|
Printvenlig version
|
|
|
| |
Teknik- og Miljøudvalget
|
|
| |
Referat
|
|
Dato:-- |
28. april 2009 |
|
Tidspunkt:-- |
Kl. 15:00 |
|
Sted:-- |
Frokoststuen Vej- og Skovvæsnet, Falstervej 15, 5800 Nyborg |
|
Medlemmer:-- |
Tage Juel,
Thorkild Schrøder, Thyra Rasmussen, Søren Svendsen, Albert Pedersen, Aksel Andersen, Knud Theil Nielsen, Hanna Quaade, Vibeke Ejlertsen |
|
Fraværende:-- |
Knud Theil Nielsen |
|
1.
Godkendelse af vandværkstakster for Ryslinge og Gislev Vandværker
|
|
|
Sagnr.
08/8732 |
|
Initialer:
ira |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Nedennævnte 2 vandværker ønsker godkendelse af følgende takster for 2009 (alle priser er eksklusiv moms):
1) Gislev Vandværk ønsker godkendelse af, at:
Prisen på vand er 3,40 kr./m³.
Tilslutningsbidraget pr. ejendom/tilslutning er 21.144 kr. i byområde.
Tilslutningsbidraget pr. ejendom/tilslutning er 37.490 kr. i landområde.
Den faste årlige afgift pr. ejendom/bolig er 450 kr.
2) Ryslinge Vandværk ønsker godkendelse af, at:
Prisen på vand er 3,20 kr./m³.
Tilslutningsbidraget pr. ejendom/tilslutning er 23.552 kr. i byområde.
Tilslutningsbidraget pr. ejendom/tilslutning er 33.848 kr. i landområde.
Den faste årlige afgift pr. ejendom/bolig er 470 kr.
De 2 vandværker ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. I Nyborg Kommune forsyner Gislev Vandværk 6 ejendomme på Sorteåvej, 6 på Kullerupvej og 1 på Lamdrup Møllevej, mens Ryslinge Vandværk forsyner 12 ejendomme på Assensvej og 1 på Ravnholtvej.
Taksterne skal godkendes af den kommune, hvor vandet forbruges. Taksterne for ovennævnte ejendomme skal derfor godkendes af Nyborg Kommune, der ikke tidligere har behandlet taksterne for disse 2 vandværker. Prisniveauet svarer til prisniveauet for vandværkerne i Nyborg Kommune. |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
|
|
Bilag
- Kortbilag - Vandværksdistrikter for Ryslinge og Gislev Vandværker
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget anbefaler, at taksterne for 2009 godkendes for de 2 vandværker. |
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Byrådet |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 28.04.2009 |
|
|
|
|
2.
Spildevandsplan 2009-2016
|
|
|
Sagnr.
07/4226 |
|
Initialer:
bjar |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Siden kommunesammenlægningen i 2007 har administrationsgrundlaget for spildevandsbortskaffelse og planlægningen heraf i Nyborg Kommune været baseret på de 3 forskellige spildevandsplaner, som gælder i hver af de 3 sammenlægningskommuner Gl. Ullerslev, Gl. Ørbæk og Gl. Nyborg. Planperioden for disse spildevandsplaner udløb i henholdsvis 2004, 2006 og 2008. Der er således behov for vedtagelse af en ny fælles spildevandsplan.
Det rådgivende ingeniørfirma EnviDan har på vegne af Nyborg Kommune og i samarbejde med NFS udarbejdet udkast til en ny spildevandsplan med planperiode 2009-2016.
Spildevandsplanen bliver tilgængelig i en elektronisk udgave på Nyborg Kommunes hjemmeside. Derudover vil den forefindes i papirudgave i kommunens Teknik- og Miljøafdeling.
Den ny spildevandsplan er dynamisk, hvilket vil sige, at spildevandsplanen forefindes i en elektronisk udgave (GIDAS), hvor der løbende kan foretages opdateringer af de til enhver tid gennemførte kloakeringer/renoveringer. Til daglig arbejdes således med en kopi, hvor opdateringerne foretages.
De overordnede målsætninger for spildevandshåndteringen henvises til spildevandsplanens tekstdel pkt. 2.5 og 2.6.
Åbent land:
Ifølge Gl. Ørbæk Kommunes spildevandsplan var det planlagt, at ca. 400 ejendomme i åbent land skulle have forbedret spildevandsrensning ved lokal rensning inden udgangen af 2007. Denne tidsfrist blev af Gl. Ørbæk Kommune udsat indtil vedtagelse af ny spildevandsplan i Ny Nyborg Kommune. Der lægges nu op til i planudkastet, at ca. 200 ejendomme af disse 400 afskæres til offentligt renseanlæg. De øvrige 200 vil få påbud om forbedret spildevandsrensning ved lokal rensning. Grundejere, som får meddelt påbud vil få tilbudt kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen, hvor Kloakforsyningen etablerer den del af renseanlægget, som ligger efter hustank.
De øvrige ca. 200 ejendomme i åbent land, som skal afskæres til offentligt renseanlæg, vil få påbud om tilslutning. Grundejer er forpligtet til på egen grund at tilslutte al spildevand til offentlig kloak. Regnvand skal separeres fra enten til et eksisterende dræn eller godkendt faskine.
I Gl. Ullerslev Kommune er alle planområder i åbent land gennemført. Opfølgning på enkelte ejendomme er dog påkrævet.
I Gl. Nyborg Kommune mangler ca. 25 ejendomme i det åbne land en forbedret spildevandsrensning.
Sommerhusområderne nord for Nyborg planlægges afskåret til offentlig kloak, som spildevandskloakering, hvor grundejere skal separere regnvand fra spildevand og lede regnvand til eksisterende dræn eller godkendt faskine.
Kloaksepareringer i fællessystemer:
Der planlægges kloaksepareringer i dele af de fælleskloakerede områder i Nyborg midtby samt hovedgaden i Herrested, hvor regnvand og spildevand føres i hver sin ledning. Grundejer er forpligtet til på egen grund at separere regnvand fra spildevandsledninger og lede regnvandet til en af Kloakforsyningen nyetableret regnvandsledning.
Nykloakering:
Al nykloakering sker som udgangspunkt efter princippet om separatkloakering, hvor overfladevand og spildevand afledes til hver sit ledningssystem, henholdsvis regnvandssystem og spildevandssystem.
Kloakfornyelser:
Der vil i takt med øget kendskabet til kloaksystemets tilstand ved TV-inspektion, målinger, spørgeskemaer etc. blive udarbejdet kloakfornyelsesplaner for de enkelte kloakopland som prioriteres efter:
- aktuel tilstand af kloaksystemet
- aktuelle problemer i kloakoplandet, opstuvning af vand, indsivning, lugt
- andre tiltag i oplandet, eksempelvis vejrenovering, omlægning af vandrør, el, telefon, kabler etc.
Spildevandsplanen:
Da spildevandsplanen er omfattende materiale og omfatter bl.a store tegninger, vil det være økonomisk uoverkommeligt at mangfoldiggøre denne til alle udvalgets/byrådets medlemmer. Derfor følger der ét eksemplar med sagen, som kan gennemlæses i Teknik- og Miljøafdelingen.
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Samlede udgifter i henhold til rådgiveraftale 433.950 kr. inklusive moms for spildevandplanen, hvoraf 238.000 kr. er afholdt i 2008 af Nyborg Kommune. Fordeling af udgift mellem Nyborg Kommune og NFS A/S i henhold til bilag. |
|
|
Bilag
- Oplæg til fordeling af udgifter - spildevandsplan
|
| Indstilling |
Det indstilles, at udvalget anbefaler, at udkast til spildevandsplan 2009-2016 godkendes. |
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Byrådet |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 28.04.2009 |
Anbefales.
Teknisk Udvalg indbyder til borgermøde i høringsperioden.
|
|
|
|
3.
Status for tilstand og vedligeholdelse af Bøgeskov Bæk - klage fra Morten Bang Jensen over mangelfuld vedligeholdelse
|
|
|
Sagnr.
09/1821 |
|
Initialer:
loc |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Som supplerende information i sagen vedrørende klage over mangelfuld vedligeholdelse af Bøgeskov Bæk kan følgende præciseres:
Der er gennemført undersøgelser af vandløbsstrækningen langs med og nedstrøms Morten Bang Jensens marker ved Møllevejen. Dette omfatter følgende:
Orbicon kontrolopmålinger af Bøgeskov Bæk langs Morten Bang Jensens mark, i alt ca. 385 m, (st. 499 til rørbro ved st. 883) og videre i skovstrækningen nedstrøms marken, i alt ca. 250 m, hvorefter faldet på vandløbet er betragteligt. (fra st. 889 til næste rørbro ved st. 1138).
Dertil har Teknik- og Miljøafdelingen ved sagsbehandler Lars-Ole Christensen og å-mand Hans Peder Hansen foretaget inspektioner af forholdene fra st. 499 og frem til st. 1138 for at konstatere, om der forekom fysiske spærringer, der kunne medvirke til forhøjet vandspejl.
Ved ovennævnte inspektioner er der på hele strækningen foretaget håndoprensning, hvor der blev konstateret mindre opstuvninger grundet aflejret materiale, eksempelvis grene og blade.
På vedlagte kortbilag er vist den undersøgte vandløbsstrækning.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer på grundlag af de gennemførte inspektioner, herunder mindre oprensninger samt udførte kontrolmålinger, at eksisterende forhold i den undersøgte vandløbsstrækning i Bøgeskov Bæk opfylder de regulativmæssige krav. Hvis der skal foretages ændringer, som kan sænke vandstanden yderligere langs Morten Bang Jensens mark, skal der udføres fysiske ændringer, som vil involvere omlægning af rørbro samt regulering (afgravning) af bund på en vandløbsstrækning nedstrøms Morten Bang Jensens mark. Dette vil kræve, at der rejses en egentlig reguleringssag med procedure og økonomi som beskrevet i den oprindelige sag (punkt 5 på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. april 2009). |
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Som oplyst på dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009, punkt 5:
Hvis der iværksættes en reguleringssag på den pågældende strækning af Bøgeskov Bæk, skal der forinden opnås forlig om udgiftsfordeling imellem kommune og lodsejere. Hvis kommunen vælger at afholde alle udgifter (forundersøgelser, opmålinger og entreprenørarbejdet), vil dette erfaringsmæssigt udgøre 200.000 - 300.000 kr.
|
|
|
Bilag
- Kortoversigt Bøgeskov Bæk
|
| Indstilling |
Som tidligere indstillet til møde i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009, punkt 5:
- at der fra Nyborg Kommunens side ikke foretages yderligere i forhold til at iværksætte en reguleringssag.
- at Nyborg Kommune ikke indgår i sagen økonomisk, hvis lodsejer rejser en reguleringssag.
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 28.04.2009 |
|
|
|
|
4.
Flaglaug Nyborg, Ørbæk og Ullerslev
|
|
|
Sagnr.
07/6192 |
|
Initialer:
tove |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
I forbindelse med kommunesammenlægningen har spørgsmålet om en harmonisering af flagningen i de tre byer været drøftet på flere møder mellem Nyborg Kommune, Nyborg Handelsstandsforening, Nyborg Turistforening, Spar 2 og Ørbæk Handelsstandsforening.
Nyborg
Flaglauget i Nyborg by blev stiftet i maj 2004 og har hidtil henhørt under Teknik- og Miljøudvalget. Lauget blev stiftet i et samarbejde mellem Nyborg Turistforening, Nyborg Handelsstandsforening og Nyborg Kommune.
På indfaldsvejene flages med 6 m stænger, som er bekostet af Nyborg Kommune. Kommunen etablerer flagning og vedligeholder stænger og flag på egen bekostning.
I den indre by flages med 4 m stænger, som er indkøbt af Nyborg Turistforening, Nyborg Handelsstandsforening og Nyborg Kommune i fællesskab. Handelsstandsforeningen står for flagningen ved hjælp af idrætsforeningen. Nyborg Kommune hjælper med én mand og en traktor med flagvognen.
Nyborg Kommune opbevarer og vedligeholder alle stænger og flag samt alle flaghuller i byen.
På havnen foretages flagningen af havnefogeden.
De tre instanser aftaler én gang årligt, hvilke dage der skal flages.
Ørbæk
I Ørbæk har Handelsstandsforeningen indkøbt og vedligeholder flag og stænger og betaler boldklubben for at etablere flagning på aftalte dage.
Det er muligt at betale boldklubben for at etablere flagning i forbindelse med særlige begivenheder i byen for eksempel forretningsjubilæum, indvielse af forretning og lignende.
Flag og stænger opbevares p.t. på Nyborg Kommunes materialeplads i Ørbæk.
Ullerslev
Paraplyorganisationen "Spar 2" ejer flag og stænger og flager mod betaling, men flager dog gratis på store flagdage samt i forbindelse med konfirmation m.v.
Flagning kan bestilles af alle.
Harmonisering
Spar 2 ønsker ingen ændringer i den nuværende ordning, dog ønsker de, at Nyborg Kommune etablerer og vedligeholder flaghullerne.
Ørbæk Handelsstandsforening ønsker, at Nyborg Kommune yder et bidrag til flagningen i Ørbæk i form af at etablere og vedligeholde flaghuller, at opbevare og vedligeholde flag og stænger samt at stille én mand med traktor til rådighed til at køre flagvognen.
Nyborg Handelsstandsforening ønsker den nuværende ordning fortsætter uændret.
Der er fra alle sider ønske om, at kommunen fortsat indkalder til fællesmøde én gang årligt i februar og blandt andet tager stilling til ved hvilke lejligheder i hvilke byer, der skal etableres flagning.
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
Yderligere udgift på ca. 23.000 kr. årligt, som afholdes inden for Driftsafdelingens budget. |
|
|
| Indstilling |
Det indstilles:
- at den nuværende ordning i Ullerslev fortsætter uændret, men at kommunen etablerer og vedligeholder flaghullerne,
- at den nuværende ordning i Nyborg fortsætter uændret,
- at den nuværende ordning i Ørbæk fortsætter, men at kommunen etablerer og vedligeholder flaghullerne, opbevarer og vedligeholder flag og stænger, og at kommunen stiller én mand med traktor til rådighed ved flagning på de aftalte dage, dog med undtagelse af Ørbæk Marked hvor kommunen kun hjælper med opsætning 1. dag og nedtagning sidste dag, og
- at kommunen indkalder til ét årligt møde i februar til drøftelse af flagdage m.m.
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 28.04.2009 |
Godkendt.
Evt. ansøgninger fra landsbyer om flagstænger m.v. kan søges via LAG-midler.
|
|
|
|
5.
Dispensationsansøgning for bygningsreglementet BR-08, kap. 2.6.3, omhandlende adgangs- og tilkørselsarealer ved Superbrugsen, Hovedgaden 21, Ørbæk
|
|
|
Sagnr.
08/2895 |
|
Initialer:
ath |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
Teknik- og Miljøafdelingen har modtaget en dispensationsansøgning for Bygningsreglementet BR-08, kap. 2.6.3, omhandlende adgangs- og tilkørselsarealer ved Superbrugsen, Hovedgaden 21, 5853 Ørbæk.
Da virksomheden vil være ked af at få en rampe på 17-18 meter inklusive repos, søges om tilladelse til opførelse af rampe med en stigning på 6,6 cm pr. meter mod, at der etableres en trykknap for tilkald af personale ved rampens begyndelse til brug for kørestolsbrugere, som måtte have problemer med at køre opad rampen.
Jævnfør bygningsreglementet er kravet en stigning på max 5 cm pr. meter.
Ejendommen er omfattet af Bygningsreglementet BR-08, hvor det i § 2.6.3, stk. 2, er anført, at ramper ikke må udføres med en større hældning end 1:20, og at der skal udføres vandret passage- og hvilerepos med en længde på mindst 1,5 m for hver 10 m.
I forbindelse med høring af Nyborg Kommunes Handicapråd er der indkommet en indsigelse.
Handicaprådet skriver: "Det skal hermed meddeles, at Handicaprådet ikke kan tilslutte sig det fra arkitektfirmaet ansøgte.
Ud over at Handicaprådet er af den opfattelse, at man i dette tilfælde skal opfylde Bygningsreglementet BR-08 vedrørende sådanne ramper, vil Handicaprådet også gerne tilkendegive, at Rådet finder det i høj grad uværdigt, at ikke bare kørestolsbrugere, men også borgere med rollatorer eller andre gang- eller kørehjælpemidler, skal ringe på en klokke for at få hjælp til at forcere den påtænkte rampe. Handicaprådet er ikke indstillet på at godkende en dispensation."
Afdelingen skal i den anledning oplyse, at Handicaprådet alene er høringsberettiget, men ikke dispenseringsmyndighed.
|
|
|
| Økonomiske konsekvenser |
|
|
|
Bilag
- Projektmateriale - ansøgte placering af rampe
- Handicaprådets indsigelse
- Alternativ placering
|
| Indstilling |
Det indstilles, at der meddeles afslag til dispensationsansøgningen, begrundet i, at det er afdelingens vurdering, at rampen vil kunne placeres indenfor det angivende areal, hvis brandtrappen fra 1. sal flyttes frem jf. skitse.
|
|
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 28.04.2009 |
Hanna Quaade + S for indstillingen. 4 imod, resten af V.
Der meddeles ikke dispensation.
|
|
|
|
6.
Invitation til KL´s internationale klimatopmøde 2. - 4. juni 2009
|
|
|
Sagnr.
09/1114 |
|
Initialer:
lsc |
|
Åben sag
|
|
|
| Sagsfremstilling |
KL inviterer til KL´s internationale klimatopmøde - en global vinkel på kommunernes klimaindsats, hvor lokalpolitikere skal diskutere klimaforandringer og bæredygtig energi.
Klimatopmødet afholdes den 2.-4. juni 2009 i Bella Centret.
Pris pr. deltager 3.750 kr. inkl. moms ved tilmelding inden 1. maj 2009. Efter 1. maj 2009, 6.250 kr. inkl. moms. Herudover udgifter til hotelophold og transport.
Bindende tilmelding - af teknik- og miljøudvalgsmedlemmer - til Teknisk Sekretariat - senest 29. april 2009.
|
|
|
Bilag
- Invitation til KL´s internationale klimatopmøde 2.-4.6.2009 i Bella Centret
- Program til KL´s internationale klimatopmøde 2.-4.6.2009 i Bella Centret
|
|
Sagen afgøres i
|
| Teknik- og Miljøudvalget |
|
|
| Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 28.04.2009 |
Albert Pedersen tilmeldes.
|
|
|
|
7.
LUKKET - Forrentning af byggemodningsbidrag
|
|
|
8.
LUKKET - Orientering asfaltarbejder 2009
|
|
|
9.
LUKKET - Orientering fra formand/udvalgets medlemmer
|
|
|
10.
LUKKET - Orientering fra direktør/teknisk chef
|
|
|
Bilagsliste
|
|
1.
Godkendelse af vandværkstakster for Ryslinge og Gislev Vandværker
|
|
|
|
2.
Spildevandsplan 2009-2016
|
|
|
|
3.
Status for tilstand og vedligeholdelse af Bøgeskov Bæk - klage fra Morten Bang Jensen over mangelfuld vedligeholdelse
|
|
|
|
5.
Dispensationsansøgning for bygningsreglementet BR-08, kap. 2.6.3, omhandlende adgangs- og tilkørselsarealer ved Superbrugsen, Hovedgaden 21, Ørbæk
|
|
|
|
6.
Invitation til KL´s internationale klimatopmøde 2. - 4. juni 2009
|
|
|
|
|
|
|