesrapportering pr. 31. marts 2008 for Nyborg Kommune


Sagnr.  08/3105   Initialer:  anso   Åben sag


Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen har udarbejdet prognose for det forventede årsregnskab 2008 med udgangspunkt i de første 3 måneders forbrug og aktivitet.

 

Der må i prognosen påregnes usikkerhed omkring forbrugs- og aktivitetsudviklingen i de resterende måneder af året, herunder økonomiske konsekvenser af overenskomstforhandlingerne og eventuelle strejker i forbindelse hermed.

 

I forhold til sidste måned er der indregnet et prognosticeret merforbrug vedrørende sygedagpenge og førtidspensioner, som imidlertid finansieres ved mindreudgifter på arbejdsmarkedsområdet.

 

Der er i korrigeret budget 2008 indarbejdet tillægsbevillinger i løbet af året, herunder tillægsbevillinger som følge af overførsler mellem årene.

 

Prognosen for årsregnskab 2008 peger på følgende hovedkonklusioner:

 

Driftsresultat:

Prognosen 2008 viser et samlet overskud på 47,716 mio. kr. sammenholdt med 47,714 mio. kr. i oprindeligt budget 2008. Der er i prognosen forudsat samme driftsopsparing som i sidste års regnskab 2007, svarende til 21,061 mio. kr. Der er restbeløb på 1,327 mio. kr. i driftsreserven til uforudsete udgifter under forudsætning af, at ledelsesrapporteringen godkendes.

 

Anlægsudgifter:

Der er i prognosen forudsat anlægsudgifter på netto 21,446 mio. kr. sammenholdt med 20,947 mio. kr. i oprindeligt budget 2008. Der er i prognosen forudsat anlægsoverførsler på netto 45,657 mio. kr. fra 2008 til 2009 svarene til overførsler i sidste års regnskab 2007. Der udarbejdes særskilt sag vedrørende finanslovens sanktioner omkring overholdelse af bruttoanlægsudgifterne i oprindeligt budget 2008.

 

Samlet resultat:

Det samlede resultat i prognosen 2007 viser et overskud på 26,270 mio. kr. sammenholdt med et overskud på 26,767 mio. kr. i oprindeligt budget 2008.

 

Årets likviditetsændring:

Der er i prognosen tale om en likviditetsreduktion på 0,102 mio. kr. i 2008 sammenholdt med ”kassebeholdningen” fra årets start. Der er indregnet udgifter til afdrag på lån og øvrige finansforskydninger.

 

Likviditet ultimo:

Likviditeten udgør 88,258 mio. kr. i prognosen for 2008 sammenholdt med en likviditet på 88,360 mio. kr. fra årets start. Gennemsnittet for de seneste 12 mdr. har været 147,560 mio. kr. og 151,386 mio. kr. for de seneste 3 mdr. Deponerede midler på 16,448 mio. kr.  frigøres med årligt 5,048 mio. kr. i 2008-2010 og 1,303 mio. kr. i 2012.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Fremgår af sagsfremstilling og vedlagte bilag.

 

 
Bilag
  • Notat - ledelsesrapportering 31. marts 2008 
  • Resultatopgørelse 31. marts 2008 

Indstilling

Det indstilles:

 

  • At tillægsbevillinger indarbejdes i drifts- og anlægsbudgetter på baggrund af resultatopgørelsen pr. 31. marts 2008.

  • At overholdelsen af serviceudgifterne og bruttoanlægsudgifterne i oprindeligt budget 2008 følges tæt i løbet af året, jf. sanktioner i finansloven.

 

 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2008

Til efterretning.

 




5.   Orientering om arbejdet med netværksindsats for unge i samarbejde mellem foreninger, kommunen, erhvervslivet m.f. - herunder etablering af kampsportens hus.


Sagnr.  08/986   Initialer:  laan   Åben sag


Sagsfremstilling

Udvalget har tidligere drøftet sagen i sit møde den 13. februar 2008, hvor projektet blev præsenteret af foreningerne og på møde den 12. marts 2008, hvor afdelingen orienterede om mulighederne for det videre arbejde med projektet - primært med fokus på de unge under 18 år.

 

Udvalget besluttede da, at projektet skulle beskrives nærmere og afdelingen vil på mødet orientere om status på arbejdet.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 
Bilag
  • Notat netværksindsats for unge i samarbejde mellem foreninger, kommunen, erhvervslivet m.f. - herunder etablering af kampsportens hus. 
  • Diagram organisation 
  • Belysningsdiagram 

Indstilling

Til orientering.

 
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2008

Til orientering.

Sagen oversendes til Børne- og Familieudvalget.

 

 

 




6.   Meddelelser


Sagnr.  08/1787   Initialer:  ban   Åben sag


Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2008

Intet.

 

Bilagsliste



1.   Nyborg Atlet Forening - ansøgning om tilskud

2.   Anders Draghes Gård - ansøgning om tilskud

3.   Ny behandling af ansøgning fra Ullerslev Motionscenter om udbygning af deres lokaler i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.

4.   Ledelsesrapportering pr. 31. marts 2008 for Nyborg Kommune

5.   Orientering om arbejdet med netværksindsats for unge i samarbejde mellem foreninger, kommunen, erhvervslivet m.f. - herunder etablering af kampsportens hus.