Byråd
Skole- og Dagtilbudsudvalg
Social- og Familieudvalg
Sundheds- og Ældreudvalg
Økonomiudvalg
Beskæftigelsesudvalg
Kultur- og Fritidsudvalg
Erhvervsudvalg
Teknik- og Miljøudvalg
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Ligestillingsudvalg
Folkeoplysningsudvalg
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg
Børne- og Familieudvalg
Sundhedsudvalg
Socialudvalg

[ Log på ]

Printvenlig version






  Socialudvalget



  Referat

Dato:-- 01. april 2009
Tidspunkt:-- Kl. 15:30
Sted:-- Udvalgslokale ved Byrådssal
Medlemmer:-- Bente Damhave, Søren Svendsen, Thyra Rasmussen, Hanna Quaade, Erik Christensen, Peder Hansen, Annette Piil, Carl Aage Leth, Aksel Andersen
Fraværende:-- Annette Piil, Carl Aage Leth





Indholdsfortegnelse

Sag nr.

1.  Kommunal redegørelse til brug for rammeaftale 2010
2.  Beslutningsgrundlag og valg af finansieringsmodel vedr. ydelser fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) 2010
3.  Bruger- og pårørenderåd på plejecentrene
4.  Embedslægeinstitutionens tilsyn på plejecentrene i 2008
5.  Orientering - Redegørelse til de Regionale Udviklingsråd
6.  Orientering - Referat fra Ældrerådsmøde 4. februar 2009
7.  Meddelelser
Bilagsliste









1.   Kommunal redegørelse til brug for rammeaftale 2010


Sagnr.  09/1479   Initialer:  dost   Åben sag


Sagsfremstilling

Til brug for udvalgets anbefaling overfor Byrådet fremsendes hermed den kommunale redegørelse, der skal indgå i Regionens udarbejdelse af rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet for 2010.

 

De kommunale redegørelser er en del af rammeaftalen, der skal indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen indbyrdes og mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet senest 15. oktober hvert år.

 

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område samt på specialundervisningsområdet samt skabe gennemsigtighed og åbenhed overfor borgerne. Det er regionsrådets opgave, at udarbejde én samlet rammeaftale for regionen med forslag til dækning af kommunernes behov for sociale tilbud og specialundervisning på baggrund af de indsendte redegørelser.

 

De kommunale redegørelser skal være politisk godkendt og regionsrådet i hænde senest 1. maj.

 

Det fremgår af Servicelovens § 6, at de årlige rammeaftaler mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal være indgået senest 15. oktober gældende for det efterfølgende år.

 

Denne redegørelse beskriver, i lighed med redegørelsen til brug for rammeaftale 2009, forventninger til strategier, politikker og ændrede overordnede forbrugsmønstre i 2010 og på længere sigt. Alle tilbudsoplysninger, med undtagelse af pladsantal og takstberegningerne, indmeldes sammen med redegørelsen.

 

Redegørelsen er blevet forenklet ved, at der først afklares om, der er ændringer indenfor det enkelte område, hvis dette ikke er tilfældet, kan man straks fortsætte til næste temaspørgsmål.

 

Nyborg har alene følgende institutioner, der indgår i redegørelsen:

·        Nyborgværkstedet, beskyttet beskæftigelse og dagcenter

·        Botilbudet på Gl. Vindingevej, døgndækket

·        Ådalens Børnehus, specialdaginstitution.

 

Overordnet forventes der for Nyborg Kommunes ikke store ændringer i 2010. I arbejdet prioriteres indsatser i lokalmiljøet, dog vil særlig specialiserede behov fortsat skulle varetages i specialinstitutioner enten i andre kommuner eller i regionen.

 

Nyborg Kommune har indmeldt, at der ikke forventes ændringer i forbrugsmønsteret udover, at der arbejdes på at minimere forbruget af pladser på forsorgshjem samt at der mangler aflastningspladser til handicappede børn, samt at det forventes, at mangle 2 pladser til udviklingsforstyrrede i 2011 - 2013.

 

På specialundervisningsområdet forventes der ingen ændringer i forhold til rammeaftalens område.

 

Bilagene udsendes kun elektronisk. Kontakt sekretariatet hvis papirudgave ønskes.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser forbundet med fremsendelse af den kommunale redegørelse til brug for rammeaftalen 2010.

 
Bilag
  • udskrift - Nyborg Kommunes redegørelse til Rammeaftale 2010.pdf 
  • Tilbudsoplysninger 
  • Tilbudsoplysninger 
  • Tilbusdoplysninger 

Sagen afgøres i
Byrådet
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009

Anbefales.

 




2.   Beslutningsgrundlag og valg af finansieringsmodel vedr. ydelser fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) 2010


Sagnr.  08/2584   Initialer:  tee   Åben sag


Sagsfremstilling

I forlængelse af dialogmøde mellem Nyborg Kommune og CRS i efteråret 2008 fremsendes der hermed dels opgørelse af kommunens forbrug af ydelser i 2008 dels forslag til finansieringsmodel for 2010.

 

Nyborg Kommune skal sammen med den kommunale redegørelse til brug for Rammeaftale på social- og specialundervisningsområdet for 2010 senest 1. maj melde ind til CRS, hvilken finansieringsmodel vi ønsker.

 

I år har Nyborg, som 8 øvrige fynske kommuner, valgt et totalabonnement, hvor der gives 2 % i rabat.

 

CRS blev etableret 1. september 2006 ved sammenlægning af Fyns Amts Tale- Høreinstitut, Synsrådgivningen og Hjælpemiddelrådgivningen, og hører i dag under Region Syddanmark.

 

CRS har i dag omkring 100 medarbejdere fordelt på 17 faggrupper såsom audiologpædagoger, ergo- og fysioterapeuter, IT-konsulenter, synskonsulenter, optikere, psykolog og en lang række forskellige specialkonsulenter og speciallærere.

 

CRS leverer primært specialundervisning og specialrådgivning til borgere med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder. Det sker i henhold til Lov om Specialundervisning for voksne, Serviceloven og Folkeskoleloven.

 

Forbruget af CRS´ ydelser i 2008 har stort set været uændret i forhold til 2007. Der er i alt

registeret følgende antal brugere fra Nyborg Kommune i 2007 og 2008:

 

2007

2008

Tale

74

77

Høre

329

308

Mobilitet

41

73

Telf. rdg. og åbent hus

31

32

IKT (Information, Kommunikation og Teknologi

20

20

Syn

324

238

Syn/IKT

18

18

Totale klienter

837

1.003

Procentfordeling totale klienter

9

8

Procentfordeling Befolkning 1. jan. 2008

7

7

 

 

Fra 2010 tilbydes en ny finansieringsmodel for "Undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder " og tilbud om et Datatek.

 

Således adskiller kontraktudkastet for 2010 sig på to punkter i forhold til kontrakten for 2009.

 

For det første i forhold til abonnementsfinansieringen af " Undervisning af børn med specifikke sprogvanskeligheder", der fra og med 2010 ændres fra en 100 % objektiv betaling pr. indbygger til en 80 / 20 model, det vil sige 80 % objektiv betaling pr. indbygger og 20 % betaling ud fra den kommunale procentfordeling af småbørn i tilbuddet året forinden.

 

Formålet med denne ændring af finansieringsmodellen er på den ene side at bevare budget- og forsyningssikkerheden, og på den anden side at sikre en mere rimelig fordeling af udgiften i forhold til kommunernes træk på tilbuddet.

 

Baggrunden for ændringen er, at der igennem de seneste 2 - 3 år har været markant forskel mellem den kommunale procentfordeling af antal småbørn i tilbuddet og indbyggertallet.

 

For det andet adskiller kontraktudkastet sig ved, at de fynske kommuner fra og med 2010 har mulighed for at vælge en naturlig opdatering af Legetekets sortiment af legetøj ved at vælge abonnement på Datateket.

 

Formålet hermed er at skabe en udlånssamling af velegnede computerbaserede lærespil og betjeningsudstyr til børn i alderen 2 - 7 år med særlige behov, herunder selvfølgelig at yde pædagogisk og ergo- og fysioterapeutisk rådgivning og vejledning i lighed med Legeteket.

 

Abonnementsprisen er beregnet til 0,41 kr. pr. indbygger.

 

Der er mulighed for at vælge 3 forskellige typer af abonnement. Der kan vælges imellem er: Efter regning (takst /timepris), delabonnement (fagentreprise) og totalabonnement (total entreprise).

 

Der ydes 1 % i rabat på delabonnement og 2 % på totalabonnement. Rabatterne begrundes i synergi- og stordriftsfordele.

 

 
Økonomiske konsekvenser

Udgiften afholdes indenfor Socialafdelingens budgetramme.

 

 
Bilag
  • ÅRSBERETNING 2008 
  • Bilag 5 side 1 af 2 - Betalingsoversigt 2009.pdf 
  • Bilag 5 side 2 af 2 - Betalingsoversigt 2009.pdf 
  • Bilag 4 Datateket. 
  • beslutningsgrundlag for kontrakt 2010 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget også for 2010 beslutter at tegne et totalabonnement.

 

 
Sagen afgøres i
Socialudvalget
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009

Godkendt.

 




3.   Bruger- og pårørenderåd på plejecentrene


Sagnr.  09/1197   Initialer:  dkl   Åben sag


Sagsfremstilling

Bruger- og Pårørenderådet samt leder og medarbejdere på Egevang finder, at de 3 råd har overflødig gjort det oprindelige bruger- og pårørenderåd, og ønsker derfor at sidstnævnte nedlægges, og at der i stedet oprettes et bruger- og pårørenderåd for hver af de 3 levebo-enheder.

 

Kommunalbestyrelsen skal, jfr. § 17 i Serviceloven, nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejecentre mv. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, at beslutte hvor mange bruger- og pårørenderåd der skal nedsættes, samt hvordan de skal sammensættes. Brugere og pårørende skal dog udgøre flertallet i rådet.

 

Rådene skal varetage beboernes interesser og inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for det daglige liv omkring boligen.

 

Plejecenter Egevang har i dag et bruger- og pårørenderåd for hele huset, men for hver af de 3 levebo-miljøer er der oprettet et brugerråd. Bruger- og pårørenderådet blev oprettet før, der blev indrettet levebo på Plejecenter Egevang. De 3 brugerråd blev etableret med indførelsen af levebo. De 3 brugerråd er meget engagerede og velfungerende, og det har vist sig hensigtsmæssigt, at rådene er etableret så tæt på brugerne. 

 

Administrationen støtter forslaget om nedlæggelse af det oprindelige bruger- og pårørenderåd. Endvidere foreslår Administrationen, at de plejecentre, der har levebo-miljøer, kan vælge at nedlægge eventuelle eksisterende bruger- og pårørenderåd og i stedet etablere et bruger- og pårørenderåd for hver Levebo-miljø, hvis det ønskes.

 

Sagen sendes til høring i Ældrerådet.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Indstilling

Det indstilles, at udvalget godkender:

  • at bruger- og pårørenderådet for hele Plejecenter Egevang nedlægges.
  • at de plejecentre, der har levebo-miljøer, kan vælge at  nedlægge eventuelle eksisterende bruger- og pårørenderåd og i stedet etablere et bruger- og pårørenderåd for hver levebo-miljø, hvis det ønskes.
 
Sagen afgøres i
Socialudvalget
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009

Godkendt.

 




4.   Embedslægeinstitutionens tilsyn på plejecentrene i 2008


Sagnr.  08/3710   Initialer:  dkl   Åben sag


Sagsfremstilling

Embedslægeinstitutionen har gennemført de årlige uanmeldte tilsyn på plejecentrene:

·        De Gamles Hjem i Aunslev 01.10.2008

·        Egevang Plejecenter 01.10.2008

·        Vindinge Landsbycenter 06.10.2008

·        Plejecentret Egeparken 10.10.2008

·        Plejecentret Tårnparken 10.10.2008

·        Plejecentret Jernbanebo 09.10.2008

·        Plejehjemmet Rosengården 06.10.2008

·        Plejecentret Svanedammen 09.10.2008

 

I 2008 har der været særlig fokus på plejecentrenes samarbejde med de praktiserende læger.

 

I alle tilsynsrapporter konkluderer Embedslægeinstitutionen, at plejehjemmene/plejecentrene, i alt væsentligt, fungerer tilfredsstillende. Desuden konstateres, at plejecentrene har fulgt hovedparten af Embedslægeinstitutionens anbefalinger if. med tilsynet i 2007 helt eller delvist. Embedslægetilsynet har fundet fejl og mangler på samtlige plejecentre f.eks. ift. at manglende skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling.

 

Derudover havde Embedslægeinstitutionen en række anbefalinger vedr. instrukser, sundhedsfaglige optegnelser, medicinhåndtering, adgang til sundhedsfaglige ydelser, patientrettigheder, hygiejne, ernæring, fysisk aktivitet og mobilisering. Embedslægeinstitutionen vil følge op på disse anbefalinger ved kommende tilsyn.  

 

For at i møde komme Embedslægeinstitutionens anbefalinger har Pleje- og Omsorgsafdelingen nedsat nogle arbejdsgrupper, som skal gennemgå samtlige procedurer og instrukser på plejecentrene.

I forhold til medicinhåndtering anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der – så vidt muligt – anvendes dosisdispenseret medicin, idet risikoen for fejldosering er minimal. Dosisdispenseret medicin til borgere der indtager medicin regelmæssigt, anvendes i vidt omfang, men det er planen, at samtlige af de borgere der er fast medicineret skal overgå til dosisdispenseret medicin.

 

Graduerede plejehjemstilsyn

 

Der er sket en ændring i Sundhedsloven således, at Sundhedsstyrelsen fremover kan undlade tilsyn hvert andet år på de bedst fungerende plejehjem/plejecentre, såfremt det ikke giver patientsikkerhedsmæssige problemer. De herved frigjorte ressourcer vil blive anvendt til et intensiveret tilsyn på de dårligst fungerende plejehjem.

 

De graduerede tilsyn iværksættes fra 2010. I forbindelse med tilsynene i 2009 tages stilling til, hvorvidt tilsyn kan udelades det følgende år.

 

Bilagene udsendes kun elektronisk.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen

 
Bilag
  • Tårnparken - tilsyn 2008 - prikskema. 
  • Tårnparken - tilsyn 2008 - endelig tilsynsrapport. 
  • Jernbanebo - Embedslæge tilsyn 2008 - endelig tilsynsrapport. 
  • Jernbanebo - Embedslægetilsyn 2008 - prikskema. 
  • Egevang tilsyn 2008 - Egevang prikskema. 
  • Egevang tilsyn 2008 - endelig rapport. 
  • Rosengården Tilsyn 2008 - 249 Rosengården prikskema. 
  • Rosengården Tilsyn 2008 - endelig rapport. 
  • De Gamles Hjem Aunslev Tilsyn 2008 - endelig rapport. 
  • De Gamles Hjem Aunslev Tilsyn 2008 - prikskema. 
  • Svanedammen - tilsyn 2008 - endelig tilsynsrapport. 
  • Svanedammen - tilsyn 2008 - prikskema. 
  • Vindinge Landsbycenter, prikskema. 
  • Vindinge Landsbycenter, endelig tilsynsrapport. 
  • Egeparken - tilsyn 2008 - prikskema. 
  • Egeparken - tilsyn 2008 - Endelig rapport. 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Socialudvalget
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009

Godkendt.

Når der er holdt møde med Embedslægen, meldes der tilbage til udvalget.

 




5.   Orientering - Redegørelse til de Regionale Udviklingsråd


Sagnr.  08/9064   Initialer:  dost   Åben sag


Sagsfremstilling

Til udvalgets orientering fremsendes hermed den udarbejdede redegørelse til Det Regionale Udviklingsråd.

 

Som led i kommunalreformen er der oprettet udviklingsråd til at følge udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rådene er oprettet for perioden 1. januar

2007 til udgangen af 2010.

 

Udviklingsrådet skal udarbejde en årlig redegørelse blandt andet med baggrund i kommunernes og regionernes årlige redegørelser om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet.

 

Kommunernes og regionernes redegørelser indsendes til udviklingsrådet inden 1. marts.  Redegørelsen vedrører udviklingen i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

Udviklingsrådets redegørelse skal inden 1. maj indsendes til Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet.

 

Redegørelsen er udarbejdet i skabelon, der er centralt udmeldt, for følgende 3 områder:

·        Tilbud til børn og unge (efter Lov om Social Service)

·        Tilbud til voksne           (efter Lov om Social Service)

·        Specialundervisning

 

Skabelonen tager udgangspunkt i de kvartalsvise indberetninger til Det Centrale Informations- og Analysesystem ( CIAS).  Desuden afspejles de områder, der igennem 2008 har været debatteret i de 5 udviklingsråd.

 

Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har, jf. Bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen, mulighed for at udmelde særlige temaer, som ministerierne ønsker, at udviklingsrådene skal sætte fokus på, når de afgiver redegørelser til ministerierne.

 

Velfærdsministeriet ønsker at få beskrevet tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.

Undervisningsministeriet ønsker, at få beskrevet specialundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov.

Dette er således nærmere beskrevet i redegørelsen.

 

Redegørelsen har været til høring i Handicaprådet på mødet 26. marts, hvor den blev gennemgået, og rådet havde ingen kommentarer.

 

 

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 

 
Bilag
  • Redegørelse. Besvarelse vedr. undervisningsområdet 
  • Redegørelse - Voksenområdet.pdf 
  • redegørelsen - Børn- og Unge.pdf 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

 
Sagen afgøres i
Socialudvalget
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009

Til orientering.

 




6.   Orientering - Referat fra Ældrerådsmøde 4. februar 2009


Sagnr.  09/882   Initialer:  jre   Åben sag


Sagsfremstilling

Referat fra Ældrerådets mødet 4. februar 2009 til orientering.

 
Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

 
Bilag
  • Referat fra Ældrerådsmøde den 4. februar 2009.pdf 

Indstilling

Det indstilles, at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

 

 
Sagen afgøres i
Socialudvalget
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009

Til orientering.

 




7.   Meddelelser


Sagnr.  09/48   Initialer:  ILF   Åben sag


Sagsfremstilling
  1. Ved formanden
  2. Ved udvalget
  3. Ved administrationen
  • Invitation til ældrepolitisk konference 7. maj 2009
 
Bilag
  • Invitation til ældrepolitisk konference 7. maj 2009 

Sagen afgøres i
Socialudvalget
 
Beslutning i Socialudvalget 01.04.2009
  • Tilbagemelding vedr. Enebærvej
  • Indvielse Carlsminde.
  • Skrænten - Reception.
  • Opgørelse over ældreboliger.
 

Bilagsliste



1.   Kommunal redegørelse til brug for rammeaftale 2010

2.   Beslutningsgrundlag og valg af finansieringsmodel vedr. ydelser fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) 2010

4.   Embedslægeinstitutionens tilsyn på plejecentrene i 2008

5.   Orientering - Redegørelse til de Regionale Udviklingsråd

6.   Orientering - Referat fra Ældrerådsmøde 4. februar 2009

7.   Meddelelser