|
Printvenlig version
|
|
|
| |
Teknik- og Miljøudvalget
|
|
| |
Referat
|
|
Dato:-- |
26. maj 2009 |
|
Tidspunkt:-- |
Kl. 12:00 |
|
Sted:-- |
Mødelokale 3 Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg |
|
Medlemmer:-- |
Tage Juel,
Thorkild Schrøder, Thyra Rasmussen, Søren Svendsen, Albert Pedersen, Aksel Andersen, Knud Theil Nielsen, Hanna Quaade, Vibeke Ejlertsen |
|
Fraværende:-- |
Thyra Rasmussen |
|
1.
Andelsboligforenngen Holmegården anmoder om udførelse af Social og forebyggende indsats i afd. 11, 12 og 15
|
|
|
Sagnr.
09/2281 |
|
Initialer:
hto |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Kuben fremsender på vegne af Andelsboligforeningen Holmegården anmodning om Nyborg Kommunes accept af udførelse af en social og forebyggende indsats i Holmegårdens afd. 11, 12 og 15. Afdelingerne er beliggende henholdsvis Møllervej 1-87 ulige nr., Møllervangen 101-132 og 134-198 og Mølleparken 1-42. Afdeling 12 har i mange år været plaget af skimmelsvamp, og Holmegården har modtaget flere klager fra beboere. Der er udarbejdet en termografirapport samt udført en registrering af skimmelsvampen. I en rapport udført af Dansk Bygningsanalyse fremgår det, at flere af boligerne ikke anbefales til beboelse. Nyborg Kommune har i maj 2009 modtaget en klage fra en beboer i afdeling 12, lejligheden vil blive besigtiget af Byggesagsafdelingen.
Socialministeriet har i perioden 2007 til 2010 afsat midler til ”Social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger” almenlovens § 91a med ansøgningsfrist pr. 1. april 2009. Holmegården har inden fristens udløb anmodet om Landsbyggefondens gennemgang af ovennævnte afdelinger med baggrund i vurdering af tilskud. På grund af ansøgningsfristen 1. april 2009 er ansøgningen fremsendt med forbehold om Nyborg Kommunes accept. Nyborg Kommune har overfor Landsbyggefonden afgivet en positiv tilkendegivelse af ansøgningen også betinget af Byrådets accept.
Såfremt Landsbyggefonden bevilger midler efter § 91a, vil der i Landsbyggefondens vurderinger blive taget højde for bl.a. huslejeniveau, beboersammensætning herunder bebyggelsens sociale problemer, fraflytningsfrekvensen og renoveringsbehov. Huslejestigningen til dækning af omkostningerne i forbindelse med udbedring af skimmelsvampeangrebet vil blive vurderet i forbindelse med bevillingsbedømmelsen.
Omkostningerne til skalmuring af husene i afd. 12 kan muligvis medregnes under støtteordningen herunder udgifterne til udtagning og isætning af vinduer, i så fald bliver det kun selve vinduerne, der skal dækkes af en huslejestigning. Kuben formoder, at finansieringen vil kunne klares med kommunegaranti, hvorimod der forventes både kommunegaranti og kapitaltilførsel, såfremt der ikke kan bevilges tilskud efter den midlertidige tilskudsordning § 91a, men udelukkende efter § 91. I så fald vil det udelukkende blive afdeling 12 med skimmelsvampeangrebet, der skal udarbejdes projekt på.
I henhold til § 91a stk. 4 kan Landsbyggefonden betinge, at kommunen medvirker til den sociale og forebyggende indsats. Kuben oplyser, at det formentlig bliver i form af en medarbejder i et timeantal. Eventuelt timeantal er på nuværende tidspunkt slet ikke forhandlet mellem boligforeningen og kommunen. Dette vil først blive drøftet, når Landsbyggefonden fremsender løsningsforslag til projektets gennemførelse. Den sociale og forebyggende indsats vil blive behandlet gennem Socialudvalget og renoveringen gennem Teknik- og Miljøudvalget.
Den del af renoveringen i afdeling 12, som kategoriseres som genopretningen, skal udelukkende finansieres af huslejestigning. I de foreløbige beregninger forventes genopretning at udgøre 12 % af anskaffelsessummen, byggeskade udgør ca. 52 %, miljø 3 % og forbedring og modernisering 13 %.
Projektet skal udbydes i offentlig licitation, hvor lokale håndværkere kan afgive tilbud. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Kendes ikke på nuværende tidspunkt, idet det er en accept til Landsbyggefonden til beregning og løsningsforslag, hvorefter de økonomiske konsekvenser vil blive sendt til godkendelse.
Kommunegaranti og social medarbejder. |
|
|
Bilag
- AB Holmegården afd 12 - Møllevangen 101-132, 134-198, afd. 11 Møllevej 1-87 ulige nr. afd. 15 Møllerparken 1-42
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget anbefaler, at Nyborg Kommune overfor Landsbyggefonden tiltræder Holmegårdens anmodning om tilskud til social og forebyggende indsats. |
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Byrådet |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
2.
Kollektiv Trafikplan 2010 - Servicemål for kollektiv lokaltrafik
|
|
|
Sagnr.
07/6046 |
|
Initialer:
jeki |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
I forbindelse med Nyborg Kommunes udarbejdelse af kollektiv trafikplan 2010 skal der fastlægges servicemål for den lokale kollektiv trafik.
Servicemål for lokal kollektiv trafik i Nyborg Kommune
FynBus skal i henhold til ”Lov om trafikselskaber” udarbejde en samlet plan for den offentlige servicetrafik i trafikselskabets område hvert 4. år.
I Nyborg Kommunes ”Kommuneplanforslag 09” er der opstillet følgende mål og retningslinjer for den kollektive trafik:
Mål:
- Den kollektive trafik skal være et bedre alternativ til bilen, end den er i dag. Det gælder først og fremmest på de strækninger og tidspunkter, hvor transportbehovet er stort.
- Den kollektive trafik skal medvirke til at minimere trafikkens miljøgener ved at understøtte byernes udvikling og evt. omdannelse.
- Kommunens kollektive trafiksystem skal sikre skoleeleverne transport til og fra skole, og den skal tilrettelægges, så der opstår kortest mulige ventetider. .
- Der skal arbejdes for gode og lettilgængelige kollektive transportmuligheder for handicappede og ældre.
Retningslinjer:
- Den kollektive trafikplanlægning skal sikre god tilgængelighed til alle kommunens bysamfund, samt til væsentlige trafikmål som skoler, institutioner og sportsanlæg.
- For kommunens byudviklingsområder skal der udarbejdes overordnede helhedsplaner, der viser, hvordan områderne kan betjenes med kollektiv trafik på en bæredygtig måde.
- Den lokale bustrafik skal koordineres med den regionale bus- og togtrafik, så der kan opnås en aflastning af lokaltrafikken internt i kommunen.
- Den eksisterende telebus- og teletaxakørsel i kommunen skal harmoniseres, så der opnås et ensartet tilbud til kommunens borgere.
- Der skal sikres gode muligheder for omstigning mellem forskellige befordringsmidler, f.eks. gennem anlæg af velplacerede samkørsels- og omstigningspladser og tilpasning af ruteforløb og køretider.
- I byområder skal der normalt være mulighed for at optage og afsætte passagerer for hver ca. 500 m langs de veje, der betjenes af de regionale busruter.
Teknik- og Miljøudvalget har i mødet den 11. maj 2009 afgivet høringssvar til Region Syddanmarks oplæg til regional kollektiv trafikplan 2010, hvor regionen planlægger at ændre/nedlægge eksisterende ruter i blandt andet Nyborg Kommune. Udvalget vedtog, at anbefale overfor regionen, at disse ændringer ikke gennemføres.
Såfremt regionen ikke imødekommer udvalgets indstilling, vil der for at opretholde nuværende service overfor borgerne i kommune blive behov for at overveje at indsætte kommunale ruter til erstatning af ændrede/nedlagte regionale ruter.
I svarskrivelsen til regionen er der anmodet om et møde med regionens politiske ledelse forud for regionens endelige vedtagelse af den regionale trafikplan 2010. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Afhænger af regionens imødekommelse af udvalgets indstilling til fastholdelse af den eksisterende regionale kollektiv trafik. Såfremt udvalgets indstilling til regionen ikke imødekommes, vil der være omkostninger til indsættelse af kommunale ruter. Disse omkostninger vil kunne reduceres ved eksempelvis omlægning af ringe benyttede telebusafgange til nye lokale ruter, som erstatning for nedlagte regionale ruter. |
|
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget godkender servicemål for lokal kollektiv trafik i Nyborg Kommune, dog således at de af Region Syddanmark - i planoplæg til fremtidigt regionalt rutenet på Fyn - foreslåede ændringer/nedlæggelser af regionale ruter, ikke gennemføres i Nyborg Kommune. |
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
3.
Vindmølletransporter i rundkørsel ved Fynsvej/Hjulbyvej
|
|
|
Sagnr.
08/1349 |
|
Initialer:
psq |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
På baggrund af henvendelse fra Nyborg Kommune meddelte Vejdirektoratet i brev af 25. februar 2009, at det ikke vil være muligt, at få vindmølletransporter igennem i den fremtidige rundkørsel ved Hjulbyvej og Fynsvej. Hjulbyvej og Fynsvej er pt. den eneste mulige vej ind til Lindholm havn for vindmølletransporterne. Afkørslen ved Storebæltsvej kræver en ombygning af anlægget, som Vejdirektoratet ikke har fastsat en tidshorisont for, og afkørslen ved Knudshovedvej vil kræve mindre ændringer af tilslutningsanlægget, men større investeringer på det kommunale vejnet.
ADP har meddelt, at de har skrevet kontrakt om udskibning af 90 Havvindmøller fra starten af 2010. På baggrund af dette, blev der afholdt møde med Vejdirektoratet for at få uddybet beslutningen.
Vejdirektoratet meddelte på mødet, at "Vejdirektoratet som udgangspunkt ikke afsætter midler til ombygninger som følge af tilgængelighed for særtransporter og disse omkostninger påhviler interessenterne". I pågældende tilfælde kunne Vejdirektoratet dog gå med til at finansiere halvdelen af udgiften til anlæg af en shunt (vej uden om rundkørslen), således transporterne kan komme fra motorvejen via Hjulbyvej til Fynsvej. Shunten er af Vejdirektoratet prissat til maksimalt 1 million kr. Finansieringen af den sidste halvdel skal Nyborg Kommune og eventuelt ADP stå for.
Efterfølgende er der afholdt møde med ADP, hvor situationen blev diskuteret. ADP mener, at udskibning af vindmøller fra Nyborg er af stor interesse for hele landet og skal ses som led i "En grøn transportpolitik" af 29. januar 2009 vedtaget af alle folketingets partier. ADP mener derfor, det er en statslig interesse at sikre, at disse transporter fortsat kan udskibes fra havnen i Nyborg.
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Såfremt Nyborg Kommune ønsker at være medfinansierende i anlæg af shunt ved rundkørslen, skal der afsættes midler til formålet i budget for 2010.
|
|
|
Bilag
- Brev af 25. februar 2009 fra Vejdirektoratet
- Mødereferat angående vindmølletransporter til Nyborg Havn - mødereferat-260309.pdf
|
| Indstilling |
Det indstilles at udvalget tilskriver Transportministeriet, og anmoder om, at der bevilliges penge til sikring af, at vindmølletransporterne fortsat kan udskibes fra Nyborg Havn.
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
Henvendelsen strammes op, så Knudshoved-afkørslen og afkørsel ved Storebæltsvej bringes i erindring.
|
|
|
|
4.
Invitation til fibernetkonference 15. juni 2009
|
|
|
Sagnr.
09/1114 |
|
Initialer:
lsc |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Brancheforeningen Dansk Energi inviterer til fibernetkonference.
Konferencen afholdes den 15. juni 2009 fra kl. 10.00 - 16.00 på Munkebjerg Hotel i Vejle.
Pris pr. deltager 1.995 kr. Herudover udgifter til transport.
Bindende tilmelding - af teknik- og miljøudvalgsmedlemmer - til Teknisk Sekretariat - senest 29. maj 2009.
|
|
|
Bilag
- Følgemail - Invitation til Fibernetkonference 15.6.2009
- Invitation til fibernetkonference 15. juni 2009
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
5.
Udvidelse af Vestskoven ved Fynsvej Nord
|
|
|
Sagnr.
09/2818 |
|
Initialer:
jaje |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Med henblik på at øge attraktionen for boligudbygningen Fynsvej Nord og de planlagte boligområder syd for Hjulby Sø foreslår Teknik- og Miljøafdelingen, at de rekreative muligheder i området styrkes og udbygges ved skovrejsning som udvidelse af Vestskoven. Plantning har positive effekter som blandt andet binding af CO2 og beskyttelse af grundvandet.
Allerede i 2005 forslog lokale afdelinger af foreningerne Plant et Træ, Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur på Østfyn, Dansk Cyklist Forbund og Østfyns Turistforening, at der rejses skov på en del af et ca. 6 hektar stort område i tilknytning til Vestskoven nord for Fynsvej. I foreningernes forslag indgik, ud over plantning af skov på arealet, også ubevoksede græsarealer, en primitiv lejrplads med shelters /bålhytte, bålplads, naturlegeplads, undervisningsskov, frugtpomet, parkeringsplads og stisystem.
Udvalget for Teknik- og Miljø i Gl. Nyborg Kommune besluttede ved behandlingen den 26.04.2005, at afvente stillingtagen til projektet, til kommunens planer for byudvikling var fastlagte.
Kommuneplan 2009 udlægger arealet til skovrejsning og grønt rekreativt område. Kommuneplanens retningslinjer foreskriver, at i forbindelse med byudviklingen til boligformål Nord for Fynsvej, skal de grønne områder ved Pilsmosen og Ladegårds Å samt det kommunale skovrejsningsområde indgå i detailplanlægningen, så der sikres sammenhængende og attraktive friarealer af høj kvalitet. Der skal sikres en grøn forbindelse mellem de grønne områder nord for Fynsvej og de grønne områder ved Ravnekær og Holckenhavn Fjord. Af redegørelsesdelen fremgår det, at den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til naturområderne udenfor byzonen, hvilket giver borgerne mulighed for daglig kontakt med grønne omgivelser med en positiv effekt på sundhed, trivsel og livskvalitet.
Projektet kan evt. opdeles i etaper f.eks. således, at skovplantningen sker i 1 - 2 etaper, og anlæg af stisystem, lejrplads, naturlegeplads osv. etableres i efterfølgende etaper i takt med, at skoven vokser til og behovene opstår.
Det er afdelingens håb, at der kan opnås 50 % tilskud til etableringsomkostninger, f.eks. fra Landdistriksmidlerne, Friluftsrådet eller andre. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om skovrejsningen er nødvendig, før der kan søges om tilskud. Anlægsbeløbet anvendes først og fremmest til plantning af skov, etape 1 + 2. Såfremt der opnås tilskud til projektet etableres tillige stisystem, lejrplads mm. i den udstrækning pengene rækker.
Skovrejsningen vil ske i samarbejde med ovennævnte foreninger og kommunens Grønne Råd. Skovrejsningen forventes, at kunne udføres i efteråret 2009 og foråret 2010.
Det skovrejste areal søges tillagt kommunens erstatningsskovspulje som kan anvendes ved fremtidige projekter, hvor der stilles krav om plantning af erstatningsskov. Pt. er puljen for erstatningsskov nedskrevet til 1,62 ha. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Der er afsat 150.000 kr. på anlægsbudget for naturprojekter i 2009.
Der mistes en årlig forpagtningsindtægt: 28.000 kr.
Forpagtningen kan opsiges med en måneds varsel.
Årlig driftsomkostning i de første 4 - 5 år skønnes til 50.000 kr., hovedsagelig renholdelse og græsslåning. |
|
|
Bilag
- Luftfoto Vestskov etape 3
- Kortskitse
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget anbefaler, at
- der rejses skov på arealet.
- der søges frigivet 150.000 kr. af anlægsbudget til naturprojekter i 2009.
- driftsudgiften på 50.000 kr. og den manglende driftsindtægt på 28.000 kr. i alt 78.000 kr. indgår i udvalgets budgetlægning for 2010 – 2013.
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Byrådet |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
Sagen udsættes - tages op i forbindelse med budget 2010.
|
|
|
|
6.
Orientering - Brandgaden 16, 5871 Frørup - Erstatningssag
|
|
|
Sagnr.
09/1214 |
|
Initialer:
loc |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Ejeren af ejendommen Brandgaden 16 i Tårup har, via advokat, fremsat et erstatningskrav overfor Nyborg Kommune på kr. 539.000 for afholdte udgifter til reparation/udbedring af bygningsskader på beboelsen.
Skaderne angives, at være opstået som resultat af brud/sammenstyrtning på rørlagt del af det private vandløb Tåruplundebækken, som krydser ejendommen og tillige løb under en del af bygningsmassen. Dette havde foranlediget sætningsskader og fugtskader på beboelsen. Dertil er den rørlagte del af vandløbet på ejendommen nu omlagt, så ledningen ligger i en vis afstand fra bygninger.
Grunden til, at grundejer og dennes advokat mener, at Nyborg Kommune er erstatningspligtig henføres til et forlig indgået imellem lodsejere og Ørbæk kommune fra 1982 (forlig udfærdiget af landvæsensnævnet). Her fremgår, at kommunen forpligtiger sig til
- at vedligeholde en åben privat vandløbsstrækning (i alt ca. 160 m) nedstrøms ejendommen Brandgaden 16 til sikring af fri vandgennemstrømning i den rørlagte del.
- løbende at foretage oprensning af brønde (brønd C og D) opstrøms Brandgaden 16.
- oprensning/renholdelse af renden fra kommunens sparebassin til mose, som indgår som en del af Tåruplundebækken. (kortoversigt vedlagt som bilag).
Grundejer og advokat mener, at rørbruddet er sket som resultat af kommunens manglende vedligeholdelse, som anført i forliget, over en længere periode. Der er berammet et møde i Teknik- og Miljøafdelingen den 29. maj 2009 med grundejeren og hans advokat. Afdelingen har forelagt sagen for advokat Henrik Hoeck for at få en juridisk vurdering af sagen inden mødet.
Nyborg Kommune finder ikke, at det er bevist/dokumenteret, at ledningsbruddet på ejendommen Brandgaden 16 skyldes eventuelt mangelfuld vedligeholdelse/oprensninger på de i forliget anførte lokaliteter.
For den rørlagte del af den private vandløbsstrækning gælder det, at det er bredejere og ejere, der er forpligtet til af vedligeholde og udbedre skader, jf. reglerne i vandløbsloven. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
I henhold til brev fra modpartens advokat kræves en erstatning fra Nyborg Kommune på kr. 539.000 for udbedringer af bygningsskader og ledningsomlægning.
|
|
|
Bilag
- Tåruplunde bæk forlig om pligter m.m. for Ørbæk kommune
- Brandgaden 16, 5871 Frørup
- Brandgade 16, Frørup
- kortoversigt Tåruplunde bæk landvæsensnævnet
|
| Indstilling |
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
7.
Orientering - Kommunerne ind i klimakampen
|
|
|
Sagnr.
08/6173 |
|
Initialer:
bsw |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Kommunerne ind i klimakampen
Med et nyt, ambitiøst klimaudspil har KL givet en række bud på, hvordan vi på de kommunale områder kan tage et kvantespring til gavn for klimaet og miljøet i de kommende år. Der er store nye udfordringer, og mange af de eksisterende opgaver vil ændre karakter. KL lægger op til en dialog om, hvordan staten og kommunerne bedst fordeler de nye klimaopgaver mellem sig, og på den måde gør klimaet til en medspiller.
Klimaudspillet består af to pjecer. Den første: ”sammen tager vi udfordringen op”, hvor der med en række konkrete eksempler fra kommuner sættes fokus på, hvordan udfordringer inden for energiforsyning, transport og vand kan løses. I den anden pjece ”opgaverne fordeles” gives KL bud på, hvordan de enkelte opgaver bedst fordeles. Klimaudspillet del 1 og 2 fra KL 2009 omdeles på mødet.
Der sættes på den måde fokus på,
- hvad der kan gøres for at reducere CO2-udledningen, så temperaturen ikke stiger mere, end vi allerede må forvente.
- hvordan vi kan tilpasse os klimaændringerne.
KL´s klimaudspil er også en opfordring til klima- og energiministeren om at nedsætte et udvalg. Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget skal undersøge, om opgaven med at klimatilpasse Danmark er klart defineret; om ansvaret er placeret, om de nødvendige redskaber er tilstede og hvilken økonomi, der er mulighed for at bringe i spil.
Klimaindsats i Nyborg Kommune
Udfordringerne på klimaområdet indgår allerede på forskellig vis i kommunernes arbejde. Nogle gange fordi der decideret har været fokus på reduktion af energiforbrug og CO2-udledning eller tilpasning til klimaændringer, andre gange fordi nogle indsatser på andre områder også har en positiv effekt på klimaområdet. Indsatsen på klimaområdet er derfor en god blanding af initiativer, der kræver store investering, lovændringer osv. og løsninger som kan gennemføres ved at have et fornyet fokus på sammenhænge med andre problemstillinger uden de store forhindringer.
I Teknik- og Miljøafdelingen er der udarbejdet et arbejdsdokument ”Klimascreening, klimaforebyggelse og klimatilpasning”. Dokumentet er et inspirationskatalog og indeholder mange ideer at arbejde videre med.
På byrådsseminariet blev der præsenteret nogle udvalgte emner fra arbejdsdokumentet, der er anvendt i afsnittet om klima i Kommuneplan 2009, der nu er i høring. Det blev vedtaget, at Nyborg Kommune skal have et Klimaråd, der har sit udspring i Det Grønne Råd. Men klimascreeningen indeholder langt flere overvejelser og ideer. Arbejdsdokumentet omdeles og præsenteres på mødet.
En af anbefalingerne i arbejdsdokumentet er, at kommunen internt i organisationen etablere en tværorganisatorisk klima-projektledelse med deltagelse af relevante organisatoriske enheder i Nyborg Kommune samt vigtige eksterne parter som bl.a. NFS.
Der nedsættes en administrativ tværgående projektgruppe i Nyborg Kommune med projektejer og projektleder i Teknik- og Miljøafdelingen. Hensigten er, at projektgruppen løbende skal iværksætte, planlægge, lede og koordinere den samlede klimaindsats i kommunen, når der er udarbejdet en egentlig prioriteret og godkendt plan for indsatsen. Mens resultaterne af KL´s klimaudspil afventes, skal den tværgående projektgruppe arbejde på at få iværksat mindre krævende tiltag og udarbejde forslag til den videre indsats og organiseringen heraf, som forelægges politisk. En vigtig opgave for gruppen i den nærmeste fremtid er at undersøge finansieringsmuligheder og støtteordninger, så kommunen kan komme hurtig fra start, når der kommer afklaring i forhold til KL´s klimaudspil. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Ingen i første omgang. |
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
8.
Orientering om ny lovgivning på landbrugsområdet, status for sager og tilskudsmulighed
|
|
|
Sagnr.
07/3545 |
|
Initialer:
bcl |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Revideret bekendtgørelse om husdyrgodkendelse
Der er udstedt en revideret bekendtgørelse for husdyrbrug, der trådte i kraft den 20. april 2009. Alle sager, som pt. endnu ikke er afgjort, skal behandles efter den reviderede bekendtgørelse, jf. nr. 294 af 31. marts 2009.
Den reviderede bekendtgørelse skærper kravene til udledning af fosfor og nitrat for oplande til internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) i forhold til det generelle beskyttelsesniveau, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3.
Miljøministeren har i orientering den 24. april 2009 præciseret, at kommunalbestyrelsen skal stille skærpede vilkår i de tilfælde, hvor kommunen vurderer
- at der er risiko for skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde
eller hvor det vurderes
- at der vil blive tale om en væsentlig miljøpåvirkning af områder med lokale eller regionale beskyttelsesinteresser (f.eks. sårbare vandområder og naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3).
Af et vedlagt notat af 22.april 2009 om revidering af godkendelsesbekendtgørelsen fremgår, at kommunerne skal vurdere om et givent projekt vil medføre skade eller væsentlig miljøpåvirkning på ovennævnte områder. Til denne vurdering skal kommunerne, ud over den viden, der ligger til grund for det generelle beskyttelsesniveau og de internationale beskyttelsesområder også inddrage den kvalitetssikrede viden fra basisanalyserne. Den viden, som basisanalyserne omfatter, indgår i udarbejdelsen af de kommende vand- og naturplaner, og blev udarbejdet af amterne som led i opfyldelse af vandrammedirektivet. For Nyborg Kommunes vedkommende betyder det, at vi også skal inddrage den viden, som er omfattet af basisanalyserne for:
- Odense Fjord
- Storebælt
- Det Sydfynske Øhav
Nyborg Kommune har opland til disse 3 vandområder, der omfatter såvel internationale naturbeskyttelsesområder og områder med lokale eller regionale beskyttelsesinteresser.
Basisanalyserne konkluderer, at alle vandområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, sandsugning mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige, iltsvind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigt voksende makroalger, såsom Søsalat og trådalger, i fjordene og lagunerne.
Det fremgår endvidere af basisanalyserne, at opgaven med at sikre målopfyldelse for vandområderne vil især være betinget af en supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Hertil kommer eventuelt foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af dyr og planter, fra fiskeri, muslingefiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, oprensning af sejlrender, råstofindvinding mv.
Da de vandområder, som Nyborg Kommune afvander til alle er overbelastet med næringsstoffer vurderes det, at konsekvensen af at inddrage basisanalysernes viden i vurderingen af landbrugssagerne vil være
- at der i flere tilfælde vil skulle stilles skærpede vilkår om, at en ansøgt ændring af en husdyrproduktion ikke må medføre en forøget belastning af omgivelserne.
- at kommunerne skal meddele afslag på ansøgninger, hvor det vurderes, at fastsættelse af skærpede vilkår ikke vil være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. ovennævnte notat fra miljøministeren.
- at kommunerne for andre områder med regionale eller lokale beskyttelsesinteresser kan beslutte at meddele afslag på en ansøgt ændring af en husdyrproduktion, hvis skærpede vilkår vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at sikre områderne mod en væsentlig miljøpåvirkning.
Den reviderede bekendtgørelse indeholder også nye vilkår i forhold til både nye og eksisterende, fritliggende gyllebeholdere, der indgå i en godkendelse eller tilladelse. Der skal således stilles vilkår om, at enhver fritliggende gyllebeholder skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften, og at den skal afskærmes ved beplantning.
Status for landbrugssager
Teknik- og Miljøudvalget blev senest orienteret om status på landbrugssager den 31. marts 2009. Her fremgik det blandt andet,
- at Teknik- og Miljøafdelingen har afgjort 37 % af alle sager indkommet i 2007 og 2008, hvilket placerer kommunen blandt den bedste 1/3 af alle kommuner i landet.
Pt. er 21 sager under behandling. I skemaet nedenfor er vist en opdatering, hvor det fremgår om sagerne i behandling er placeret hos konsulent eller i Teknik- og Miljøafdelingen.
Opdateret detailskema om sagsstatus på landbrugsområdet er vedlagt som bilag.
|
Kommunenavn: Nyborg |
|
|
Statusdato 11.05.2009 |
|
|
Sagstyper |
Antal Sager |
Afsluttet |
Under behandling |
Ikke påbegyndt |
Hos konsulent
/supplerende oplysn. |
|
§ 10 |
6 |
3 |
3 |
0 |
2 |
|
§ 11 |
14 |
3 |
7 |
4 |
3 |
|
§ 12 |
15 |
6 |
4 |
5 |
1 |
|
§ 16 |
13 |
4 |
7 |
2 |
2 |
|
§ 19 |
2 |
1 |
1 |
0 |
1 |
|
Kap.5-godkendelse |
1 |
1 |
0 |
0 |
0 |
|
Revurdering af kap.5-godkendelse |
1 |
0 |
1 |
0 |
0 |
|
Anmeldesager |
4 |
3 |
1 |
0 |
0 |
|
§ 21 (udtalelser til sager i nabokommuner) |
3 |
3 |
0 |
0 |
0 |
|
Total |
59 |
24 |
21 |
11 |
9 |
Ikke alle sager er lige tidskrævende. Generelt gælder det, at § 11 og § 12 sager samt kapitel 5 godkendelser er de mest krævende.
Prioritering
I forhold til, hvornår sagerne er kommet ind, er alle sager, der er indkommet før januar 2008 afsluttet eller under behandling. Sager løses som hovedregel i den rækkefølge, de er kommet ind, forudsat at de er fuldt belyst. Undtaget er mindre sager, som umiddelbart kan løses. Det er eksempelvis mindre anmeldesager, kornsiloer, sager hvor der er areal tilknyttet en af de verserende sager og høringssvar fra andre kommuner.
Mindre sager, der umiddelbart har kunnet løses eller, som har areal tilknyttet nogle af de sager, der tidligere er kommet ind.
Målet er at Nyborg Kommune senest den 1. oktober 2010 er kommet i ”bund” med de sager, der har hobet sig op i forbindelse med kommunalreformen og husdyrgodkendelseslovens ikrafttræden. Når dette mål er nået vil sagsbehandlingen for følgende sagstyper være:
§12: 9 måneder
§11: 6 måneder
§16: 6 måneder
§10: 6 måneder
Sagsbehandlingstiderne vil svare til det der er aftalt mellem KL og regeringen den 9. februar 2009. Sagsbehandlingstiden defineres jf. aftalen som den tid en sag er sådan belyst, at det er muligt at behandle den. Dvs. den tid, hvor der i en sag er anmodet om supplerende oplysninger ved landmanden eller hans konsulent medregnes ikke.
Tilsagn om tilskud til ekstraordinær indsats vedr. miljøgodkendelser på husdyrområdet.
KL og regeringen har indgået en aftale om, at hver kommune kan få udbetalt et acontobeløb på 345.000 kr. til afvikling af sagspuklen på landbrugsområdet, jf. vedlagte notat fra Miljøministeriet af 17. april 2009.
Det er væsentligt at bemærke, at pengene kun udløses i Nyborg Kommune, hvis kommunen pr. 1. oktober 2010 har afgjort i alt 30 sager efter husdyrgodkendelseslovens § 11, 12 eller 16. Det svarer til minimum 17 sager ud over de 13, som vi har afsluttet. Acontobeløbet svarer til, at der udbetales 34.500 kr. pr. sag, som kommunen afgør for det antal sager, der nås ud over vores baseline, der er 20 sager.
I Teknik- og Miljøafdelingen gøres en stor indsats for, at vi når at meddele afgørelse i mindst 30 sager, så kommunen ikke skal tilbagebetale hele eller dele af acontobeløbet. Hvis der er meddelt afgørelse i disse 30 sager vil kommunens sagspukkel på landbrugsområdet også være væk. Det udbetalte acontobeløb indsættes på en særskilt konto indtil efteråret 2010, hvor det kan gøres op, om kommunen kan beholde tilskuddet, og hvor stort det evt. bliver. Teknik- og Miljøafdelingen vil holde Teknik- og Miljøudvalget orienteret i tilfælde af, at muligheden for at opnå tilskuddet vil kræve, det bliver nødvendigt at bruge hele eller dele af det udbetalte acontobeløb på 345.000 kr. til afvikling af sagspuklen på landbrugsområdet.
Hvis det i den sidste del af perioden frem til efteråret 2010 viser at give problemer at nå at få gennemført minimum 30 sager, vil det kunne betyde en nedprioritering af de mindre sager, som ikke udløser tilskudsmulighed. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
|
|
Bilag
- Tilsagn om tilskud vedr. husdyrgodkendelser
- Husdyrgodkendelse
- Husdyrgodkendelse
- Husdyrgodkendelse
- Landbrugssager
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
9.
Orientering - Referat af møde i Grønt Råd den 16. april 2009
|
|
|
Sagnr.
07/515 |
|
Initialer:
jaje |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Til orientering vedlægges referat af møde i Nyborg Kommunes Grønne Råd den 16. april 2009.
|
|
|
Bilag
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
10.
Orientering om forbud mod drift af fastbrændselsanlæg hos Kroer A/S
|
|
|
Sagnr.
07/10085 |
|
Initialer:
est |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Teknik og Miljøafdelingen har den 5. maj 2009 meddelt forbud mod drift af fastbrændselsanlægget hos Kroers Tømmerhandel A/S beliggende på Lyøvej 7, 5800 Nyborg.
Virksomheden har siden tilladelsen til fyringsanlægget blev meddelt den 1. december 1991 flere gange i forbindelse med klager over røggener eller rutinemæssige tilsyn modtaget indskærpelser om, at fyringsanlægget kun må anvendes til afbrænding af tørt, ubehandlet træ (materialer som opfylder kriterierne i bilag 1 i biomassebekendtgørelsen). Den er samtidig også anmodet om, at opstille en container til brandbart erhvervsaffald, som ikke måtte afbrændes, men skulle bortskaffes til godkendt forbrændingsanlæg. Derudover er virksomheden orienteret om, at kommunen ville overveje, at meddele forbud mod drift samt evt. indgive politianmeldelse, hvis afbrændingen af affald fortsatte, eller hvis der igen blev konstateret røggener.
Trods de meddelte indskærpelser er virksomheden ikke ophørt med at afbrænde affald. Virksomheden har ikke været tilsluttet en dagrenovationsordning, lige som der heller ikke er afleveret brandbart erhvervsaffald fra ejendommen. Virksomheden har kun kunnet fremsende dokumentation for afleveret deponeringsegnet affald samt pap og plastik.
Konstateringen af den sorte røg, der kommer op af skorstenen, en gennemgang af asken fra anlægget, samt den manglende dokumentation for korrekt bortskaffelse af de affaldstyper som opstår på ejendommen, gør, at kommunen finder det sandsynliggjort, at der foregår afbrænding af affald i fyringsanlægget.
Afbrændingen af affald er en overtrædelse af kommunens erhvervsaffaldsregulativ samt § 52 i affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen har i henhold til § 68 i miljøbeskyttelsesloven pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort. Tilsynsmyndigheden kan i den forbindelse nedlægge forbud mod drift af anlægget.
Da det iht. § 110 i miljøbeskyttelsesloven er strafbart ikke at efterkomme indskærpelser om at bringe et ulovligt forhold til ophør, vil en anden mulighed være at indgive politianmeldelse for overtrædelse af erhvervsaffaldsregulativet samt affaldsbekendtgørelsen.
I forbindelse med vores vurdering af hvilket håndhævelsesskridt, der skulle tages i anvendelse, har vi udover de tidligere nævnte forhold også inddraget følgende:
- afbrænding af affald i fyringsanlægget giver anledning til udledning af sundhedsskadelige stoffer til luften
- fastbrændselsanlægget er ikke nødvendigt for virksomhedens drift, da opvarmningen af virksomhedens lokaler kan ske med det oliefyr som forefindes på ejendommen.
- Det er tidligere oplyst, at fastbrændselsanlægget pt. kun anvendes i begrænset omfang, da der ikke produceres nok træaffald i virksomhedens snedkeri til, at virksomhedens lokaler kan varmes op alene med dette anlæg.
Den samlede vurdering er herefter mundet ud i beslutningen om, at meddele forbud mod drift.
Forbuddet vil kunne ophæves, hvis følgende forhold kan dokumenteres:
- Der er etableret ordninger til korrekt bortskaffelse af alle virksomhedens affaldstyper, herunder dagrenovation, brandbart affald (krydsfiner, spånplader, behandlet træ ol.) papir og flamingo.
- Det er igennem periode på ½-1 år dokumenteret, hvor store mængder af de forskellige affaldstyper, der produceres.
- Der foretages en ombygning af anlægget så der kun kan ske indfyring af findelt biomasse (træpiller ol.) via stoker. Dette betyder, at der fysisk ikke må kunne ske direkte indfyring af større stykker træ og lignende, f.eks. via en lem til brændkammeret. Samme forhold gør sig gældende ved etablering af andet kedelanlæg til fastbrændsel.
- Kedelanlægget til fastbrændsel må først tages i anvendelse, når kommunen skriftligt har meddelt tilladelse til dette til virksomheden.
|
|
|
Bilag
- Forbud om drift af fastbrændselanlæg på Lyøvej 7, 5800 Nyborg, CVR-nr.: 5452 3912
- Varsel om forbud, CVR-nr.: 5452 3912
- Kortbilag til kroers tømmerhandel.docx
|
| Indstilling |
Til orientering. Forbuddet er meddelt den 5. maj 2009.
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
Til orientering.
Afdelingen opfordres til at fremlægge beslutningsforslag for ny varmeplan for erhvervsområdet. |
|
|
|
11.
Orientering - Naturlegepladsen i Bondemosen på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside
|
|
|
Sagnr.
07/11437 |
|
Initialer:
bpo |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Den nyetablerede naturlegeplads i Ullerslev er nu kommet med på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside www.friluftskortet.dk, hvor den kan findes under "faciliteter" med bålplads og naturlegeplads.
Legepladsen blev indviet tirsdag den 5. maj af omkring 300 børn og deres dagplejemødre, pædagoger og lærere - se Nyborg Kommunes hjemmeside under Nyheder på forsiden. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
|
|
| Indstilling |
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
12.
Orientering - Ruteændringer på Fyn
|
|
|
Sagnr.
08/7011 |
|
Initialer:
tove |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Den eksisterende rutenummerering af vejnettet på Fyn er bygget op omkring et samarbejde mellem de daværende kommuner, det tidligere Fyns Amt og Vejdirektoratet og en ændring af dette skal ske i et samarbejde mellem de fynske kommuner og Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har taget initiativ til en revision af rutenummereringen af vejnettet på Fyn. Revisionen er begrundet i, at trafikken på Fyn har ændret sig i forbindelse med åbningen af motorvejen Odense – Svendborg og, at man ønsker en bedre og mere nutidig sammenhæng i det rutenummererede vejnet til gavn for både trafikanter, der skal anvende motorvejsruterne E20 og 9 og for turister, der ønsker at anvende de almindelige veje.
Vejdirektoratet foreslår følgende ændringer i Nyborg Kommune:
- Rute 8 fra Nyborg V til Kværndrup nedlægges, idet trafikanter mod Faaborg skal ledes ad rute 43 via motorvejskryds Odense.
- Strækningen fra Nyborg V til Ørbæk bliver en del af en ny Midtfynsk diagonal-/turistrute dvs., at den nuværende rute 323 forlænges fra Ørbæk til Nyborg V.
- Strækningen fra Ørbæk til Kværndrup og videre ad gl. rute 9 til Svendborg bliver en ny rute 167
- Rute 163 fra Nyborg til Svendborg bevares men forlænges over Faaborg, Assens til Nr. Åby.
- Rute 165 fra Aunslev til Kerteminde bevares men forlænges til Fyns Hoved.
- Rute 315 fra Kerteminde over Ullerslev til Ørbæk nedlægges.
De foreslåede ændringer medfører,
- at ”Svendborg” fjernes fra tilslutningsanlæggene <45> Nyborg Ø og <46> Nyborg V således der kun står hhv. [163] og [323]på tavlerne.
- at der ikke henvises til Faaborg ved Nyborg V
- at der i Ørbæk henvises til Svendborg [167]
- da rutenummereringen af vejnettet ifølge vejreglerne regulerer, hvorfra der kan opsættes servicevejvisning vil en ændring af rutenummereringen således få indflydelse på opsætningen af servicevejvisning.
Udgiften til ændring af rutenumrene vil skulle afholdes af kommunen på det kommunale vejnet og af Vejdirektoratet på statsvejene.
Da Vejdirektoratet foreslår arbejdet udført senest medio 2010 anmoder de om kommunens bemærkninger til forslagene senest med udgangen af maj 2009.
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Udgifterne til ændring af skiltningen på kommunevejene, som følge af en ændring i rutenumrene, afholdes inden for Driftsafdelingens budget. |
|
|
Bilag
- Kort med ruter før ændringen
- Kort med ruter efter ændringen
|
| Indstilling |
- |
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
13.
Orientering - Asfaltarbejder for 2009
|
|
|
Sagnr.
09/1269 |
|
Initialer:
cam |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Der blev afholdt asfaltlicitation mandag den 4. maj 2009, hvor følgende 4 firmaer afgav bud:
Arkil A/S, Munck Asfalt A/S, LMK A/S, NCC A/S Region fyn
Munck Asfalt A/S var billigst og blev derfor valgt til at udføre asfaltarbejdet for 2009.
Asfaltpriser i 2009 er i forhold til 2008 steget med 12-15 % for slidlag -og opretningsarbejder og ca. 60 % for renderetableringsarbejder. |
|
|
| Indstilling |
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
14.
Orientering om landzonetilladelse - Fåborgvej 4, Ørbæk
|
|
|
Sagnr.
09/214 |
|
Initialer:
fbj |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Til Teknik- og Miljøudvalgets orientering er der efter Planlovens § 35 meddelt landzonetilladelse til:
- opførelse af nyt konfirmand- og sognehus på 165 m² ved Ørbæk Kirke på ejendommen matr. nr. 1-a Ørbæk By, Ørbæk beliggende Fåborgvej 4, 5853 Ørbæk
Kopi af landzonetilladelser og kort er vedlagt. |
|
|
Bilag
- Landzonetilladelse med kort - Fåborgvej 4
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 26.05.2009 |
|
|
|
|
15.
LUKKET - Orientering - Arealerhvervelse til Cykelsti Ringholmvej - Herrested
|
|
|
16.
LUKKET - Ørbæk å vådområdeprojekt - køb af moselodder
|
|
|
17.
LUKKET - Hylleager etape 2
|
|
|
18.
LUKKET - Udvidelse af Sct. Knuds Golfbane
|
|
|
19.
LUKKET - Nedskrivning af garanti - Udviklingsselskabet Nyborg A/S
|
|
|
20.
LUKKET - Udbud af cykelsti langs Fynsvej
|
|
|
21.
LUKKET - Orientering fra formanden/udvalgets medlemmer
|
|
|
22.
LUKKET - Orientering fra direktør/teknisk chef
|
|
|
Bilagsliste
|
|
1.
Andelsboligforenngen Holmegården anmoder om udførelse af Social og forebyggende indsats i afd. 11, 12 og 15
|
|
|
|
3.
Vindmølletransporter i rundkørsel ved Fynsvej/Hjulbyvej
|
|
|
|
4.
Invitation til fibernetkonference 15. juni 2009
|
|
|
|
5.
Udvidelse af Vestskoven ved Fynsvej Nord
|
|
|
|
6.
Orientering - Brandgaden 16, 5871 Frørup - Erstatningssag
|
|
|
|
8.
Orientering om ny lovgivning på landbrugsområdet, status for sager og tilskudsmulighed
|
|
|
|
9.
Orientering - Referat af møde i Grønt Råd den 16. april 2009
|
|
|
|
10.
Orientering om forbud mod drift af fastbrændselsanlæg hos Kroer A/S
|
|
|
|
12.
Orientering - Ruteændringer på Fyn
|
|
|
|
14.
Orientering om landzonetilladelse - Fåborgvej 4, Ørbæk
|
|
|
|
|
|
|