|
Printvenlig version
|
Sundhedsudvalget
Referat
|
|
Dato:
|
04. februar 2008 |
|
Tidspunkt:
|
Kl. 16:00
|
|
Sted:
|
Udvalgslokale ved Byrådssal
|
|
Medlemmer:
|
Erik Rosengaard,
Hanna Quaade, Klaus Jørgen Pedersen, Kim Fabricius, Erik Christensen, Annette Piil, Jesper Nielsen
|
|
Fraværende:
|
|
|
Rådgiver mv.:
|
Ole H. Schmidt, Annette Blynél
|
|
1.
Projekt Morgenfrisk - ansøgning fra Frørup Skole
|
|
|
Sagnr.
08/554 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Ansøgning
Frørup Skole ansøger Sundhedsudvalget om midler til gennemførelsen af et projekt med fokus på kost og bevægelse, der er målrettet skolens 24 6. klasses elever. Formålet med projektet er at forsøge at øge elevernes undervisningsparathed, højne elevernes indlæringsevne, gøre eleverne glade for at bevæge sig og spise sundt samt øge den enkelte elevs bevidsthed omkring egen sundhed for derved lettere at kunne foretage de sunde valg.
Herudover vil skolen med projektet forsøge at skabe et tættere samarbejde mellem skolen og forældrene i forhold til at udvikle elevernes sundhed.
Projektet er tænkt som et pilotprojekt, som kan bredes ud til hele skolen eller andre skoler/institutioner og skal desuden betragtes som en del af skolens overordnede sundhedsindsats.
Projekt
Projektet vil finde sted i skoleåret 2008/09 og vil bl.a. bestå af 20 min. fysisk træning hver dag fra kl. 7.55-8.15. Herudover skal eleverne indtage 1 stk. frugt samt et stk. groft brød hver dag kl. 9.30. Forældrene skal i forbindelse med projektet sikre, at deres børn får en sund morgenmad og spiser en sund madpakke.
Både lærerne og forældrene vil modtage vejledning i forhold til projektet samt sundhed generelt således, at de bedre kan rådgive eleverne/børnene om fordelene ved daglig motion og sund kost.
Dokumentation
Der foretages ved projektets start en kortlægning over elevernes sundhedsvaner gennem en spørgeskemaundersøgelse. De tilknyttede lærere vil herudover foretage samtaler med eleverne 2 gange om året (med ½ års interval) og i den forbindelse vil eleverne ligeledes få foretaget en måling af deres BMI og deres kondital.
Evaluering
Der foretages både en kvantitativ og kvalitativ evaluering, hvor den kvantitative evaluering består af spørgeskemaundersøgelsen, målingen af BMI og kondital, opgørelsesdiagrammer og beskrivelser af elevernes undervisningsparathed. Den kvalitative evaluering vil bestå af observationer, elevsamtaler samt fokusgruppeinterviews med de involverede elever.
Projektets deltagere
- 2 klasselærere
- 1 projektleder (Miguel Svane)
- 1 evaluator
- 1 sundhedskonsulent fra Nyborg Kommune (Rie Krum Madsen)
- 1 skolesundhedsplejerske
Herudover deltager eleverne fra 6. klasse samt deres forældre. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
Aktivitet |
Udgift |
|
Lønudgifter til 20 ekstra lektioner i projekttiden:
600 kr. x 20 lektioner |
12.000 kr. |
|
Træningsmaterialer |
10.000 kr. |
|
Evaluator |
20.000 kr. |
|
Kompetenceudvikling af forældre og lærere |
20.000 kr. |
|
I alt |
62.000 kr. |
De samlede udgifter forventes at beløbe sig 62.000 kr., men der ansøges om et rammebeløb på 70.000 kr., hvor evt. resterende midler skal betales tilbage til kommunen.
Skolen finansierer selv tid afsat til projektledelse samt de involveredes lærers tid. |
|
|
Bilag
|
| Indstilling |
Det indstilles, at:
- Udvalget bevilger et rammebeløb på 70.000 kr. til gennemførelsen af projekt Morgenfrisk.
- Det bevilgede beløb finansieres af budgettet for forebyggelse.
|
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Godkendt. Kim Fabricius fandt at projektet ikke bør gennemføres, da resultatet er kendt på forhånd. |
|
|
|
|
|
2.
Praksiskonsulentordning
|
|
|
Sagnr.
07/11618 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Region Syddanmark har indgået en aftale om en fælles praksiskonsulentordning med deltagelse af relevante parter (sygehuse, praksis, kommuner). Nyborg Kommune har meldt sig som interesseret i at indgå i et sådant samarbejde. En praksiskonsulent er en alment praktiserende læge ansat til at arbejde for det gode patientforløb.
Praksiskonsulenten arbejder ud fra det almenmedicinske aspekt for at smidiggøre og udvikle samarbejdet mellem almen praksis, sygehus og kommuner til gavn for patienterne.
En praksiskonsulents opgaver er bl.a.:
- At give råd, vejledning og sparring omkring samspillet med almen praksis om de fælles forebyggelsesopgaver i forhold til borgerne
- At medvirke i udviklingen af kommunens rehabiliterings- og genoptræningstilbud med fokus på samarbejdet med almen praksis
- At informere om kommunens sundhedstilbud til borgerne f.eks. kost- og motionstilbud, rygestop, rehabiliteringstilbud, mv.
- At medvirke til at udvikle samarbejdet og nedbryde barrierer mellem sektorerne
- At arrangere temadage, fyraftensmøder, mv. i samarbejde med kommunen
Der er i Region Syddanmark aftalt konkrete spilleregler for ansættelse, f.eks. er ansættelsen tidsbegrænset for en 3-årige periode, med mulighed for forlængelse.
Administrationen fra hhv. Børne- og Sundhedsafdelingen og Pleje- og Omsorgsafdelingen har afholdt møde med Regionen og en repræsentant for praksiskonsulenterne fra Sygehus Fyn. Det er nu aftalt, at Nyborg (forudsat udvalgets godkendelse) vil tilbyde ansættelse af en lokal praksiskonsulent med henblik på varetagelse af ovennævnte opgaver.
Regionen og praksiskonsulenten fra Sygehus Fyn anslår, at det er mest realistisk, hvis Nyborg tilbyder ansættelse til lokal praktiserende læge på ca. 8-10 timer månedligt. Det er aftalt, at praksiskonsulenten fra Sygehus Fyn formidler en kontakt til de praktiserende lægers klub i Nyborg Kommune med henblik på en opfordring til at indgå i en sådan aftale.
Det er således vurderingen, at der er mulighed for ansættelse af lokal praktiserende læge til varetagelse af opgaven. Det er mellem Pleje- og Omsorgsafdelingen og Børne- og Sundhedsafdelingen aftalt, at timerne fortrinsvis lægges i Pleje- og Omsorgsafdelingen, eftersom det vurderes, at der her er størst behov for tæt kontakt til praksissektoren. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
En eventuel ansættelse af en praktiserende læge som praksiskonsulent på 8-10 timer månedligt, anslås at beløbe sig til ca. 75.000 – 100.000 kr. årligt. Udgiften finansieres via den afsatte budgetramme til formålet. |
|
|
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget godkender Nyborg Kommunes forsøg med ansættelse af lokal praktiserende læge som praksiskonsulent.
Sagen forelægges ligeledes for Socialudvalget med henblik på eventuel ansættelse i Pleje- og Omsorgsafdelingen. |
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Godkendt. |
|
|
|
|
|
3.
Praksisplan på almenlægeområdet - Høring
|
|
|
Sagnr.
08/687 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Region Syddanmark har fremsendt plangrundlag for almen lægepraksis i høring med frist 22. februar 2008. Plangrundlaget er udarbejdet inden for rammerne af Landsoverenskomst om almen lægehjælp af en arbejdsgruppe under det såkaldte Samarbejdsudvalg. Planen skal gælde fra 1. april 2008 og indtil forudsætningerne for den måtte ændres. Dog højest fire år.
Praksisplanen består af en overordnet del, som beskriver formålet med planen (kap. 3), samarbejdet omkring opnåelse af målene (kap 4) samt initiativer til imødegåelse af lægemangel (kap 5). Derudover er der en beskrivelse af den nuværende og forventede fremtidige kapacitet i almen praksis (kap 6 og 7) med det formål at udarbejde en prognose på den fremtidige lægemangelsituation.
Det fremgår blandt andet af materialet, at Nyborg Kommune bortset fra Assens Kommune har den ringeste dækning med hensyn til læger pr. indbygger (1744 Gruppe 1-sikrede pr. læge) i hele regionen. Dertil kommer, at disse læger gennemsnitligt er ældre end for regionen som helhed.
Nyborg Kommune må således have særlig fokus på de initiativer i planmaterialet, der vedrører rekruttering og fastholdelse. Mulighederne for etablering af en bæredygtig praksisstruktur, som vil lette fremtidig rekruttering af læger i almen praksis, må således understøttes. Et af midlerne hertil vil være vedtagelse af den såkaldte §2 aftale, som fremmer etableringen af bæredygtig praksis. Herved forstås i planmaterialet en praksis, der er fremtidssikret, attraktiv for nye læger, hvor der er ansat flere læger, hvor der kan være uddelegering til ansat praksispersonale, hvor der rådes over tidssvarende IT- og diagnosticeringsudstyr og som drives fra hensigtsmæssige lokaler.
Særligt situationen i kommunens sydlige del kalder på en sådan løsning, som altså vil kunne fremmes via den omtalte §2 aftale. Nyborg Kommune har på sin side gennem sit tilsagn om medvirken til etablering af Kultur- og Fritidscenter i Ørbæk skabt forudsætningerne for, at der kan findes en optimal placering af en bæredygtig praksis. Af kommunalretlige grunde er kommunen dog afskåret fra at stille lokaler til rådighed for en sådan praksis eller for den sags skyld udleje lokaler hertil. En lokal arbejdsgruppe arbejder p.t. på at finde en løsning, der også omfatter et lægehus, og en finansieringsmodel herfor. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Ingen. |
|
|
Bilag
- Følgebrev - Høring vedr. Praksisplan på almenlægeområdet
- Høringsgrundlag - Udkast Praksisplan på almenlægeområdet v.20.12.07
- Praksisplan på almenlægeområdet - Udkast til høringssvar.doc
|
| Indstilling |
Det indstilles, at planmaterialet drøftes og at udkast til høringssvar godkendes. |
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Anbefales. |
|
|
|
|
|
4.
Rygestopguide
|
|
|
Sagnr.
08/660 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og særligt sagkyndige revideret og opdateret Rygestop-guiden, der er et hæfte med formålet at støtte rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Den tidligere Rygestop-guide har igennem de sidste 12 år været brugt som bl.a. selvhjælpsmateriale, støttemateriale for deltagere i rygestopkurser og ved individuelle forløb. Sundhedsstyrelsen har tidligere produceret og distribueret publikationen gratis til offentlige og private aktører på rygestopområdet men pga. ændrede prioriteringer og ny opgavefordeling, kan Sundhedsstyrelsen ikke længere yde denne service.
Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder derfor den enkelte kommune deres egen Rygestop-guide, hvilket indebærer, at omslaget - både forside og bagside - kan tilpasses den enkelte kommune med kommunenavn og logo samt alle kontaktadresser på lokale rygestoptilbud. Det øvrige indhold er ens for alle udgaver.
Der kan bestilles fra 200 eksemplarer og op til 10.000 eller flere eksemplarer af Rygestop-guiden, men ved bestilling af færre end 1.000 stk. vil det ikke være muligt at få kommunens navn, logo og lokal tekst på/i guiden.
Rygestopguiden kan distribueres til praktiserende læger, Borgerservice, Apoteker, sygehuse, o.l. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
- Ved køb af mellem 200-4.999 eksemplarer beløber udgifterne sig til 5.50 kr. pr. eksemplar, dvs. 200 x 5.50 kr = 1.100 kr., 4.999 x 5.50 = 27.495 kr.
- Ved køb af mellem 5.000-9.999 eksemplarer beløber udgifterne sig til 4.50 kr. pr. eksemplar, dvs. 5.000 x 4.50 kr. = 22.500 kr., 9.999 x 4.50 kr. = 44.996 kr.
- Ved køb af 10.000 eksemplarer eller herover beløber udgifterne sig 4.00 kr. pr. eksemplar, dvs. 10.000 x 4.00 kr. = 40.000 kr.
|
|
|
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget godkender at administrationen som udgangspunkt bestiller 200 eksemplarer af Rygestopguiden og på baggrund af efterspørgslen på disse vurderer, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at bestille yderligere.
|
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Godkendt. |
|
|
|
|
|
5.
Rygestop for kommunens ansatte
|
|
|
Sagnr.
08/671 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Som følge af vedtagelsen af Sundhedspolitikken samt den snarlige vedtagelse af en politik for røgfri miljøer, har kommunen forpligtiget sig til at skabe sunde rammer for sine medarbejdere, bl.a. via rammer der skal reducere passiv rygning samt tilbud om rygestopkurser til de ansatte, der måtte efterspørge det.
Kommunen har allerede på nuværende tidspunkt etableret et rygestoptilbud målrettet alle borgere i kommunen (og dele af Faaborg-Midtfyns Kommune) i samarbejde med Nyborg, Ferritslev og Gislev Apotek, hvilket de af kommunens ansatte, der er bosat i Nyborg (Faaborg-Midtfyn), kan benytte sig af.
Sundhedsudvalget har desuden understøttet et arbejdspladsbaseret forløb med rygestop (Heldagsskolen).På baggrund af evalueringen har udvalget ønsket at kunne give et lignende tilbud til andre af kommunens institutioner m.m. Der er på den baggrund nedenstående forslag skal ses.
Administrationen har derudover udarbejdet en række andre forslag til forskellige indsatser med fokus på rygestop for kommunens medarbejdere. Disse forslag skal ses som et supplement til apotekernes tilbud. Håbet er, at der vil være flere ansatte, der vil tage imod et rygestoptilbud, såfremt der er flere tilbud at vælge imellem.
Forslagene omfatter bl.a. et tilbud til de enkelte afdelinger om igangsætning af et rygestoptilbud efter eget valg for afdelingens medarbejdere med mulighed for medfinansiering fra en central pulje, samt en ordning hvor medarbejderne kan få refusion af udgifter til et individuel rygestoptilbud under forudsætning af dokumentation på medarbejderens gennemførelse af tilbudet.
Det foreslås, at der afsættes en central pulje på 100.000 kr., hvilket anslås kan finansiere rygestop tilbud til ca. 100 medarbejdere. Den enkelte medarbejder og afdeling kan fremsende en ansøgning til Børne- og Sundhedsafdelingen, der tildeles kompetence til bevilling af hel eller delvis medfinansiering til rygestopkurser. Det forslås, at der sættes en max-grænse pr. medarbejder for bevilling af midler til rygestopkurser på 1.000 kr.
Afdelingen vil løbende fremsende status til Sundhedsudvalget på ansøgninger og bevillinger.
Administrationen vil efterfølgende fremsende forslag til Sundhedsudvalget med rygestoptilbud målrettet de unge, eftersom det vurderes, at det er nødvendigt med andre og mere kreative metoder for at opnå en god kontakt til den helt yngre gruppe af rygere. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Eventuel central pulje finansieres af Sundhedsudvalgets pulje til forebyggelse. |
|
|
Bilag
- Notat vedr. rygestoptilbud målrettet ansatte
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget afsætter et rammebeløb på 100.000 kr. til finansiering af rygestoptilbud til kommunens ansatte.
|
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Godkendt. |
|
|
|
|
|
6.
Orientering - Gang i Danmark
|
|
|
Sagnr.
08/342 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Nyborg Kommune modtog 11. maj 2007 et tilskud på 40.000 kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til gennemførelsen af en række aktiviteter i forbindelse med Gang i Danmark-kampagnen. Tilskudet blev bevilget til aktiviteterne Gang i skolerne og Motion for dig og mig (3 motionsdage). Sundhedsudvalget afsatte i den forbindelse 60.000 kr. til gennemførelse af kampagnen. Kommunen har således i alt haft 100.000 kr. til gennemførslen af den lokale kampagne.
Kommunen har indtil nu afholdt 1 motionsdag. På baggrund af erfaringerne fra denne, har administrationen udarbejdet en statusrapportering til Gang i Danmark-sekretariatet, hvori det foreslås, at der ændres i arrangementerne. Dette skyldes motionsdagens begrænsede succes på trods af god markedsføring og et stort arbejde fra både foreninger og Børne- og Sundhedsafdelingen.
Statusrapporteringen er blevet godkendt af Gang i Danmark-sekretariatet og kan ses i det vedlagte bilag. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
|
|
Bilag
- Status på `Gang i Nyborg Kommune´
|
| Indstilling |
|
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Til orientering. |
|
|
|
|
|
7.
Orientering - Julepakker fra Røde Kors
|
|
|
Sagnr.
07/10445 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Røde Kors´ lokalafdelinger i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk har pr. 1. oktober 2007 ansøgt Nyborg Kommune om støtte til udlevering af julepakker til nødlidende i kommunen via § 18 midlerne til frivilligt, socialt arbejde. Sundhedsudvalget bevilgede et rammebeløb på 30.000 kr. til dette formål med betingelsen om at evt. overskydende midler skulle betales tilbage til kommunen.
Røde Kors har pr. 2. januar fremsendt regnskabet for indkøb/udlevering samt annoncering af julepakkerne.
Der var 35 borgere, der ansøgte om en julepakke, men 6 blev sorteret fra, idet disse ligeledes havde søgt om julepakker fra Frelsens Hær og/eller kirken. Der er derfor i alt udleveret 29 julepakker til et samlet beløb på 16.003 kr., hvorefter der resterede 13.997 kr. ud af de bevilgede 30.000 kr.
Det resterende beløb er betalt tilbage til kommunen. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Der tilbageføres således 13.997 kr. til midlerne for frivilligt socialt arbejde. |
|
|
|
| Indstilling |
|
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Til orientering. |
|
|
|
|
|
8.
Orientering - Forhandlingsmøde med regionen vedr. sundhedsaftalen
|
|
|
Sagnr.
08/778 |
|
Initialer:
loh |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Kommunerne i Region Syddanmark og regionen indgik pr. 1. april 2007 en række sundhedsaftaler vedr. samarbejde mellem kommuner, praksissektoren og sygehusene. Sundhedsstyrelsens godkendelse var imidlertid under forudsætning af en række tilpasninger, der skal foretages inden 1. oktober 2008.
Der er i den forbindelse aftalt en tids- og procesplan, i hvilken der lægges op til politisk forhandling mellem regionen og kommunerne i forhold til en revision af sundhedsaftalerne. I lighed med tidligere forhandlingsprocesser tilbyder regionen at komme på besøg hos den enkelte kommune således, at forslaget til en sundhedsaftale kan drøftes. Regionen foreslår, at dette møde foregår onsdag 18. juni 2008, kl. 13.00-15.00.
Sundhedsudvalget skal udpege en række repræsentanter for kommunen, der kan deltage i mødet. |
|
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
|
|
Bilag
- Brev fra regionen vedr. forhandlingsmøde om sundhedsaftale
|
| Indstilling |
Til udvalgets orientering samt udpegning af politiske repræsentanter til deltagelse i mødet. |
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
OK. Deltagerkredsen aftales senere. |
|
|
|
|
|
9.
Meddelelser
|
|
|
Sagnr.
08/836 |
|
Initialer:
osc |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
| Brev fra DGI-Fyn - Etablering af Idrætspolitisk Forum Fyn.
Brev fra RSD om indbydelse til temamøde om sundhedsaftaler 05.03.2008 |
|
|
|
|
| Indstilling |
Til orientering/drøftelse |
|
|
|
|
| Beslutning i Sundhedsudvalget den 04-02-2008 |
Til orientering.
Orientering om opslag af stilling som ledende sundhedsplejerske. |
|
|
|
|
|
Bilagsliste
|
|
1.
Projekt Morgenfrisk - ansøgning fra Frørup Skole
|
|
|
|
3.
Praksisplan på almenlægeområdet - Høring
|
|
|
|
5.
Rygestop for kommunens ansatte
|
|
|
|
6.
Orientering - Gang i Danmark
|
|
|
|
8.
Orientering - Forhandlingsmøde med regionen vedr. sundhedsaftalen
|
|
|
|
9.
Meddelelser
|
|
|
|
|
|
|